Jord

Skal du flytte jord, er din grund forurenet, skal du finde ud af, hvor der er forurenet jord i Varde Kommune?

 

Hvad betyder det, hvis din grund er forurenet? Hvad kan du gøre for at undgå kontakt med forureningen? Her kan du se, om en grund er kortlagt som forurenet eller områdeklassificeret (lettere forurenet). Hvornår du skal anmelde jordflytning – og skal du have taget prøver af jorden? Måske skal du bare flytte noget jord fra et sted til et andet.
Alt det kan du læse mere om her på siden.

Skal du anmelde et Jordvarmeanlæg?

Hvis du vil etablere et jordvarmeanlæg, finder du anmeldeblanketter til horisontale jordvarmeanlæg og jordvarmeboringer under afsnittet Jordvarmeanlæg nedenfor.

 

Mere om jord

Når du skal flytte jord

Pil ned ikon

Private borgere må uden anmeldelse aflevere op til 1m3 jord fra private ejendomme på de følgende 5 genbrugspladser i Varde Kommune:

Varde Genbrugsplads, Nordre Boulevard 302
Ølgod Genbrugsplads, Energivej 11
Oksbøl Genbrugsplads, Industrivej 13
Nr. Nebel Genbrugsplads, Kastkærvej 130
Vrenderup Genbrugsplads, Hellevej 48

Herudover gælder, at græs med tilhørende rodnet på maksimalt 5 cm kan bortskaffes som kompost på de kommunale genbrugspladser. Dette gælder dog ikke for græs med rodnet fra kortlagte grunde.

Du skal altid anmelde jordflytninger, når:

  • Jord der flyttes er forurenet
  • Jord der flyttes stammer fra en kortlagt matrikel eller en kortlagt del af en matrikel
  • Jord der flyttes kommer fra et areal, som anvendes som offentlig vej
  • Jord der flyttes stammer fra en ejendom, der er omfattet af områdeklassificering
  • Jord der flyttes kommer fra et godkendt modtageanlæg for jord

Skema til anmeldelse af jordflytning ligger i selvbetjeningsbjælken øverst på siden.

Anmeldelsen sendes til: teknikogmiljo@varde.dk.

På Danmarks Miljøportal kan du se, om grunden er kortlagt som forurenet eller områdeklassificeret (åbner nyt vindue)

På Region Syddanmarks hjemmeside for jord kan du se, om og hvorfor en grund er kortlagt (åbner nyt vindue)

Se liste over hvem der må modtage ren eller forurenet jord

 

Hvordan finder jeg ud af om min jord er forurenet?

Pil ned ikon

Regionerne kortlægger arealer, som er forurenet og arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, som kan forurene jorden.

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (V1) som muligvis forurenet, hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet.

Kortlægning som forurenet på vidensniveau 2 (V2) betyder, at der er faktisk viden om en forurening, som kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.

På Region Syddanmarks hjemmeside kan du her under Miljø og jordforurening se om din grund er kortlagt som forurenet eller muligvis forurenet.

Hvis din boliggrund er kortlagt på vidensniveau 1 (måske forurenet), kan du kræve, at Region Syddanmark undersøger grunden inden for et år.

Områdeklassificering:

Jorden inden for de områdeklassificerede områder er som udgangspunkt lettere forurenet

Områder der typisk udløser en områdeklassificering er:

  • Ældre byområder udbygget før 1940
  • Ældre bycentre
  • Arealer med blandet bolig og erhverv
  • Erhvervsarealer (undtaget arealer hvor der udelukkende er kontorbyggeri)
  • Arealer med oplysninger om let forurenet overfladejord

De områdeklassificerede områder skal som udgangspunkt være større geografisk sammenhængende områder og ikke enkeltejendomme. Der kan derfor være inddraget delområder som typisk ikke ville indgå i områdeklassificeringen, men udelukkende er med fordi de omkringliggende arealer er områdeklassificeret. Enkelte borgere kan derfor opleve, at deres ejendom medtages i områdeklassificeringen, selv om ejendommen ikke er beliggende indenfor et typisk udpegningsområde.

