Energipark ved Malle og Kvong - Undersøgelse af muligheder for placering af solceller under og omkring de ansøgte vindmøller

Siden er senest opdateret den 19. december 2024.

På denne side vil du løbende kunne følge med i processen vedr. planlægning og inddragelse i forbindelse med vindmølleansøgningen ved Malle og Kvong.

 

Seneste nyt i sagen

En samlet projektansøgning med vindmøller og solceller var i offentlig høring i fire uger til og med den 05. december. Forvaltningen udarbejder i øjeblikket en sagsfremstilling som skal bruges i den politiske behandling af sagen i januar og februar 2025. Alle indkomne høringssvar vil indgå som en del af den politiske behandling og herudover vil der blive udarbejdet et resume af de indkomne bemærkninger.

Indkaldelse af idéer og forslag

Varde Kommune har gennem de seneste måneder undersøgt muligheden for placering af solceller under den 12 ansøgte vindmøller ved Malle og Kvong. I den forbindelse har Varde Kommune nu modtaget en samlet ansøgning fra Energicenter Nord om igangsættelse af en planlægningsproces for udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan. Ansøgningen omfatter ønske om placering af vedvarende energianlæg med både vindmøller og solceller ved Malle og Kvong.

Læs de indkomne høringssvar her: Energipark ved Malle og kvong – samlede høringsbidrag med bilag

Dialogmøde med naboer i Kvong den 28. november 2024

Planchefen i Varde Kommune var den 28. november inviteret til dialogmøde med bekymrede naboer fra Kvong og omegn. På mødet deltog godt 30 naboer og beboere i Kvong. Under mødet drøftede man bl.a. bekymringer og spørgsmål til projektet og ansøgningsmaterialet i offentlig høring.

Forvaltningen har efter mødet undersøgt to forhold, som blev drøftet på mødet.

• Der indkom spørgsmål til støj fra de foreslåede vindmøller, specifikt, om man måler støj i indendørs opholdsrum. Nedenstående formulering kan findes i Miljøstyrelsens vejledning om støj fra vindmøller

Den samlede beregnede støjbelastning fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier:

1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land:

a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

2) I det mest støjbelastede punkt i områder til støjfølsom arealanvendelse:

a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

Stk. 2. Den samlede beregnede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 dB ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s.

Stk. 3. Grænseværdierne i stk. 1 og 2 gælder ikke for følgende:

1) Vindmølleejerens beboelse.

2) Midlertidigt opholdssted for flygtninge.

3) Opholdssteder, hvor kommunalbestyrelsen har meddelt dispensation efter § 5 u, stk. 1, eller tilladelse efter § 5 u, stk. 1-3, i lov om planlægning.

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan læses her: Vindmøllestøjbekendtgørelsen

Miljøstyrelsens vejledning om støj fra vindmøller: Rapport

• Der indkom spørgsmål til skyggekast og beregning af dette.

I varde Kommunes Kommuneplan 2021 fremgår krav om, at At nabobeboelser ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Varde Kommunes Kommuneplan 2021 kan tilgås via dette link: Kommuneplan 2021 – Varde Kommune

Den reelle værdi beregnes ved at sammenholde beregninger for værste tilfælde med normtal for fremherskende vindretninger, antallet af soltimer og driftstimer i løbet af et år. Danmarks Meteorologiske Instituts landstal for soltimer benyttes her som baggrund for beregning af de reelle værdier.

Læs mere om beregning af skyggekast via dette link: skyggekast_digital

Borgermøde i Horne den 19. november 2024

Forvaltningen i Varde inviterede den 19. november til dialogmøde om det ansøgte projekt ved Malle og Kvong. Mødet blev afholdt i Horne Idrætspark med godt 100 deltagere. På mødet deltog også politikere fra Varde Kommune samt repræsentant for Ringkøbing-Skjern Kommune.

På mødet præsenterede planchefen i Varde Kommune den planlægningsmæssige proces og herefter fremlagde repræsentant for projektansøgerne, Mogens Leth tankerne bag projektansøgningen.

Præsentation fra borgermødet kan findes her: Malle og Kvong – Præsentation ved dialogmøde den 19. november

Indkomne spørgsmål fra aftenens deltagere kan findes her: Indkomne spørgsmål fra dialogmøde i Idéhøringen – Energipark Malle og Kvong

Borgermøde i Horne den 22. maj 2024

Præsentationsslides fra borgermødet kan ses her: Præsentationsslides fra borgermødet om muligheden for solceller ved Malle og Kvong

I løbet af aftenen opstillede forvaltningen en række spørgsmål til de fremmødte deltagere. Indkomne kommentarer fra mødet kan ses herunder.

