- Regulativ for jord
- § 1 Formål
- § 2 Lovgrundlag
- § 3 Definitioner
- § 4 Registrering af udenlandske virksomheder
- § 5 Gebyrer
- § 6 Klage
- § 7 Overtrædelse og straf
- § 8 Bemyndigelse
- § 9 Ikrafttrædelse
- § 10 Undtagelse/Inddragelse af områder af områdeklassificering
- § 11 Analysefrie områder inden for det områdeklassificerede område
- § 12 Anmeldelsesskema til jordflytning
- § 13 Ordning for jord, som er affald
Regulativ for jord
Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Varde Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og for at begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald.
§ 1 Formål
§ 1.1 Affaldshåndtering
Formålet er endvidere at fastsætte regler om de kommunale ordninger for jord, som er affald, herunder ordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v., med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger. Reglerne tager ligeledes sigte på at normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen.
Jordflytning og områdeklassificering
Formålet med dette regulativ, er udover det i § 1.1 nævnte, at inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen i Varde Kommune, jf. jordforureningsloven.
Formålet er endvidere at fastlægge delområder i Varde Kommune, hvor jorden med en høj grad af sikkerhed kan henføres til kategori 1 eller 2, jf. jordflytningsbekendtgørelsens bilag 3, samt angive hvor der ikke skal foretages analyser inden for det områdeklassificerede område i forbindelse med jordflytning.
Regulativet har desuden til formål at fastlægge skema til brug for anmeldelse af jordflytning.
§ 2 Lovgrundlag
Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:
- Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven).
- Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven).
- Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen).
- Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Jordflytningsbekendtgørelsen).
- Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald (Restproduktbekendtgørelsen).
§ 3 Definitioner
De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse
Nedenstående definitioner er endvidere anvendt i Varde Kommune:
- Grundejer: Den person der ifølge tingbogen har adkomst til ejendommen. I en ejendom med andelsboliger eller ejerlejligheder anses andelsboligforeningen eller ejerforeningen som grundejer ifølge dette regulativ.
- Overskudsjord: Jord der ønskes bortskaffet i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde.
§ 4 Registrering af udenlandske virksomheder
Udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark, der udøver affaldsproducerende aktiviteter, skal lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen med henblik på opkrævning af affaldsgebyr mv.
§ 5 Gebyrer
Varde Kommune opkræver et gebyr til dækning af kommunens udgifter til administration, håndtering og bortskaffelse af jord. Gebyret opkræves i henhold til miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsens samt jordflytningsbekendtgørelsen.
Kommunalbestyrelsen vedtager én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på Varde Kommunes hjemmeside.
§ 6 Klage
Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til regulativet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. affaldsbekendtgørelsen og jordflytningsbekendtgørelsen.
Indskærpelser af regulativet efter miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven kan, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Efter lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at
rejse en tilsynssag.
§ 7 Overtrædelse og straf
Overtrædelse af regulativet straffes med bøde, jf. affaldsbekendtgørelsen.
Efter affaldsbekendtgørelsens og jordflytningsbekendtgørelsens, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:
- Voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffeloven
§ 8 Bemyndigelse
Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Plan og Teknik udvalget til at træffe afgørelser efter dette regulativ.
Ved godkendelse af regulativet har Varde Kommunes Byråd bemyndiget Plan- og Teknikudvalget til at fastsætte retningslinjer for håndtering og behandling af de enkelte affaldstyper.
Varde Kommune kan, inden for lovgivningens rammer, meddele dispensation fra bestemmelserne i dette regulativ
Ansøgning om dispensation sendes til:
Varde Kommune
Teknik og Miljø
E-mail: teknikogmiljo@varde.dk
Varde Kommune fører tilsyn med, om vilkårene for dispensationer overholdes.
§ 9 Ikrafttrædelse
Dette regulativ træder i kraft den 1. juni 2012.
Samtidig med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende:
- Regulativ for jordflytning og områdeklassificering i Varde Kommune af den 4. april 2011.
Således vedtaget af kommunalbestyrelsen den [Godkendelsesdato indsættes].
§ 10 Undtagelse/Inddragelse af områder af områdeklassificering
De samlede områder i Varde Kommune, der er omfattet af områdeklassificering, jf. jordforureningslovens, fremgår af det elektroniske kort på Varde Kommunes hjemmeside: www.vardekommune.dk (emne: områdeklassificering), samt af Danmarks Miljøportal (emne: jordforurening/områdeklassificering).
Af ovennævnte kort fremgår det desuden hvilke områder i byzone, der er undtaget fra områdeklassificeringen, henholdsvis hvilke områder uden for byzonen, der er inddraget i områdeklassificeringen.
§ 11 Analysefrie områder inden for det områdeklassificerede område
Jord, der flyttes fra delområder, som er kategoriseret i kategori 1 henholdsvis kategori 2 af Varde Kommune, er undtaget fra dokumentationskravet i jordflytningsbekendtgørelsen.
Indenfor de analysefrie områder gælder pligten til at anmelde jordflytning stadig.
De områder, der er undtaget fra dokumentationskravet fremgår af det elektroniske kort på Varde Kommunens hjemmeside: www.vardekommune.dk (emne: områdeklassificering).
