Flextur
Flextur er en særlig kørselsordning, hvor man bliver kørt fra dør til dør – og det kræver ikke visitation.
Du kan køre Flextur alle ugens dage fra 6 morgen til midnat. Flextur kan dog ikke benyttes 24/12 og 31/12. Du kan bestille helt op til 14 dage før, men altid mindst 1 time før afhentning.
Når du bestiller en tur med et ønsket tidspunkt, bliver det højst 15 minutter før og senest 45 minutter senere. Du får oplyst det planlagte tidspunkt.
Ventetid: Du skal holde dig klar ved vej/kantsten fra 5 minutter før til 15 minutter efter det planlagte tidspunkt.
Fremme til tiden? Hvis du skal nå et tog eller har en frisørtid, fortæller du os blot, hvornår du senest skal være fremme. Vi regner baglæns og sikrer os, at du når hvad du skal. Derfor kommer du ofte i god tid, dog højst 30 minutter før.
Læs mere om bestillinger, betaling og regler på www.sydtrafik.dk/flextrafik/flextur
Flexung og Flexjunior
Varde Kommune har sammen med Sydtrafik en aftale om flexkørsel, så vi kan tilbyde børn og unge FlexJunior og FlexUng. Begge er ordninger der gør det nemmere for børn og unge at komme rundt i kommunen, hvis alm kollektiv trafik ikke er en mulighed. Ordningerne er samkørselsordninger, men modsat den alm kollektive trafik så køres man til og fra en adresse efter eget valg og på et selvvalgt tidspunkt – dog kun kørsel indenfor Varde Kommunes grænser og efter Sydtrafiks øvrigt gældende regler og priser som findes på Sydtrafik.dk eller ved at ringe på tlf 76608608 (Tryk 1 for Flex).
FlexJunior er for børn under 16 år. Ordningen udløber automatisk, når barnet fylder 16 år. Ansøg om FlexJunior herunder. Vær opmærksom på at hvis barnet ikke har MitId, så skal der i stedet bruges en mailadresse der ikke må være benyttet af andre i Flexsystemet.
FlexUng er for unge mellem 16 og 19 år. Hvis man har et Ungdomskort, så kan man bevilges FlexUng. Hvis ikke så skal man være bosat et sted, hvor der ikke er mulighed for kollektiv transport til og fra sit uddannelsessted for at kunne bevilges FlexUng. Den unge SKAL have MitId for at kunne bevilges FlexUng. Ansøg om FlexUng herunder.
Når din ansøgning er behandlet, vil du modtage en bevilling i Eboks. Hvis ikke du opfylder kravene for den valgte ordning, vil du i stedet modtage et afslag.
Har du problemer med bestillingen kontakt da Varde kommune på flexjuniorung@varde.dk eller på tlf. 7994 6734
Husk autostol eller sele til børn på flextur
For at dit barn kan køre med, skal det kunne spændes sikkert fast.
Derfor skal du selv medbringe autostol eller selepude – alt efter barnets alder og størrelse.
Er din vogn forsinket?
Hvis din bil ikke er kommet senest 15 minutter efter det aftalte tidspunkt, så ring til Flextrafik på 76 608 608 og tast 2.
Så hjælper de dig videre hurtigst muligt.