Markvanding
Varde Kommune giver tilladelser til etablering af nye markvandingboringer og fornyer tilladelser, der er ved at udløbe.
Vi giver tilladelsen på baggrund af Vandområdeplaner 2015-2021 samt vores administrationsgrundlag.
Du skal være opmærksom på:
- udvalgte § 3 beskyttede naturtyper kan efter en konkret vurdering få tilladelse til en sænkning af vandstanden på op til 5 cm.
- Natura 2000 områder må ikke påvirkes af markvanding.
- indvinding af mere vand sker efter en konkret vurdering i grundvandsoplande, hvor der er overskud af vand.
- tildeling af mere grundvand afhænger af jordtyper og indberettede vandmængder for de sidste år.
- markvandingsboring skal som udgangspunkt være mere end 300 meter fra et vandløb.
- at du kan indtaste måleraflæsning for dit markvandingsanlæg i perioden 1. december til 1. februar.
- at du kan indberette i selvbetjeningsløsningen ovenfor.
Du kan læse mere om foreningen af brøndborere på Danske Borefirmaers hjemmeside (åbner i nyt vindue).
Du kan læse mere om geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) på geus.dk (åbner i nyt vindue).
Mere om markvanding og måleraflæsning
Måleraflæsning
Husk, at du skal indberette dit vandforbrug hvert år. Ovenfor finder du vores selvbetjeningsløsning, hvor du kan indberette vandforbrug (linket er inaktiv indtil 1. december). Der er åbent for indberetning fra 1. december – 1. februar.
Du skal indtaste målerstand for hver aktiv markvandingsboring på varde-vand.geoenviron.dk (åbner i nyt vindue). Vær opmærksom på, at du ikke skal indtaste JUP i dit brugernavn, når du logger ind.
Det er vigtigt, at du får afsluttet indtastning af målerstand til tiden. Hvis du ikke får indtastet målerstand til tiden, er der risiko for, at du bliver udtaget til krydsoverensstemmelse af Landbrugsstyrelsen. Læs mere om Landbrugsstyrelsen her (åbner i nyt vindue).
Du skal have et DGU. NR. på alle dine markvandingsboringer (Boringsmærkat eller DYMO-tape på timetæller/el-måler).
Find printformular for boringsskilte her (åbner i nyt vindue).
Hvis jeg ikke bruger min markvandingsboring mere ?
Har du ikke brugt din vandboring i fem sammenhængende år, kan vi ifølge vandforsyningsloven tilbagekalde din tilladelse og påbyde boringen sløjfet.