Forslag til KP-tillæg 23 og Tillæg 13 til Spildevandsplan – Opgradering af Skovlund Renseanlæg

Dato for sagskompleksets vedtagelse:       6. februar 2024
Dato for offentliggørelse:                               8. februar 2024
Høringsfrist:                                                        5. april 2024

Offentliggørelse af materiale til udvidelsen af Skovlund Renseanlæg og nedlæggelse af renseanlæg

Varde Kommune skriver til dig, fordi Varde Kommune sender sagskomplekset for udvidelse af Skovlund Renseanlæg og nedlæggelse af renseanlæg i høring.

Formålet med projektet er at realisere ændring i renseanlægsstrukturen i Varde Kommune. Strukturændringen medfører, at tre eksisterende renseanlæg i Sig, Agerbæk og Nordenskov samt et minirenseanlæg i Hostrup nedlægges. Spildevandet pumpes herefter til Skovlund Renseanlæg, som udvides.

Disse ændringer kræver, at der vedtages et tillæg til den eksisterende spildevandsplan, der gør det muligt at pumpe spildevandet til Skovlund Renseanlæg og etablere de nødvendige ledningsanlæg. Derudover er et kommuneplantillæg nødvendig for at hæve byggehøjden på Skovlund Renseanlæg. Der er udarbejdet en miljøvurdering, der omhandler tillægget til spildevandsplanen og kommuneplantillægget samt en miljøkonsekvensrapport af projektet. Miljøvurdering af planer og projekt er samlet i en rapport.

Hvis du bor på strækningerne Sig-Nordenskov-Tvillinggårde samt Horne og Tistrup skal du være opmærksom på at tillægget til spildevandsplanen giver grundlaget for at etablere ledninger på din matrikel.

Sagskomplekset omhandler:

Forslag til Tillæg 13 til Spildevandsplan 2009-2029

 

Forslag til Tillæg 23 til Kommuneplan 2021

 

Miljøkonsekvensrapport

 

Udkast til § 25 tilladelse

  • Udkast til § 25 tilladelse
    • §25 Bilag 1 – Miljøkonsekvensrapport inkl. bilag, se punktet ovenfor
    • §25 Bilag 2 –  Et evt. kommende høringsnotat, der vil blive tilføjet efter denne høringsperiode.

 

Udkast til udledningstilladelse til Skovlund Renseanlæg

 

Der er tidligere foretaget høringer af indholdet i miljøkonsekvensrapporten. Opsamling og vurdering af høringssvar kan ses i ”MKR Bilag 1 – 2. Afgrænsningsnotat miljøkonsekvensrapporten.” til miljøkonsekvensrapporten.

OFFENTLIG HØRING – Vigtige datoer

Der kan indgives høringssvar til sagskomplekset. For at indgå i sagen skal Varde Kommune have modtaget høringssvaret inden nedenstående høringsfrist.
Dato for sagskompleksets vedtagelse:    6. februar 2024
Dato for offentliggørelse:                          8. februar 2024
Høringsfrist:                                                 5. april 2024

HØRINGSSVAR

Høringssvar kan sendes via høringsportalen på Varde Kommunes hjemmeside eller som brev til Plan og GIS, Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde. Mærk bidraget med “Sagskompleks Skovlund”.
Alle har ret til at komme med bemærkninger. Alle skriftlige bemærkninger vil indgå i den videre behandling, og de bliver offentliggjort på Varde Kommunes hjemmeside.
Bemærkninger, der blev indsendt i forbindelse med afgrænsningsnotatet, skal de fremsendes igen, såfremt de stadige er aktuelle.

MILJØKONSEKVENSRAPPORT

Der er udarbejdet en miljøvurdering af planforslagene og en miljøkonsekvensrapport af det konkrete projekt.
Resultatet af miljøvurderingen af planerne kan påklages til Planklagenævnet i forbindelse med planernes endelige vedtagelse. Miljøkonsekvensrapporten kan ikke påklages, men § 25 tilladelse og udledningstilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet ved den endelige offentliggørelse af tilladelserne. Det sker først senere. Klagevejledningerne kan ses i udkast til tilladelserne.

Tak for din tilmelding!

Fejl: Der gik noget galt under tilmelding!