På Danmarks Miljøportal kan du se, om grunden er kortlagt som forurenet eller områdeklassificeret (åbner nyt vindue)

Akut forurening

Pil ned ikon

Hvad gør jeg?

Ved en akut forurening f.eks. ved spild eller udledning af olie, kemikalier, gylle eller spildevand på jorden eller til søer og vandløb, skal du straks ringe 112.

Hvad sker der herefter?

Alarmcentralen videregiver meldingen til redningsberedskabet, der foretager en opsporing og vurdering af forureningens omfang.

Beredskabet kan eventuelt lave afværgeforanstaltninger for at begrænse spredning af forureningen i jord, luft og vand.
Indsatslederen vil afhængig af forureningens art og omfang vurdere, om man finder det nødvendigt at kontakte Naturcenteret

Ændret arealanvendelse på forurenet jord

Pil ned ikon

Du skal søge om tilladelse hos kommunen, hvis din er jord forurenet, eller din ejendom måske er forurenet, og du ønsker at opføre en bolig eller på anden måde at ændre anvendelsen af din ejendom.

Det kaldes en § 8 tilladelse.

Det er altid en god idé at spørge Varde Kommunes Naturcenter, om det er nødvendigt at få en tilladelse.

Du kan hente ansøgningsskemaet her

En § 8-tilladelse er altid påkrævet, hvis:

– der skal ske bygge- og anlægsarbejde eller ændring af arealanvendelse på et kortlagt areal med bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution.

– der skal ske bygge- og anlægsarbejde på et kortlagt areal indenfor et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg eller et område med særlige drikkevandsinteresser.

– der skal ske bygge- og anlægsarbejde på et kortlagt areal indenfor en afstand på 250 m fra et målsat vandløb.

Region Syddanmark er kortlægningsmyndighed i forhold til jordforureninger.
Derfor skal en § 8-tilladelse til høring hos regionen, som kan stille yderlige krav til betingelserne i tilladelsen.

 

Regulativ for jord

Pil ned ikon

Jordvarmeanlæg

Pil ned ikon

Horisontalt jordvarmeanlæg

Ønsker du at etablere et horisontalt jordvarmeanlæg på din ejendom i Varde Kommune,
skal du søge kommunen om tilladelse.
Hent ansøgningsskema her (åbner nyt vindue)

Vertikale jordvarmeanlæg
Det er kun i begrænsede områder, at kommunen giver tilladelse til vertikale jordvarmeanlæg.
Hent ansøgningsskema her (åbner nyt vindue).

Brug af frostsikringsmidler
I Varde Kommune er det besluttet, at jordvarmeanlæg skal bruge IPA-Sprit eller Mostanol som frostsikringsmiddel i byzone-, sommerhusområder- og tæt på områder, hvor vandværker indvinder drikkevand. Varde Kommune påbyder brug af IPA-Sprit som frostsikringsmiddel i vertikale jordvarmeanlæg.

Kortbilag
Det er vigtigt, at du vedlægger en målfast tegning over anlæggets placering på ejendommen.

Tilslutningspligt
Tilladelser fritager dig heller ikke fra, at søge dispensation fra evt. tilslutningspligt over for kollektiv varmeforsyning jf. kommunens varmeforsyningsplanlægning.
Du kan søge om reduceret el-afgift fra staten når dit jordvarmeanlæg er færdigmeldt til Varde Kommune.
Kontakt dit lokale energiselskab, og anmod om et ansøgningsskema for at søge om reduceret el-pris.

Send ansøgningen  til Varde Kommune
Ansøgningen skal du sende til vardekommune@varde.dk, der retter oplysningerne i Bygnings og Bolig Registeret (BBR).
Din kvittering fra Varde Kommune er en ny BBR- meddelelse. Husk dog altid at færdigmelde jordvarmeanlægget, inden Varde Kommune kan rette BBR.