Hvis jord, som Varde Kommune i henhold til jordflytningsbekendtgørelsens bilag 3 har kategoriseret som kategori 2 ønskes nedkategoriseret til kategori 1, skal jordflytningen dokumenteres med det antal analyser, der fremgår af jordflytningsbekendtgørelsen.
§ 12 Anmeldelsesskema til jordflytning
Anmeldelse af jordflytning efter jordflytningsbekendtgørelsens § 4 og § 9 skal i Varde Kommune ske ved brug af skema, som angivet i bilag 1 til dette regulativ og på Varde Kommunes hjemmeside: www.vardekommune.dk
Et anmeldelsesskema kan også rekvireres telefonisk hos Varde Kommune på tlf.nr. 7994 6800.
§ 13 Ordning for jord, som er affald
Hvad er jord, som er affald
Ordningen omfatter jord, som er omfattet af affaldsbekendtgørelsens definition af affald fra husholdninger, bortset fra håndtering, som er reguleret af anden lovgivning.
Hvem gælder ordningen for?
Ordningen gælder for alle i Varde Kommune.
Beskrivelse af ordningen
Kildesortering og kategorisortering
Borger, grundejer eller virksomhed skal sikre, at jorden sorteres i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen, i forbindelse med opgravningen.
Jorden skal sorteres i forurenet og uforurenet jord.
Når overskudsjorden håndteres, må den ikke give anledning til forurening på ejendommen og omgivelserne.
Der må ikke ske en sammenblanding af jordpartier tilhørende forskellige forureningsklasser.
Jord, der stammer fra områdeklassificerede arealer, kortlagte arealer, offentlige veje og fra forurenet jord i øvrigt skal sorteres og kategoriseres efter jordflytningsbekendtgørelsens bilag 2 og 3.
Kategorisering efter forureningsgrad foretages på baggrund af analyser af jorden i henhold til jordflytningsbekendtgørelsens bilag 2 og 3.
Hvis den forurenede jord ikke kan henføres til kategori 1 eller 2, fordi jorden indeholder højere koncentrationer eller andre stoffer, end der er angivet i jordflytningsbekendtgørelsens bilag 3, skal borger/virksomhed rette henvendelse til kommunalbestyrelsen med henblik på anden kategorisering og evt. yderligere analyseparametre.
Genanvendelse
Jord, som fremkommer i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde, og som kan genanvendes skal sorteres fra det øvrige bygge- og anlægsaffald, jf. restproduktbekendtgørelsen.
Jord, som indeholder andre forureningskomponenter end angivet i genanvendelsesbekendtgørelsens bilag 4, kan genanvendes i overensstemmelse med reglerne i restproduktbekendtgørelsen.
Jordflytning, herunder anmeldelse heraf
Flytninger af jord, der stammer fra områdeklassificerede arealer, kortlagte arealer, offentlige veje og fra forurenet jord i øvrigt, skal anmeldes efter jordflytningsbekendtgørelsens regler om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med jordflytninger.
Anmelderen skal give alle oplysninger om overskudsjorden til Varde Kommune, der sikrer en miljømæssig forsvarlig anvisning, herunder at få udtaget og analyseret prøver af jorden.
Anmelderen skal selv afholde omkostningerne hertil.
Anmeldelsesskemaet i dette regulativs bilag 1 skal anvendes i forbindelse med jordflytning. Se også kommunens hjemmeside for vejledning, www.vardekommune.dk
Aflevering på genbrugspladsen
Borgere kan aflevere jord på Varde Kommunes genbrugspladser. Her finder bestemmelserne i Varde Kommunes ”Regulativ for husholdningsaffald” anvendelse.
Virksomheder tilmeldt ordning for genbrugspladser kan ligeledes aflevere erhvervsaffald på genbrugspladsen. Her finder bestemmelser i ”regulativ for erhvervsaffald” anvendelse.
Aflevering på genbrugspladsen fritager ikke virksomheder for anmeldepligt.
Anvisning af jord, som er affald
Kildesorteret og kategoriseret jord skal afhængigt af kategoriseringen føres til et godkendt anlæg for jordrensning eller deponering. Anlægget foretager den videre behandling.
Jord, der ikke er kildesorteret og kategoriseret, skal føres til et godkendt karteringsanlæg, der foretager sortering og kategorisering med henblik på den videre håndtering.
Varde Kommune prioriterer rensning af jord, der er egnet til rensning, frem for at jorden deponeres urenset.
Jord, der indeholder andre affaldsfraktioner, som ikke kan frasorteres, skal deponeres, medmindre indholdet er af ubetydeligt omfang. Varde Kommune afgør om indholdet er ubetydeligt.
Det er borgeren/grundejerens eller virksomhedens ansvar, at forurenet overskudsjord bliver bortskaffet efter Varde Kommunes anvisning.
Transport og modtageanlæg
Anvendte affaldstransportører og modtageanlæg skal være registreret i Miljøstyrelsens affaldsregister. Se www.mst.dk
Afregning for transport, modtagelse og behandling af jorden foregår direkte mellem affaldsproducent, transportør og affaldsbehandlingsanlæg.