Output – Spørgsmål 1, Hvad er det vigtigste for dig ved et muligt solcelleanlæg ved Malle og Kvong

Output – Spørgsmål 2, Hvordan kan anlægget ved Malle og Kvong bidrage mest muligt til udvikling

Indkomne spørgsmål fra salen fremgår nedenfor. En række af spørgsmålene er besvaret nederst på siden under fanen “FAQ – Vindmøller og Solceller”.

Output – Spørgsmål fra mødet

Som afslutning på aftenens møde fik deltagerne mulighed for at sende en besked direkte videre til politikerne i Varde Kommune. Beskederne vil blive forelagt politikerne i forbindelse med behandlingen af ønsket om at etablere solceller på områderne ved Malle og Kvong. Der kom 10 svar. De indkomne beskeder til politikerne fremgår nedenfor.

Output – Hvad er det vigtigste budskab at bringe videre til politikerne i Varde Kommune

FAQ – løbende besvarelse af indkomne spørgsmål

Spørgsmål fra mødet i Horne den 22. maj 2024:

Hvorfor er vi ikke blevet informeret om vindmølleprojektet. Hvor meget kompensation for man hvis ens udsigt bliver generet af vindmøllerne.

• Der har tidligere været afholdt borgermøde fra udviklers side omkring vindmølleprojekterne, dette møde var udenfor regi af Varde Kommune. Dette møde er første borgermøde i Varde kommunes planlægningsproces, da selve lokalplanprocessen som blev udvalgt til opstart i januar 2024, netop er gået i gang. Hvor meget kompensation man kan blive tildelt, afhænger bl.a. af kompensationsansøgers fysiske placering ift. møllerne. Det er den uafhængige taksationsmyndighed under Energistyrelsen som laver de konkrete vurderinger ift. potentielt værditab. Mere information om kompensationsordningerne kan læses her: https://ens.dk/ansvarsomraader/stoette-til-vedvarende-energi/fremme-af-udbygning-med-vindmoeller

Vil I overhovedet overveje, at gøre alvor af at gå forrest i Danmark og forlange at solceller altid skal på tagene fra nu af?

• Potentielt kommende regler om selvforsyning af energi og konkret placering af solceller på tagflader eller andet vil have hjemmel i Planloven. Det er i øjeblikket ikke muligt for de danske kommuner at stille konkrete krav om placering af solceller på f.eks. tagflader. Ifølge EU’s nye Bygningsdirektiv bliver der fra 2027 stillet krav om solceller på nybyggeri, mens det også vil gælde offentligt ejede bygninger på over 2.000 kvadratmeter. I 2028 bliver arealgrænsen sat ned til 750 kvadratmeter, ligesom øvrige byggerier uden for boligsektoren vil blive mødt af lignende krav i forbindelse med renovering. Tidsplan for implementering ifm. EU’s BygningsdirektivVarde Kommune har lavet beregninger på det samlede potentiale for opsætning af solceller på kommunale tage. Disse beregninger viser, at man samlet set ville kunne opsætte solceller svarende til et areal på ca. 7,5 ha på kommunale bygninger i Varde Kommune.

Hvad skal der ske med de eksisterende møller på Neder Hallumvej?

• Vindmøllerne på Neder Hallumvej er placeret ca. 2000 m fra de foreslåede placeringer for vindmøllerne i projektet ved Malle og Kvong og bliver derfor ikke påvirket af dette projekt.

Kan i garanterer at det ikke bliver kinesisk produceret solpaneler? Kineserne står for fremstillingen af 95 % af alle solcellepaneler i verden.

• Varde Kommune stiller krav om, at de anvendte solcellepaneler lever op til gældende standarder. Dette skal dokumenteres ifm. den senere byggeansøgningsproces.

Hvilke giftstoffer udskiller solceller som bevirker at husdyr som evt græsser under dem ikke må anvendes til konsum? Hvad med de dyr som jægeren nedlægger ?? rådyr, hare m. fl

• Se rapporter og undersøgelser om afvaskning og udskillelse af stoffer under fanen “Rapporter og Undersøgelser” længere oppe på siden.

Hvad skal der til for at stoppe projektet??? Hvorfor er det pludselig så vigtigt at sætte solceller op over det hele… der må være en anden løsning…

• Der vil i løbet af planlægningsprocessen forekomme flere offentlige høringer af projektforslag samt lokalplanforslag. I disse høringsperioder kan man som borger gøre sin stemme gældende ved at indgive et høringssvar. Disse høringssvar vil herefter blive behandlet af politikerne i Varde Kommune. Undersøgelsen (Granskningen) af muligheder for opsætning af solceller under og omkring vindmøller bunder i ønsket om en optimal udnyttelse af arealerne. Ved at sammentænke forskellige former for energiproducerende anlæg på samme areal vil man både opnå mere plads til natur, landbrug og turisme på de resterende arealer i Kommunen og samtidig vil man opnå et såkaldt ”Energimix”, som beskriver forholdet mellem produktion af energi når solen skinner (Og det ikke blæser) og når det blæser (Og solen ikke skinner). Man arbejder med de for nuværende tilgængelige teknologier på energiområdet.

