Husdyrgødning og ensilage

Der gælder regler for kontrol af gyllebeholdere, for opbevaring og udbringning af husdyrgødning samt for opbevaring af ensilage.

Det fremgår af Beholderkontrolbekendtgørelsen, at gyllebeholdere skal kontrolleres hvert 5. eller 10. år.
Læs Beholderkontrolbekendtgørelsen her (åbner i nyt vindue).

Du kan læse reglerne vedrørende opbevaring og udbringning af husdyrgødning samt opbevaring af ensilage i Husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Læs Husdyrgødningsbekendtgørelsen her (åbner i nyt vindue).

Læs mere om regler for husdyrgødning og ensilage

5 og 10 års kontrol af gyllebeholdere

Pil ned ikon

10 års beholderkontrol
Åbne og lukkede beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning eller ensilagesaft (kapacitet på 100 m³ eller derover) skal som minimum kontrolleres hvert 10. år af en autoriseret kontrollant.

Vi kan stille krav om, at beholdere under 100 m³ skal kontrolleres, hvis der er begrundet tvivl om beholderens styrke og tæthed.

5 års beholderkontrol
Beholdere skal dog kontrolleres hvert 5. år, hvis de ligger mindre end 100 m fra:

  • åbne vandløb
  • regelmæssigt vandførende grøfter
  • søer over 100 m²

Hvem – og hvordan?
Det er brugeren af beholderen, som har pligt til, at lade beholderen kontrollere for styrke og tæthed af en autoriseret kontrollant. Brugeren skal betale for udgifterne forbundet med kontrollen.
Du kan anmode om beholderkontrol her (åbner i nyt vindue)

Du kan også manuelt sende anmodningen om beholderkontrol til en autoriseret kontrollant.
Find skemaet til anmodning om beholderkontrol her (åbner i nyt vindue).

Anmodning om beholderkontrol skal indsendes senest 6 måneder før udløbet af fristen for 5 eller 10 års kontrol. Det er brugeren af beholderens ansvar at være opmærksom på hvornår det er tid til kontrol igen.

På Teknologisk Instituts hjemmeside finder du en liste over autoriserede kontrollanter, samt fakta og info omkring beholderkontroller.
Find Teknologisk Instituts liste over autoriserede kontrollanter her (åbner i nyt vindue).
Find Teknologisk Instituts fakta og info om beholderkontroller her (åbner i nyt vindue).

Kan en beholder tages ud af drift?

Pil ned ikon

Hvis den lovpligtige 5-/10 års beholderkontrol ikke udføres, skal du tage gylletanken ud af drift. Hvis en beholder tages ud af drift, skal du meddele det til Varde Kommune senest på det tidspunkt, hvor anmodning om beholderkontrol skulle være indgivet.

Du skal udfylde en erklæring om, at din beholder tages ud af drift. Erklæring til at tage beholder ud af drift her (åbner i nyt vindue) sendes til teknik@varde.dk. Du kan også udfylde erklæringen digitalt her.

Når en beholder tages ud af drift, skal den tømmes og rengøres.

Ønsker du at tage en beholder i brug igen?
Hvis en beholder, der har været taget ud af drift, tages i brug igen, skal du orientere os på mail. Se kontaktinfo i højre side.

Er det længere siden end henholdsvis 5 eller 10 år, at beholderen sidst har gennemgået beholderkontrol, skal beholderen kontrolleres af en autoriseret kontrollant, inden den tages i brug igen.

Skal min gyllebeholder have barriere, alarm og/eller terrænændring?

Pil ned ikon

Du kan læse reglerne for etablering af gyllebarriere og alarmer i Husdyrgødningsbekendtgørelsen (åbner i nyt vindue).

Beholderbarriere

Der skal etableres en beholderbarriere hvis:

  • en gyllebeholder er beliggende nærmere end 100 m til åbne vandløb eller søer større end 100 m2 og
  • terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod det åbne vandløb eller søen (risikoområde).

Beholderbarrieren mindst kunne tilbageholde den del af beholderens indhold, der er beliggende over terræn.

Alarm
Hvis en gyllebeholder er beliggende nærmere end 100 m til åbne vandløb eller søer større end 100 m2 eller terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod det åbne vandløb eller søen, skal der monteres en gyllealarm på beholderen.

Terrænændring
Hvis en gyllebeholder ligger mere end 100 m fra åbne vandløb eller søer større end 100 m2, og hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod det åbne vandløb eller søen, skal der etableres en terrænændring, som kan tilbageholde mindst 25 m3 gylle.

Vejledning om flydelag

Pil ned ikon

Udbringning af husdyrgødning

Pil ned ikon
Du kan læse om reglerne for udbringning af husdyrgødning i Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen (åbner i nyt vindue).

Reglerne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen er omfattende og detaljerede. Du skal se i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, hvis du ønsker at kende reglerne for anvendelse af gødning.

