Rådgivning ved afskedigelser
Jobcenter Varde kan hjælpe med at fastholde din værdifulde arbejdskraft i en periode med manglende arbejdsopgaver.
Jobcentret kan hjælpe dig, hvis din virksomhed i en periode ikke har arbejdsopgaver nok til alle medarbejdere.
Vi kan hjælpe med
- en aftale om at gå på arbejdsfordeling i en kortere periode
- at få dine medarbejdere bedst muligt videre ud i andre job eller
- en efteruddannelse til andet job, hvis nedgangen er længerevarende.
Hvad kan jeg, som arbejdsgiver, få hjælp til
Hvordan undgår vi afskedigelser i perioder med færre opgaver
Arbejdsfordeling kan være en løsning
Hvis din virksomhed i en periode ikke har opgaver nok til at beskæftige alle ansatte, men ønsker at fastholde værdifulde medarbejdere og dermed den vigtige faglige viden til der kommer flere opgaver, kan arbejdsfordeling være en mulighed.
Arbejdsfordeling betyder, at medarbejdernes aftalte arbejdstid nedsættes i en periode, hvor de oppebærer løn for de dage, de arbejder og en offentlig ydelse i de dage, de er ledige.
Kontakt Jobcenter Varde på tlf. 7994 6800.
Hvordan hjælper vi afskedigede medarbejdere bedst muligt videre
Assistance ved større afskedigelser
Er du nødt til at foretage større afskedigelser, kan jobcentret tilbyde hjælp til at få det bedste ud af situationen, både for virksomheden og for medarbejderne.
Det øger trygheden hos de tilbageværende medarbejdere og det skaber et bedre omdømme at gøre en ekstra indsats.
Samtidig øger det de opsagte medarbejderes mulighed for hurtigt at finde nyt arbejde eller alternativt blive efteruddannet til et nyt arbejde.
Kontakt Jobcenter Varde på tlf. 7994 6800.