Hvorfor bruger man ikke pengene på udvikling af A-kraft?? Der må gerne stå en 40 fods container i min baghave i stedet for alle de solceller og vindmøller.

• Varde Kommune tager udgangspunkt i de for nuværende tilgængelige teknologier på energiområdet. Samtidig forholder Varde Kommune sig løbende til indkommende ansøgninger ifm. Kommunens ansøgningsrunder for vedvarende energi og energitunge virksomheder. Se procesplan for planlægning og ansøgningsrunder længere oppe på siden. Det er samtidig muligt at læse mere om klimamål og virkemidler til opnåelse af disse mål i Kommunens Klimahandlingsplan, som også findes henvist længere oppe på siden.

Håber virkelig at der kan gøres noget ved det røde blinkende lys på møllerne

• Varde Kommune arbejder løbende på at finde løsninger som imødekommer ønsker ift. gener fra de blinkende lys på bl.a. vindmøller. Påvirkninger som disse vil blive afdækket i den kommende miljøkonsekvensrapport.

Hvorfor går sommerhusområderne fri af landvind og solceller

• Som en del af Varde Kommunes strategiske planlægning er sommerhusområderne i Kommunen tiltænkt som rekreative områder med plads til turisme. Herudover er arealerne i stort omfang allerede udbygget i dag og ligger samtidig indenfor zoner af særlig beskyttelse ift. kystlinje og beskyttet natur. Områderne ligger også placeret tæt på eller midt i Forsvarets arealer, som generelt søges friholdt for VE-anlæg. Herudover arbejder man i øjeblikket på en temalokalplan for energiproducerende anlæg i bolig- og sommerhusområder. Denne temalokalplan skal søge at afdække og klarlægge mulighederne for opsætning og etablering af VE-anlæg i disse områder.

Kan solceller og vindmøller på nogen måde påvirke os mennesker (sygdoms mæssigt) negativt?

• Varde Kommune er ikke bekendt med rapporter som beskriver en konkret negativ fysisk påvirkning på mennesker eller dyr. Der er krav om, at arealer i en afstand af 4 x møllehøjden skal friholdes for beboelse. Dette krav er bl.a. med til at sikre en så lille påvirkning på de omkringliggende naboer som muligt. Faktorer som støj fra vindmøller og fra transformere ifm. arealer til solceller vil blive afdækket og behandlet i miljøkonsekvensrapporten, hvori man også vil afdække hvorledes man mindsker denne potentielle påvirkning mindst muligt.

Hvilke parametre lægger kommunen vægt på i forhold til etablering? Jeg synes der mangler en ramme, nogle input fra fx biologer udover at vi bliver spurgt om lokalfaunaen.

• Som en del af granskningsprocessen (Undersøgelsen af mulighed for etablering af solceller under og omkring vindmøllerne) er forvaltningen i løbende dialog med projektansøger vedr. afgrænsning af et evt. projektområde. Dialogen går bl.a. mellem Varde Kommunes Naturcenter, som beskæftiger sig med flora og fauna og Varde Kommunes planafdeling, som bl.a. beskæftiger sig med landskab og bymiljøer. Som en naturlig del af denne undersøgende proces ligger også dialogen med jer i lokalområdet, som man fra Varde Kommune opfatter som de ”lokale eksperter”. Det er afgørende for forvaltningen og for politikerne i Varde kommune også at forstå jeres perspektiv ift. en evt. planlægning for solceller under og omkring vindmøllerne.

Når der lidt på bagkant kommer solceller i spil efter der er givet grønt lys til vindmøller – skyldes det så, at der er givet kompensation eller kommer der yderligere til de berørte lodsejere

• Lodsejeraftaler ligger i regi af projektudvikler og er en forudsætning for, at områderne kan meldes ind som arealer til potentiel planlægning. Er man nabo til de direkte berørte arealer kan man være omfattet af de såkaldte kompensationsordninger, som behandles under Energistyrelsen. Mere information kan læses her: https://ens.dk/ansvarsomraader/stoette-til-vedvarende-energi/fremme-af-udbygning-med-vindmoeller

Hvor lang tid går der før jorden kan dyrkes igen?

• En typisk driftsperiode for et solcelleanlæg af denne type ligger på ca. 30 år. Herefter vil solcellerne fortsat have en kapacitet på ca 80 % og vil derfor potentielt kunne videresælges og genbruges i andre projekter. Efter endt driftsperiode er det projektudviklers ansvar at reetablere området, så det igen kan bruges til andre formål. Der stilles krav til udvikler om at afsætte midler til denne ”Oprydning” efter endt driftsperiode. Alt efter hvilke leje- eller købsaftaler projektudvikler har indgået i området, kan området enten fortsætte som areal til solcelleanlæg, overgå til naturområde eller genopdyrkes til produktion af fødevare.

