Nyt vandindvindingsområde ved Vittarp og et nyt vandværk vest for Orten

Frist: 23/03/2022

Offentliggørelse af endelig vedtaget af:

Lokalplan 20.10.L03 og Lokalplan 17.10.L03 med tilhørende sammenfattende redegørelse og miljøvurdering samt §25-tilladelse (VVM) mv. til etablering af nyt kildefelt ved Vittarp med tilhørende vandværk vest for Orten og ledninger

Dato for endelig vedtagelse: 11.01.2022
Dato for offentliggørelse: 23.02.2022
Klagefrist: 23.03.2022

Varde Byråd har den 11.01.2022 vedtaget sagskomplekset, der skal muliggøre et nyt vandindvindingsområde ved Vittarp og et nyt vandværk vest for Orten.

Formålet med Lokalplan 20.10.L03 er at give mulighed for at etablere et nyt vandværk vest for Orten. Link til Lokalplan 20.10.L03.

Formålet med Lokalplan 17.10.L03 er at give mulighed for at etablere indvindingsboringer til drikkevand med boringshuse og adgangsveje indenfor en eksisterende vindmøllelokalplan. Link til Lokalplan 17.10.L03.

Link til resumé af indkomne bemærkninger.

Der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, som både omhandler miljøvurdering af de tilhørende lokalplaner og miljøkonsekvensvurdering af projektet (VVM). Link til miljøkonsekvensrapport herunder.

 

I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanerne er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse til den fælles miljøvurdering af lokalplanerne. Den redegør for miljøhensyn, valg af alternativer og hvilke miljøpåvirkninger, der skal overvåges.

 

Lokalplanerne er endeligt vedtaget i henhold til § 27 i lov om planlægning.

§25-tilladelsen er meddelt i henhold til §25 i lov om miljøvurdering.

Tilladelser, som delvist erstatter §25-tilladelsen, er meddelt i henhold til:

  • Vandforsyningsloven §18, jf. §§20 og 21 samt
  • Miljøbeskyttelseslovens §19 og §§ 27 og 28.

 

Offentliggørelse

Planerne og tilladelserne offentliggøres den 23.02.2022.

Lokalplanerne med tilhørende sammenfattende redegørelse og miljøvurdering er registreret via Plandata.dk.

Miljøkonsekvensrapporten med tilhørende tilladelser annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt på Varde Kommunes hjemmeside.

 

Retsvirkninger for lokalplaner

Lokalplanernes retsvirkninger træder i kraft ved offentliggørelse af planerne, hvorefter ejendomme inden for planområderne kun må udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planernes bestemmelser, jfr. § 12 stk. 2 og 3 samt § 18 i Lov om planlægning.

 

25-Tilladelse mv.

Varde Kommune meddeler hermed tilladelser til etablering af nyt kildefelt ved Vittarp med tilhørende vandværk vest for Orten og ledninger på vilkår.

§ 25 tilladelse (VVM-tilladelse)

Tilladelsen er meddelt i henhold til §25, stk. 1 i miljøvurderingsloven –lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27.10.2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) med senere ændringer.

 

Øvrige tilladelser

Følgende tilladelser fra Varde Kommune erstatter i henhold til Miljøvurderingsbekendtgørelses § 10 helt eller delvist en § 25-tilladelse i medfør af Miljøvurderingsloven:

Klagevejledning til §25-tilladelsen samt øvrige tilladelser, der delvis erstatter §25-tilladelsen, fremgår af de enkelte tilladelser. Klagefristen er fire uger efter offentliggørelsesdatoen.

 

Klagevejledning til lokalplaner med tilhørende miljøvurdering

Der kan klages til Planklagenævnet over afgørelsen af lokalplaner, herunder om afgørelsen med tilhørende miljøvurdering er lovlig. Ifølge planlovens § 58, stk. 1, pkt. 3, kan der kun klages over retlige spørgsmål. Det vil sige, at der ikke kan klages over, at afgørelsen findes uhensigtsmæssig. Klagefristen er fire uger efter offentliggørelsesdatoen.

Du klager via Klageportalen, som du finder via www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på klageportalen med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Varde Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Varde Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du som borger betale et gebyr på 900 kr., og som virksomhed eller organisation 1800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

 

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet på e-mail til plan@naevneneshus.dk eller til Varde Kommune, Plan og Vækst, enten til adressen Bytoften 2, 6800 Varde eller på e-mail til planogby@varde.dk. Hvis du sender din anmodning til Varde Kommune, videresendes anmodningen herefter til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

 

Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden seks måneder fra afgørelsen er offentliggjort af kommunen.