Indholdsfortegnelse
Vejledning i forbindelse med benyttelse af kommunale lokaler i ferie
Kultur og Fritid har modtaget henvendelser omkring brug af kommunale lokaler i ferier både fra foreninger men også fra skolerne.
Som udgangspunkt er alle kommunale lokaler lukket i ferierne (de er automatisk lukket for foreningernes mulighed for at booke i Foreningsportalen).
Foreningerne har dog mulighed for via Kultur og Fritid at booke tider i eksempelvis efterårsferie og vinterferie til træning eller specielle arrangementer herunder overnatning. Godkendes disse bookinger(efter forudgående aftale med skolen) er det med absolut minimal service, hvilket oplyses til foreningen.
- Der skal udleveres nøgle til foreningen (hvis de ikke har en i forvejen) så de selv kan låse sig ind og låse efter sig (foreningen har ansvaret for at dette sker)
- Der skal sørges for lys (hvis dette er CTS styret)
- Ved overnatninger skal der sættes varme på i den periode overnatningen foregår
- Serviceleder/-medarbejder skal ikke stå til rådighed for foreningen, med mindre der er en alvor fejl/skade på skolen/lokalet som skal afhjælpes med det samme.
- Vigtige informationer til foreningerne /gennemgang af skolen i forbindelse med overnatninger skal aftales i god tid med foreningen.
Der kan ikke bookes lokaler i sommerferien eller i helligdagsferierne, dog undtaget overnatninger i forbindelse med stævner.