Hvor mange Ha. jord drejer det sig om? Hvor mange vindmøller skal der til for at producere det samme som solceller? Vindmøller fylder langt mindre

• I projektudviklers reviderede ansøgning som blev behandlet af Byrådet i Varde den 09. januar oplyses det, at det drejer sig om i alt ca. 200 ha solceller svarende til ca 277 mw. Skulle man erstatte den oplyste effekt med flere vindmøller af samme type og effekt som de allerede foreslåede (79 mw) ville man skulle opføre i alt ca. 50 vindmøller i området. Se den reviderede projektansøgning som bilag til byrådets dagsorden den 09. Januar, sagen blev behandlet som punkt 8: https://dagsordener.vardekommune.dk/vis?Referat-Byraadet-d.09-01-2024-kl.18.00&id=2377357c-5ee1-45b5-b4fe-5a070607475c

Hvor meget har i undersøgt om gener til os der bor her. Som ikke bor tæt nok på, til i betaler os for at flytte

• Der er foretaget en såkaldt Husprisanalyse af konsulentfirmaet Kraka Advisory. Find analysen under fanen “Rapporter og Undersøgelser” højere oppe på siden.

Tidsperspektivet for solceller kontra vindmøllerne ? Sættes det op samtidig, eller hvordan foregår processen?

• Tidsperspektivet for solceller er kortere for solceller end for vindmøller. Dette skyldes bl.a. processen i fundering af vindmøllerne. Solceller opsættes på stativ som typisk bores eller bankes i jorden, hvilket er en relativt simpel og effektiv proces. I tilfælde af, at man beslutter at planlægge for både vindmøller og solceller, bør man som udgangspunkt forsøge at lægge etableringen af hhv. møller og solceller indenfor samme periode. Dette vil også blive belyst i miljøkonsekvensrapporten, hvor der også skal vurderes på gener og miljøpåvirkninger under selve etableringsfasen.

Har I laver visualiseringer af vindmøllerne ser fra udvalgte områder? Hvis ikke – hvornår laves de ?

• Der er endnu ikke udarbejdet visualiseringer af projektet. I forbindelse med miljøkonsekvensrapporten skal der udarbejdes visualiseringer som søger af afdække projektets visuelle påvirkning på landskabet og det øvrige omkringliggende miljø.

Hvornår kan skyggekastet fra alle vindmøller ses på et landkort ift. de forskellige årstider og tidspunkter på dagen?

• Det er en forudsætning for realisering af vindmølleprojekter, at vindmøller maksimalt må afgive et skyggekast til omkringliggende boliger i 10 timer om året. Projektudvikler giver i sin ansøgning udtryk for, at man ifølge midlertidige skyggekastberegninger lever op til kravet om maks. Skyggekast på 10 timer om året. Skyggekastberegninger vil også indgå som en del af miljøkonsekvensrapporten.

Er der en form for garanti for, at puljemidlerne går til lokalsamfundene i Kvong og Horne og Strellev og Lyne Hvem fordeler midlerne

• Puljemidler kan opdeles i hhv. de statsligt forpligtende indbetalinger via ”Grøn Pulje” og projektudviklers eget initiativ til styrkelse af de omkringliggende lokalsamfund.
• Grøn Pulje er en ordning som gælder for alle VE-anlæg med enten vindmøller, solceller eller vandkraftværker. Den grønne pulje administreres af Varde Kommune. I forbindelse med en ændring i reglerne for Grøn Pulje som nu bl.a. betyder højere satser for indbetaling og dermed flere penge til lokalsamfundet, er Varde Kommune i gang med at revurdere kommunens administrations- og ansøgningspraksis. Forvaltningen i Varde Kommune forventer at kunne fremlægge et udkast til ny administrationspraksis til politisk behandling i løbet af efteråret 2024. Læs uddybende forklaring om Grøn Pulje via dette link: https://vardekommune.dk/borger/affald-og-miljo/groen-pulje/
• De andre puljemidler som fordeles til lokalsamfundet, er et initiativ fra projektudvikler som skal søge at styrke de omkringliggende lokalsamfund. Her forventes ifølge projektudviklers ansøgning at blive indbetalt minimum 300.000 kroner til en lokalstyret fond. Dette ligger udenfor Varde Kommunes regi og etablering og drift af denne fond vil skulle følge en aftale mellem projektudvikler og lokalsamfundet.

