Ansøgningsskema - Puljen for kultur- og større idrætsarrangementer
Formålet med puljen er at støtte nye initiativer, som er medvirkende til et alsidigt, udviklende og spændende kulturliv i Varde Kommune
Ved større arrangementer bør der være fokus på at synliggøre og markedsføre Varde Kommune, lokalt, regionalt og nationalt, som en attraktiv turist- og bosætningskommune.
Et tilskud skal bidrage til, at der kan igangsættes og gennemføres arrangementer, der uden tilskud ellers var vanskeligt at realisere. En underskudsgaranti gives til arrangementer der budgetmæssigt hænger sammen, men hvor arrangøren løber en for stor budgetmæssig risiko.
Baggrund
Varde Kommune ønsker at skabe rammerne for, at kulturlivet bliver omdrejningspunktet for et indholdsrigt og aktivt liv, som er visionen for kommunens fritid-, idræts- og kulturstrategi.
Hvem kan søge?
Foreninger, institutioner og selvorganiserede grupper med folkeoplysende formål.
Puljen giver tilskud til
Puljen støtter nye initiativer, som er medvirkende til et alsidigt, udviklende og spændende kultur- og idrætsliv i Varde Kommune.
Dette kunne være:
- Enkeltstående kulturarrangementer (fx gadeteater, gæstelærer eller -instruktør og lignende)
- Der gives kun støtte til idrætsarrangementer af en vis størrelse, f.eks. DM, VM. Der gives ikke støtte til idrætsforeningernes egne interne arrangementer.
- Annoncering, honorarer, leje af udstyr og andre udgifter i forbindelse med afholdelse af arrangementet
- Projekter af kulturel eller oplysende karakter
- Arrangementer som har en høj markedsføringsværdi for Varde Kommune
- Ekstraordinære udgifter som er nødvendige for at arrangementet kan realiseres
- Der gives tilskud i maks. 3 år.
Forudsætninger for at opnå tilskud til aktiviteter
- Nye initiativer og udviklingsprojekter vil blive foretrukket
- At der er offentlig adgang til aktiviteten
- At aktiviteten ikke strider mod gældende lovgivning
- At aktiviteten har lokal forankring og interesse
- At der som udgangspunkt ydes en grad af egenfinansiering eller medfinansiering, eventuelt i form af andre sponsorater, fonde eller puljer
- At det kommunale tilskud vurderes som væsentligt for at aktiviteten kan realiseres
- At aktiviteten har en bred og betydelige offentlig annoncering, f.eks. på Facebook, www.kultunaut.dk, aviser osv.
- At Varde Kommune nævnes som bidragsyder.
Puljen giver underskudsgaranti til:
- Kulturelle arrangementer, hvor der tages entré eller indgår en anden form for indtægt, for eksempel salg af forplejning.
- Der skal i budgettet være balance mellem udgifter og indtægter.
- Udbetaling sker i første omgang kun hvis underskuddet fremkommer pga. færre indtægter, publikum eller ekstern støtte end budgetteret.
- Såfremt underskuddet skyldes ændringer i udgifter i forhold til budget, skal der kunne redegøres for det.
Der ydes ikke støtte til
Der ydes generelt ikke tilskud til:
- Daglig drift
- Anlægsudgifter (”mursten”)
- Kommercielle aktiviteter
- Velgørenhedsarrangementer, hvor overskuddet går til tredje part
- Aktiviteter med religiøse eller politiske formål
- Projekter og aktiviteter, der er under afholdelse eller er afviklet, på ansøgningspunktet
- Fortæring
Økonomi
I driftsbudgettet er der afsat ca. 420.000 kr. til formålet.
Ansøgningerne vurderes individuelt af Kultur og Fritid. Ved ansøgninger over 20.000 kr. vil ansøgningen blive forelagt Udvalget for Kultur og Fritid.
Tilskud/garanti er betinget af, at der inden 3 måneder efter afviklingen af arrangementet indsendes:
- Dokumentation for synliggørelse og afvikling
- Dokumentation for synliggørelsen af Varde Kommune som bidragsyder
- Ved garantier regnskab underskrevet af formanden/institutionslederen
- Udfyldt evalueringsskema.
Ikke forbrugt tilskud skal tilbagebetales, hvis arrangementet ikke er
gennemført.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristerne er 1. januar, 1. april og 1. september.
Spørgsmål kan rettes til Lone Mikkelsen på lmik@varde.dk