Rådgivning ved afskedigelser
Jobcenter Varde hjælper med at fastholde din værdifulde arbejdskraft i en periode med manglende arbejdsopgaver.
Jobcenter Varde kan hjælpe med at fastholde din værdifulde arbejdskraft, hvis din virksomhed står over for en periode med manglende arbejdsopgaver. Vi hjælper også afskedigede medarbejdere bedst muligt videre.
Vi kan hjælpe med
- en aftale om at gå på arbejdsfordeling i en kortere periode
- at få dine medarbejdere bedst muligt videre ud i andre job eller
- en efteruddannelse til andet job, hvis nedgangen er længerevarende.
Se her hvad du som arbejdsgiver kan få hjælp til (åbner i nyt vindue).
Du kan få hjælp til:
Hvordan undgår vi afskedigelser i perioder med færre opgaver?
Hvis din virksomhed i en periode ikke har opgaver nok til at beskæftige alle ansatte, men ønsker at fastholde værdifulde medarbejdere og dermed den vigtige faglige viden til der kommer flere opgaver, kan arbejdsfordeling være en mulighed.
Arbejdsfordeling betyder, at medarbejdernes aftalte arbejdstid nedsættes i en periode, hvor de oppebærer løn for de dage, de arbejder og en offentlig ydelse i de dage, de er ledige.
Læs mere om arbejdsfordeling her (åbner i nyt vindue).
Kontakt Jobcenter Varde på tlf. 7994 6800.
Hvordan hjælper vi afskedigede medarbejdere bedst muligt videre?
Er du nødt til at foretage større afskedigelser, kan jobcentret tilbyde hjælp til at få det bedste ud af situationen både for virksomheden og for medarbejderne.
Det øger trygheden hos de tilbageværende medarbejdere, og det skaber et bedre omdømme at gøre en ekstra indsats.
Samtidig øger det de opsagte medarbejderes mulighed for hurtigt at finde nyt arbejde eller alternativt blive efteruddannet til et nyt arbejde.
Læs mere om assistance ved større afskedigelser her (åbner i nyt vindue).
Kontakt Jobcenter Varde på tlf. 7994 6800.