Er der afsætning nok / kabler store nok Hvem tjener på det

• Man oplever en generelt stigende efterspørgsel på grøn strøm til understøttelse af samfundet i fremtiden. Opvarmning af boliger, udskiftning i transportmidler til private bilister og nye brændstoffer til transport- og flyindustrien gør behovet for grøn strøm til en vigtig samfundsmæssig interesse. Overgangen fra fossile brændstoffer til strøm kræver en passende infrastruktur og kapacitet i fremtiden. Udbygningen af VE-anlæg i dagens Danmark skal altså ses som en investering ift. den stigende efterspørgsel i de kommende år og årtier. Den konkrete infrastruktur til håndtering af strøm til det fælles net er et ansvarsområde under Energistyrelsen som håndteres af Energinet. Energinet arbejder løbende på udbygningen af kabler og strømforbindelser på tværs af landet, som på sigt skal sikre stabil og sikker levering af strøm til forbrugerne.

Vil man ikke kunne se vindmøllerne meget tydeligt fra Strellev, Lyne og Kvong

• Man vil kunne se møllerne fra både Strellev, Lyne, Malle og Kvong. Vindmøllerne forventes at blive opført i en totalhøjde på 167,5 meter til møllens vingespids i højeste position. Generelt er området omkring Strellev, Malle og Kvong præget af fladt terræn. Lyne ligger højere i landskabet end området med vindmøller.

Hvorfor har det ikke været indkaldt til borgermøde om vindmøller? Går ve midler over kommunegrænsen er det “kun” Varde kommune der får glæde af dem?

• Ifølge Regeringens Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi lægges der op til, at man som kommune nu kan vælge at dele den grønne pulje med berørte naboer i andre kommuner. Dette sker for at imødekomme de tidligere udfordringer som eksisterende lov har medført for berørte naboer i tilstødende kommuner.
• Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024. Læs mere om lovforslaget vedr. ændring i Grøn Pulje her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l143/20231_l143_som_fremsat.pdf

Hvornår kan vi få politikerne i tale? Og ikke forvaltningen….

• I forbindelse med de offentlige høringer af hhv. projektansøgningen, den såkaldte ”Idéhøring” med dertilhørende høringsperiode på 14 dage, vil der blive afholdt et borgermøde med deltagelse fra lokalpolitikerne i Varde Kommune. Det samme gør sig gældende for den offentlige høring af selve lokalplanforslaget, som har en høringsperiode på otte uger. Her vil forvaltningen igen indkalde til borgermøde med deltagelse fra politikerne i Varde Kommune. I forbindelse med høringerne og de dertilhørende borgermøder er det det skriftlige høringssvar som tæller med i den politiske behandling af sagen.

Hvordan indregnes turisternes energiforbrug i kommunens mål om klimaneutralitet? Er det den faste befolkning, der skal sørge for det

• Læs om bl.a. strategien for bæredygtig turismeudvikling i Varde Kommunes Klimahandlingsplan og dertilhørende Virkemiddelkatalog: https://vardekommune.dk/borger/affald-og-miljo/klimahandlingsplan/

Spørgsmål fra mødet i Horne den 19. november 2024:

Herunder følger en række uddybende svar, på nogle af de indkomne spørgsmål fra mødet den 19. november.

• Antallet af VE projekter i Varde Kommune er stigende. Har I opgørelser på hvor mange ejendomme der over en 5 årig periode bliver nedlagt, samt hvor store betydninger det får på lokalsamfundene.

Der er i øjeblikket kun opstartet planlægning for et enkelt vedvarende energiprojekt i Varde Kommune. De resterende projekter er ikke opstartet endnu og den endelige afgrænsning er derfor heller ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Man kan derfor heller ikke sige noget konkret om påvirkningen på nuværende tidspunkt. Varde Kommune har udarbejdet demografiske overblik for solcelleprojekterne i Outrup-området. De kan tilgås via dette link: https://vardekommune.dk/borger/affald-og-miljo/klimahandlingsplan/solcelle-og-vindmoelleprojekter-i-varde-kommune/ Varde Kommune er i øjeblikket i gang med udarbejdelse af lignende overblik for energiprojektet ved Malle og Kvong. Det vil efter udarbejdelse ligge tilgængeligt på denne hjemmeside, ligesom det vil indgå i den kommende politiske behandling af sagen.

• Hvilke type møller er planlagt?

Besvaret af ansøgere: Vestas V150-6.0MW med en totalhøjde på 165 meter.

• Hvor ha lægges der ud til natur

Besvaret af ansøgere: Vi planlægger at dedikere ca. 20 hektar af projektområdet til naturformål. Dette betyder, at en betydelig del af arealet vil blive anvendt til at fremme biodiversitet og skabe nye levesteder for planter og dyr i området.

Tiltag for naturområderne inkluderer:

Biodiversitetsfremmende beplantning: Vi vil plante hjemmehørende træer, buske og urter for at skabe et varieret landskab, der understøtter et rigt dyre- og planteliv.
Oprettelse af levesteder: Anlæggelse af små vandhuller, insekthoteller og stendynger for at tiltrække forskellige arter, herunder padder, insekter og småpattedyr. *så vidt muligt
Naturstier og rekreative områder: Etablering af stier, så lokalbefolkningen kan nyde naturen og få adgang til de nye grønne områder.
Forbedring af eksisterende natur: Beskyttelse og pleje af eksisterende naturområder såsom hegn, vådområder og engarealer for at sikre deres fortsatte trivsel.