Her er et par af reglerne fra Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen:

  • Der er som hovedregel forbud mod at udbringe flydende husdyrgødning fra høst, dog senest 1. oktober til 1. februar og fast husdyrgødning fra høst, dog senest 1. september indtil 1. november, 1. december eller 1. februar afhængigt af arealets jordtype.
  • Det er ikke tilladt at udbringe husdyrgødning på lørdage og søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone / sommerhusområder / områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.
  • Flydende husdyrgødning må kun udbringes ved udlægning ved slæbeslange, slæbesko eller ved nedfældning. Når der udlægges med slæbeslange eller slæbesko, skal udlægningsudstyret være i kontakt med jordoverfladen. Gødningen skal lægges på jordoverfladen, og ikke ledes ud af slangerne et stykke over jordoverfladen.
  • Flydende husdyrgødning skal nedfældes eller forsures på de fleste arealer uden etablerede afgrøder med et gødningsbehov, på græsmarker og på arealer der ligger indenfor 20 m fra særligt ammoniakfølsomme naturtyper.
  • Husdyrgødning udbragt på arealer uden etablerede afgrøder til høst skal nedbringes hurtigst muligt og indenfor 4 timer.
  • Fast husdyrgødning bortset fra biokul må ikke udbringes på arealer med etablerede afgrøder med et gødningsbehov, der ligger inden for 20 meter fra særligt ammoniakfølsomme naturtyper, medmindre husdyrgødningen nedbringes inden 4 timer.
  • Gødning må ikke udbringes på en måde og på arealer, hvor der er fare for afstrømning til vandløb (herunder dræn), søer og kystvand. Det gælder bl.a. vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. Det er først tilladt at udbringe gødning, når sneen er væk og jorden er frostfri i mindst 15 cm dybde. Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.
  • Gødning må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 grader ned mod vandløb, søer over 100 m² og kystvande inden for en afstand af 20 meter fra vandløbets, søens eller kystvandets afgrænsning ved daglige vande.
  • Der må ikke udbringes gødning indenfor en afstand af 2 m fra de fleste åbne vandløb og søer.

Udbringning af husdyrgødning må i det hele taget ikke give anledning til unødige gener.

Er uheldet ude og gylle løber i søer eller vandløb (herunder dræn), skal du straks underrette os og/eller beredskabet, således skaden kan minimeres mest muligt.

Kompost i markstakke

Pil ned ikon

Fast husdyrgødning som f.eks. dybstrøelse skal som hovedregel lagres på en møddingsplads.

Dybstrøelse er en gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild bliver opsuget ved at der løbende tilføres halm eller andet tørstof.

Husdyrgødningsbaseret kompost er dybstrøelse, som er omsat i stalden eller på en møddingsplads. Dybstrøelse vurderes normalt kompostlignende, hvis det har ligget i en stald i gennemsnit 3-4 måneder dog 1-2 måneder for fjerkrægødning. Der er specielle regler vedrørende svinestalde uden separat gødeareal. Disse regler kan læses i Husdyrgødningsbekendtgørelsen (åbner i nyt vindue).

Dybstrøelse, der er kompostlignende, må oplagres i markstak, hvis følgende krav er overholdt:

  • Markstakken må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand og skal overholde følgende afstandskrav: 15 m til vandløb, dræn og søer, 15 m til vej, 30 m til naboskel, 15 m til beboelse på samme ejendom og 25 m til boring.
  • Markstakken må ikke etableres i kategori 1- og 2 -natur eller indenfor mellem 25 m og 175 m fra naturområdet afhængigt af gødningstypen og stakkens størrelse, se nærmere beskrivelse af reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen (åbner i nyt vindue). Du skal være opmærksom på at flere stakke på en mark regnes for samme stak i forhold til størrelse.
  • Markstakken skal straks efter udlægning overdækkes med et tætsluttende og vandtæt materiale. I forbindelse med udbringning må markstakken dog være uden overdækning i op til en uge.
  • Markstakken må maksimalt ligge samme sted i marken i 12 måneder ad gangen, og der må ikke etableres et oplag samme sted før, der er gået fem år.
  • Den ansvarlige for driften skal føre årlige optegnelser over oplaget herunder oplagringsperiode og placering (f.eks. ved indtegning på markkort).

Læs Varde Kommunes vejledning om markstakke.

Opbevaring af ensilage

Pil ned ikon

Ensilage kan opbevares i ensilageopbevaringsanlæg eller som ensilageoplag i marken. Saftgivende ensilage skal opbevares i et ensilageopbevaringsanlæg (en støbt ensilageplads eller plansilo).

Hvis ensilagen ikke er saftgivende, kan den opbevares i et ensilageopbevaringsanlæg, i en markstak eller i wrapballer.

Du kan læse reglerne vedrørende opbevaring af ensilage i Husdyrgødningsbekendtgørelsen (åbner i nyt vindue).

Læs vejledning om krav til ensilageopbevaringsanlæg her.

Læs vejledning om ensilageopslag i marken her.