Demens
Her på siden kan du læse om de tiltag og tilbud, der tilbydes i kommunen.
Der er hjælp og støtte at hente i din kommune. Både til dig, som har en demenssygdom eller symptomer på det og for dig, som er pårørende.
Varde Kommune tilbyder forskellige former for vejledning, aflastning, sociale, kulturelle og fysiske aktiviteter, som kan bidrage til at opretholde en aktiv og indholdsrig hverdag.
Her på siden kan du finde beskrivelse og henvisninger til igangværende aktiviteter på demensområdet.
Tilbud i Varde Kommune
Symptomer på demens
Går du med en mistanke om, at du eller en af dine pårørende har en demenssygdom, er det væsentligt at du får det undersøgt ved din praktiserende læge.
I nogen tilfælde er der ikke nødvendigvis tale om demens, men derimod om andre sygdomme, som kan behandles.
De mest almindelige symptomer på demens er:
- Svækket hukommelse
- Besvær med at udføre velkendte opgaver
- Problemer med sproget
- Manglende orientering i tid og sted
- Dårlig eller nedsat dømmekraft
- Problemer med at tænke abstrakt
- Lægger ting forkerte steder
- Forandringer i humør og adfærd
- Ændringer i personlighed
- Manglende initiativ
Ovenstående er Alzheimerforeningens bud på de 10 hyppigste advarselstegn for demens. Du kan læse meget mere om symptomerne her (åbner i nyt vindue).
Hvis lægen vurderer, at der er symptomer på en demenssygdom, er det væsentligt, at du bliver udredt.
Nogle demenssygdomme kan behandles med medicin. Behandlingen kan ikke helbrede, men forsinke sygdommens symptomer.
Man ved, at fysisk aktivitet kan have en positiv virkning på sygdomssymptomerne. Træning af sociale og funktionsmæssige færdigheder er også med til, at vedligeholde ens funktionsniveau i længere tid.
Du kan kontakte en af kommunens demenskonsulenter for at høre nærmere om, hvilke tilbud som passer til dig.
Demenskonsulenternes kontaktinformation finder du her (åbner i nyt vindue).
Hvis du ønsker at vide mere om demens og demenssygdomme kan du orientere dig på følgende hjemmesider:
Alzheimerforeningen (åbner i nyt vindue)
Alzheimerforeningen Sydvest (Esbjerg, Ribe, Varde) (åbner i nyt vindue)
Demenskonsulent
Hvis du eller en af dine pårørende rammes af en demenssygdom, har du som borger i Varde Kommune mulighed for at kontakte en demenskonsulent. Det du bl.a. kan bruge en demenskonsulent til er følgende opgaver:
- Hjemmebesøg
- Støtte til udredning af demens
- Deltagelse i pårørendegrupper
- Aflastning af pårørende
- Koordinering og samarbejde med borgeren, der er ramt af en demenssygdom, pårørende, læge og andre samarbejdspartnere
- Rådgivning og undervisning til pårørende og medarbejdere
- Supervision af medarbejdere, som arbejder med borgeren, der er ramt af en demenssygdom
- Observerer og vejleder i problematiske plejesituationer
Vil du i kontakt med en af kommunes demenskonsulenter?
Du er altid velkommen til at ringe til Center for Sundhedsfremme på tlf. 7994 6060, hvis du gerne vil i kontakt med en af kommunens demenskonsulenter for en uforpligtende snak.
Aktiviteter til dig, som er tidligt i dit demensforløb - Kompas-Klubben
Kompas-klubben er et tilbud til dig, som:
- er tidligt i et demensforløb
- kan deltage i fysisk træning
- kan indgå i sociale sammenhænge
- stadig er meget selvhjulpen
I klubben tilbringer du tid med andre borgere, som også er tidligt i deres demensforløb.
Der er mange aktiviteter, for eksempel:
- Fysisk træning – det er godt for krop og sjæl
- Kognitiv stimulation – kortspil, læser avis, samtale
- Udeliv
- Vi har et dejligt hus med have, som vi passer på
- og meget meget mere
Inden du kan starte i klubben har du en snak med en fagperson, som arbejder i klubben.
Du kan høre mere om tilbuddet ved at trykke på videoen herunder:
Vil du høre mere om Kompas-klubben?
Kontakt Center for Sundhedsfremme på tlf. 7994 6060.
Hjælp i hverdagen - Visitationen
Hvis du er ramt af en demenssygdom og ikke længere kan klare hverdagen selv, er der mulighed for at få hjælp i eget hjem.
Hjælpen kan gives som fx hjemmehjælp, madservice, ved etablering af hjælperordning eller i form af aflastning. Læs mere om hjælp i hverdagen her.
Tildelingen af hjælp tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Det er Visitationen i Varde Kommune, der vurderer dit behov, og tildeler den nødvendige hjælp.
Læs mere om:
Frivillige foreningers aflastningstilbud
Ud over Varde Kommunes aflastningstilbud til borgere med demenssygdom og deres pårørende, tilbyder en række frivillige organisationer også aflastning.
Du kan se kontaktoplysninger om foreningerne og tilbuddene, ved at klikke på dem herunder:
Alzheimerforeningen (åbner i nyt vindue)
Pårørendegrupper
Varde Kommune tilbyder i dag pårørendegrupper til pårørende til en person med en demenssygdom. Der er pårørendegrupper forskellige steder i kommunen.
Vil du høre mere om pårørendegrupper?
Kontakt Center for Sundhedsfremme på tlf. 7994 6060.
Økonomisk og juridisk rådgivning
Hvis du eller en af dine pårørende får en demenssygdom, kan der opstå spørgsmål omkring fremtiden – også af økonomisk og juridisk art.
Hvilke økonomiske forhold skal man være opmærksom på, hvem kan agere på mine vegne, hvis jeg ikke længere selv kan og så videre.
Læs mere i brochuren Økonomisk og Juridisk rådgivning her (åbner i nyt vindue)
Daghjem til mennesker med demens
Formålet med et daghjemsophold er, at udvikle eller fastholde funktionsevnen, og forlænge muligheden for at blive i eget hjem. Formålet kan også være, at aflaste din ægtefælle.
Varde Kommune tilbyder særlige daghjemspladser til demente, som har behov for et skærmet miljø.
Bliv demensven
Varde Kommune støtter Alzheimerforeningens arbejde for at skaffe 100.000 Demensvenner, og vores ambition er, at der i Varde Kommune bliver 1000 demensvenner. Måske har du lyst til at blive demensven?
At være Demensven er først og fremmest en tilkendegivelse om, at man bakker op om mennesker med demens og at man gerne vil være med til at udbrede viden og nedbryde tabuer om demens. Du forpligter dig ikke til noget.
Ældre- og plejebolig
Læs mere om hjælp i hverdagen her.
Hvis du ikke kan blive boende i din egen bolig, på grund af fysiske handicap eller særlige behov for pleje, så har kommunen en række ældreboliger og plejeboliger.
Læs mere ældre- og plejeboliger her.
I alt er der i Varde Kommune 12 plejecentre, hvoraf tre af dem er specielle demensplejecentre eller demensafsnit. Demenscentrene og afsnittene finder du på:
- Lyngparken
- Skovhøj
- Skovparken