Ved at afsætte disse 20 hektar til natur viser vi vores engagement i at balancere vedvarende energiproduktion med hensynet til miljøet og lokalsamfundet. Vi tror på, at dette ikke kun vil minimere projektets miljømæssige påvirkning, men også skabe merværdi for området ved at:
Styrke den lokale biodiversitet: Flere levesteder og fødekilder vil gavne både almindelige og truede arter i området.
Forbedre landskabsæstetikken: Et grønnere og mere varieret landskab kan øge områdets skønhed og rekreative værdi.
Bidrage til klimaindsatsen: Flere træer og planter hjælper med at optage CO₂, hvilket understøtter klimamålene yderligere.

Vi er åbne for dialog med lokalsamfundet om, hvordan disse naturområder bedst kan udformes og vedligeholdes. Eventuelle forslag eller ønsker er meget velkomne, så vi sammen kan skabe et projekt, der gavner både mennesker og natur i Kvong og omegn.

• Får naboerne VE Bonus selvom anlægget ikke kører?

Besvaret af ansøgere: VE-bonusordningen sikrer naboer til vedvarende energianlæg, såsom vindmøller og solceller, en årlig skattefri kompensation for at bo tæt på anlægget. For vindmøller svarer bonussen til produktionen af 9,75 kW pr. husstand, som udbetales én gang om året. For solcelleanlæg kan VE-bonussen også beregnes på baggrund af en fastsat andel af anlæggets kapacitet, men reglerne er en smule forskellige.

Hvis anlægget – enten solceller eller vindmøller – ikke producerer elektricitet i en periode, reduceres eller bortfalder VE-bonussen for den periode, da udbetalingen er baseret på den faktiske produktion.

For solcelleanlæg:
VE-bonussen beregnes ud fra den faktiske elproduktion, ligesom ved vindmøller.
Elproduktionen måles på årsplan, og naboerne modtager udbetalingen én gang årligt.
Anlæggets ydeevne og markedets elpriser påvirker beløbets størrelse, ligesom ved vindmøller.
Generelt:

Det er vigtigt, at naboer indgår aftale om VE-bonus for at være berettigede til udbetaling. Ved tvivlsspørgsmål anbefales det at tage kontakt til Energistyrelsen eller den relevante myndighed for præcise detaljer om bonussen for både vind- og solenergianlæg.

• Bliver der mulighed for lokalt medejerskab

Besvaret af ansøgere: Vi er åbne over for muligheden for lokalt medejerskab af projektet. Hvis der er tilstrækkelig interesse fra lokalsamfundet, og hvis det fremgår af høringssvarene, at beboerne ønsker at blive medejere, vil vi naturligvis arbejde på at udvikle en model, der muliggør dette.

Lokalt medejerskab kan bidrage til at styrke opbakningen til projektet og give beboerne en direkte økonomisk andel i projektets afkast. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at indsende deres høringssvar og give udtryk for deres interesse, så vi kan inddrage dette i den videre planlægning og dialog.

Ved stor opbakning vil vi undersøge mulige modeller for medejerskab, såsom lokalt ejede andele eller fællesinvesteringer, og vurdere, hvordan disse bedst kan implementeres, så det gavner både lokalsamfundet og projektets bæredygtige mål.

• Er der lavet visualiseringer af projektet, både af solceller og vindmøller?

Besvaret af ansøgere: Ikke endnu, men vi planlægger naturligvis at udarbejde detaljerede visualiseringer som en del af projektet. Disse visualiseringer vil blive lavet fra flere vinkler og forskellige afstande, så det bliver tydeligt, hvordan både vindmøller og solcelleparken kommer til at se ud i landskabet.
Formålet med visualiseringerne er at give både naboer og interessenter en klar fornemmelse af, hvordan projektet vil påvirke omgivelserne, herunder det visuelle udtryk i forhold til horisonten, bebyggelse og natur. Vi vil også inkludere både dag- og nattebilleder for at vise effekten af eventuel belysning, samt hvordan projektet ser ud i forhold til eksisterende beplantning og skjul.
Når visualiseringerne er klar, vil de blive offentliggjort som en del af informationsmaterialet og vil være tilgængelige ved kommende møder og online. Dette vil give alle mulighed for at give velinformeret feedback under høringsprocessen.

• Vil der blive stillet krav om, at de beboelsesbygninger, som nedlægges, skal rives ned?

