Valgkort
Dit valgkort er din adgangsbillet til stemmeboksen. Valgkortet sendes som brev til alle vælgere i Varde Kommune og viser, hvor du skal stemme på valgdagen.
Varde Kommune sender et vælgerbrev med et personligt valgkort med posten til alle personer i kommunen, der er på valglisten til det pågældende valg.
Du kan forvente at modtage valgkortet i ugen op til valget.
Valgkortet skal afrives i perforeringen forinden fremmøde på afstemningsstedet.
Du kan se, hvor du skal stemme på dit valgkort
På dit valgkort kan du se, hvilket afstemningssted du på valgdagen skal stemme på.
På valgdagen skal du aflevere dit valgkort ved valgbordet. Du vil blive spurgt om din fødselsdato, for at højne sikkerheden om din identitet.
Du bliver registreret og du får udleveret din stemmeseddel samtidig med, at du opgiver din fødselsdato til valgstyreren.
Har du ikke modtaget et valgkort?
Hvis du ikke har modtaget dit valgkort med posten inden valget, bedes du henvende dig i Varde Borgerservice på telefon 7994 6800 eller mail for at få fejlen rettet. Kan fejlen ikke nå at blive rettet, skal du medbringe legitimation, når du skal stemme – så klares det på afstemningsstedet.
Fejl på valgkortet?Hvis der er fejl på valgkortet, bedes du henvende dig i Varde Borgerservice på telefon 7994 6800 eller mail, for at få fejlen rettet.
Du kan også medbringe legitimation, når du skal stemme – så klares det på afstemningsstedet.
Er dit valgkort blevet væk?
Hvis dit valgkort er blevet væk, kan du få udskrevet et nyt på afstemningsstedet. Du skal dokumentere, hvem du er med sundhedskort, kørekort, pas eller lignende.
Er du flyttet?
Hvis du er flyttet kort før valget, skal du stemme i den kommune, du er flyttet fra eller brevstemme.
Skæringsdatoerne kan du få oplyst hos Varde Borgerservice.
Har du brevstemt, men får alligevel valgkort?
Hvis du har brevstemt, får du alligevel tilsendt et valgkort. Rent praktisk kan vi nemlig ikke adskille dem, der har brevstemt fra listen over alle stemmeberettigede, før brevafstemningen er afsluttet.
Du kan selvfølgelig kun stemme én gang.