Besvaret af ansøgere: Som udgangspunkt stilles der ikke krav om, at beboelsesbygninger, der nedlægges i forbindelse med projektet, skal rives ned. Hvis bygningerne kan bruges til andre formål, såsom lager, erhverv, eller som en del af driften af solcelle- eller vindmølleparken, ser vi det som en fordel at bevare dem.
Hvis bygningerne derimod er i en faldefærdig tilstand eller udgør en sikkerhedsrisiko, vil det være hensigtsmæssigt at nedrive dem for at sikre, at de ikke udgør en fare for omgivelserne. I sådanne tilfælde vil vi vurdere situationen individuelt og træffe beslutning i samråd med relevante myndigheder.
Vi ønsker at sikre, at eventuelle efterladte bygninger ikke bliver en kilde til forfald eller forringer det omkringliggende landskab. Hvis bygningerne ikke længere tjener et formål og ikke kan integreres i projektet på en meningsfuld måde, kan nedrivning være den bedste løsning. Dialog med lokalsamfundet og myndigheder vil spille en vigtig rolle i at finde den rette løsning for de enkelte bygninger.

• Vil det være nemmere at tvinge yderligere sol og vind projekter til Kvong / Malle hvis dette realiseres?

Besvaret af ansøgere: Et områdes egnethed for vedvarende energiprojekter, såsom solcelle- og vindmølleparker, vurderes ud fra en række kriterier, herunder planlovgivning, miljøhensyn, infrastruktur og lokal opbakning. Hvis det nuværende projekt i Kvong/Malle realiseres og implementeres succesfuldt, kan det muligvis påvirke fremtidige projekter i området på følgende måder:

Erfaring og præcedens: Et realiseret projekt kan skabe en præcedens, hvor området bliver anerkendt som egnet til vedvarende energianlæg. Det kan føre til lettere godkendelse af lignende projekter i fremtiden, da det vil være dokumenteret, at området kan håndtere denne type anlæg.

Infrastruktur og tilpasning: Hvis området allerede har den nødvendige infrastruktur, som adgangsveje, nettilslutninger og miljømæssige foranstaltninger, kan det gøre fremtidige projekter nemmere og mere økonomisk fordelagtige at etablere.

Lokal opbakning: Et vellykket projekt med positiv lokal opbakning kan bane vejen for yderligere projekter. Omvendt kan modstand fra lokalsamfundet skabe udfordringer for nye projekter i samme område.
Planmæssige hensyn: Kommunen kan vælge at prioritere nye projekter i områder, der allerede har vedvarende energianlæg, for at koncentrere påvirkningen i bestemte zoner og skåne andre områder. Dette kan gøre Kvong/Malle til en mere sandsynlig lokation for fremtidige projekter.
Miljømæssig belastning: Omvendt vil myndighederne også tage højde for den samlede miljømæssige og visuelle belastning i området. Hvis området vurderes at være mættet med anlæg, kan det begrænse yderligere projekter.

Konklusion: Det er ikke nødvendigvis lettere at “tvinge” yderligere projekter til Kvong/Malle, da hver ansøgning vurderes individuelt efter gældende regler og miljøhensyn. Succesfuld implementering af det nuværende projekt kan dog gøre området mere attraktivt for nye projekter, især hvis det skaber positive resultater og opbakning. Myndighedernes planlægningsbeslutninger vil dog altid spille en afgørende rolle.

• Hvad med de bløde værdier? Det får store konsekvenser for et lille samfund som Kvong.

Besvaret af ansøgere: Vi anerkender fuldt ud, at projekter som dette kan have betydelig indvirkning på lokalsamfund som Kvong, både positivt og udfordrende. De såkaldte “bløde værdier”, herunder livskvalitet, sammenhold i lokalsamfundet og landskabets æstetik, er centrale hensyn i vores beslutningsproces.
Vi ser det som en prioritet at balancere behovet for grøn energi med respekten for de mennesker og værdier, der gør Kvong og lignende samfund unikke. Nogle af de tiltag, vi arbejder med for at støtte de bløde værdier, inkluderer:
Lokal dialog og inddragelse: Vi har allerede og vil fortsat have en tæt dialog med lokalsamfundet for at forstå deres bekymringer og ønsker. Vi opfordrer borgere til at deltage aktivt i høringer og informationsmøder, så deres stemme bliver hørt.
Støtte til lokale initiativer: Vi arbejder på, at projektet kan generere midler til gavn for lokalsamfundet, eksempelvis via økonomiske bidrag til lokale skoler, kulturaktiviteter og andre fællesskabsinitiativer.
Æstetik og integration: Der vil blive taget hensyn til landskabsintegration og visuelle påvirkninger, fx gennem beplantning og skærmende foranstaltninger, for at minimere anlæggenes indvirkning på omgivelserne.
Langsigtede fordele: Vi ønsker at vise, hvordan grøn energi og lokalsamfundets værdier kan eksistere side om side. Projekterne kan tiltrække investeringer og ressourcer til området, som på sigt kan styrke lokalsamfundets fremtid.

Vi forstår, at der kan være bekymringer om, hvordan et projekt som dette påvirker dagligdagen i Kvong, men vi arbejder målrettet på at finde løsninger, der tager hensyn til både de praktiske og menneskelige værdier. Lokalsamfundet spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, og vi er dedikerede til at gøre denne proces så retfærdig og respektfuld som muligt.

• Jeg har hørt fra en lokalpolitiker at der snakkes om 400 ha så hvor skal de sidste 200 ha stå?

Besvaret af ansøgere: Tallet på 400 hektar har aldrig været på tale i forbindelse med dette projekt. Vi kan bekræfte, at projektet dækker et areal på ca. 170 hektar. Oprindeligt var der overvejelser om et samlet areal på omkring 200 hektar, men i dialog med lokale interessenter og gennem en grundig planlægningsproces har vi reduceret projektets omfang til de nuværende 170 hektar.
Denne reduktion er sket for at tage hensyn til både lokalsamfundet og naturen i området, samtidig med at vi sikrer, at projektet kan levere den nødvendige produktion af vedvarende energi. Vi har hele tiden haft fokus på at balancere behovet for grøn energi med hensynet til lokalmiljøet.

• 4000 kr for at ansøge? Hvem sætter denne takst?

Gebyret på 4.000 kr. for anmeldelse af krav om værditab under værditabsordningen er fastsat af Klima-, Energi- og Forsyningsministeren i medfør af § 9, stk. 8, i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Dette gebyr er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse nr. 935 af 18. juni 2022 om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen.

• I forbindelse med etablering af disse møller, vil man så fjerne møllerne ved Boumum Skolevej? I sin tid blev de lovet fjernet efter 25år. De ældste er fra 1998.

De omtalte vindmøller kan fortsætte deres drift og forventes ikke at blive påvirket af de ansøgte vindmøller ved Malle og Kvong. En kommende miljøvurdering vil se på den konkrete påvirkning fra de nye møller i samspil med eksisterende møller.

• Garanteret bedre skjul beplantning ved de nye solcelleparker end ved Ringkøbing vej?

Varde Kommune vil stille krav om pleje for de etablerede beplantningsbælter og der vil bl.a. fremover blive udarbejdet plejeplaner for beplantningen ved vedvarende energiprojekter. Dette skal sikre en god, sund og hurtig vækst for den etablerede beplantning.

Besvaret af ansøgere: For at opnå en bedre skjulning af de nye solcelleparker end ved Ringkøbingvej, overvejer vi forskellige tiltag, som både tager hensyn til æstetik og funktionalitet:
Beplantede jordvolde: Vi planlægger at etablere jordvolde, der beplantes med nøje udvalgte planter for at sikre effektiv visuel afskærmning. Jordvolde kan også fungere som støjdæmpning og bidrage til biodiversitet i området.
Grøfter: En grøft kan tilføjes som en del af afskærmningen, hvilket kan hjælpe med regnvandshåndtering og samtidig skabe et naturligt visuelt brud omkring anlægget.
Ekspertvurdering af beplantning: Vi vil inddrage en ekspert i landskabsdesign og plantebiologi til at rådgive om de bedst egnede plantearter til området. Målet er at vælge arter, der hurtigt vokser til en tæt og naturlig barriere, samtidig med at de understøtter lokal flora og fauna.
Ingen indhegning: I stedet for traditionel indhegning undersøger vi mulighederne for at holde området åbent, hvilket kan give et mere harmonisk udtryk og skabe bedre sameksistens med det omgivende landskab.

Disse tiltag skal sikre, at solcelleparkerne integreres bedre i landskabet og opleves mindre dominerende end tidligere løsninger.

• Hvorfor arbjder man ikke mere i akraft det laver strøm når vi skal bruge det

Varde Kommune forholder sig i sin planlægning af vedvarende energianlæg hhv. til indkomne ansøgninger og national lovgivning. Den nationale lovgivning giver ikke for nuværende mulighed for placering af atomkraft i Danmark. I tilfælde af, at det i fremtiden bliver muligt at arbejde med atomkraft i Danmark, vil Varde Kommune forholde sig til eventuelt indkomne projektansøgninger om dette.

Grøn Pulje – Ringkøbing-Skjern Kommune

Midlerne i Grøn pulje i Ringkøbing-Skjern Kommune kan anvendes til mange forskellige formål, herunder grønne tiltag, landskabelige, rekreative eller kulturelle formål etc.

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet, at midlerne i Grøn pulje som hovedregel gives til projekter inden for 4,5 km. fra det vedvarende energianlæg.

Hvis den ene vindmølle i Kvong-Malle projektet realiseres, vil der blive indbetalt ca. 1,8 mio. kr. til Grøn Pulje i Ringkøbing-Skjern Kommune, som kan søges af bl.a. lokale foreninger inden for en radius af 4,5 km. fra møllen.