Sygedagpenge og fastholdelse
Søg sygedagpenge i Ydelsesteamet og få hjælp til at blive på arbejdsmarkedet.
- Hvis du er ledig, skal du melde dig syg på Jobnet. Det er din A-kasse, som skal anmelde din sygdom. Find link til Jobnet her (åbner i nyt vindue)
- Hvis du er lønmodtager, skal du melde dig syg hos din arbejdsgiver
- Hvis du er selvstændig, skal du anmode om sygedagpenge via NemRefusion. Anmod om sygedagpenge via NemRefusion her (åbner i nyt vindue)
Du skal have en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark eller bo i Danmark og betale skat af din indtægt for at modtage sygedagpenge. Du kan læse meget mere om sygedagpenge, herunder hvor meget du kan få, og hvor længe på borger.dk (åbner i nyt vindue).
Nederst på siden findes tre små videoer, der guider dig på vej.
Raskmelding
Er du lønmodtager eller selvstændig, skal du oplyse om din raskmelding på Mit Sygefravær, når du ikke længere er sygemeldt, hvis der har været udbetalt sygedagpenge eller sygedagpengerefusion til din arbejdsgiver.
Er du ledig, skal du raskmelde dig på Jobnet. Find link til raskmelding på Jobnet her (åbner i nyt vindue).
Fasthold din tilknytning på arbejdsmarkedet
Individuel hjælp ved længere sygdom
Du kan også selv booke et møde.
Omplacering på din arbejdsplads
Er du tæt på at skulle sygemeldes, eller har du brug for hjælp til at komme i gang igen efter en sygemelding, kan omplacering på din arbejdsplads være en mulighed.
Omplaceringen kan være i samme type arbejde eller i en ny jobfunktion.
Det kan være i en anden afdeling på samme virksomhed, eller det kan være i en af virksomhedens andre filialer.
Omplacering aftales i samarbejde med din arbejdsplads. Hvis det er muligt at omplacere dig i en længere periode eller permanent, og du udfører de aftalte opgaver på fuld tid, vil du derefter blive raskmeldt.
Omplaceringen kan også ske i en kortere periode, mens der stadig udbetales sygedagpenge. Det kaldes for virksomhedspraktik og bevilges af jobcentret.
Du har mulighed for at få tilknyttet en mentor, hvis du har brug for særlig vejledning i dine nye arbejdsopgaver.
Har du brug for yderligere information om omplacering er du altid velkommen til at kontakte Jobcenter Vardes afdeling for Tidlig Indsats på tlf. 79 94 68 00.
Delvis sygemelding
Sygefravær kan være en belastning i forhold til at bevare dit job og din tilknytning til arbejdsmarkedet. En ordning med delvis sygemelding betyder, at du kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen i en sygdomsperiode.
Du skal selv aftale med din arbejdsgiver, hvilke arbejdstider og opgaver du kan klare, og aftalen skal derefter godkendes af jobcentret. Jobcentret kan også tage kontakten til din arbejdsgiver, hvis du ønsker det.
Vilkår
For at kunne være delvis sygemeldt skal fraværet være på mindst 4 timer om ugen.
Vi har den samme pligt til opfølgning ved en delvis sygemelding, som ved en fuld sygemelding. Din sagsbehandler i Jobcenter Varde skal godkende aftalen om en delvis sygemelding. Delvis sygemelding er en midlertidig løsning, da sygedagpenge er en kortvarig ydelse. Hvis du ikke kan blive fuldt arbejdsdygtig, skal andre løsninger overvejes.
Har du brug for yderligere information om delvis sygemelding, er du altid velkommen til at kontakte Jobcenter Varde.
Hjælpemidler eller hjælp til indretning af arbejdspladsen
Begrænsninger af din arbejdsevne kan betyde, at du har svært ved at opnå ansættelse eller varetage en bestemt arbejdsfunktion. Dette kan eventuelt afhjælpes med særlige arbejdsredskaber eller en mere hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen.
Hjælpemidler kan for eksempel være en specialstol, computerprogrammer, der kan læse en tekst højt, eller specialdesignede arbejdsredskaber.
Hjælpemidlerne kan eventuelt lånes.
Formålet med at yde tilskud er at understøtte, at du kan opnå og fastholde et job. Har du brug for yderligere information er du velkommen til at kontakte ergoterapeut Anne Puggaard Jørgensen på mail apni@varde.dk.
Vilkår
Tilskuddet skal være af afgørende betydning for, at du kan blive på arbejdsmarkedet eller afgørende for fortsat beskæftigelse i din egen virksomhed. Der kan ikke ydes tilskud til hjælpemidler eller indretning af arbejdsplads, hvis der er tale om tiltag, som generelt er nødvendige i virksomheden eller er et almindeligt arbejdsmiljøkrav.
Har du brug for yderligere information om ordningen, er du altid velkommen til at kontakte Jobcenter Varde.
Læs mere om vilkårene for hjælp eller indretning af arbejdspladsen her (åbner i nyt vindue)
Mentorordning
Har du har brug for særlig introduktion, vejledning eller oplæring i forhold til dit nye arbejde, kan Jobcenter Varde yde støtte til, at din arbejdsgiver midlertidigt ansætter en mentor til at hjælpe dig.
Formål
Mentorordningen har til formål at give dig den hjælp som er nødvendig for, at du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Der kan også være tale om, at du vender tilbage til nuværende arbejdsgiver på et nyt arbejdsområde.
Det er også muligt at få en mentor tilknyttet, hvis du skal deltage i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.
Vilkår
For at få tilkendt en mentor, skal du have behov for støtte, vejledning og introduktion, der ligger udover, hvad der sædvanligvis forventes ved ansættelse af en ny medarbejder. Mentoren vil normalt være en medarbejder i virksomheden, der frikøbes til at være mentor. Behovet for mentorstøtte (antal timer og periode) fastsættes ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Har du brug for yderligere information om mentorordningen, er du altid velkommen til at kontakte Jobcenter Varde.
Læs mere om vilkårene for mentorordning her (åbner i nyt vindue)
Personlig assistance
Personlig assistance i arbejdsmæssig sammenhæng er et af de redskaber, der skal sikre, at erhvervsaktive personer med et handicap får samme rettigheder som andre på arbejdsmarkedet.
Personlig assistance kan være:
- Praktisk bistand, f.eks. tunge løft
- Sekretærbistand
- Tolkebistand
Vilkår
- Personen med handicap skal selv kunne udføre det indholdsmæssige i jobbet
- Arbejdsopgaverne må ikke være uforenelige med personens handicap
- Der kan ikke bevilges vikardækning eller almindelig medhjælp.
Personlig assistance skal søges i Jobcentret, og du er velkommen til at kontakte Jobcenter Varde for yderligere oplysninger.
Læs mere om vilkårene for personlig assistance her (åbner i nyt vindue)
Hvem udbetaler sygedagpenge?
Sygedagpenge fra arbejdsgiver
Får du, som lønmodtager, ikke udbetalt fuld løn under sygdom, har du ret til sygeløn fra din arbejdsgiver, hvis
- du har været ansat alle dage i de sidste 8 uger før dit fravær og i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer, eller
- du tidligere har været ansat hos din nuværende arbejdsgiver inden for de seneste 8 uger og i alt har arbejdet 74 timer i denne periode. Her er der altså ikke tale om, at du skal have været ansat i alle 8 uger før dit fravær.
Sygedagpenge fra kommunen
Opfylder du ikke betingelserne ovenfor, er det kommunen, der udbetaler dine sygedagpenge, hvis:
- du som lønmodtager har været tilknyttet arbejdsmarkedet alle dage i de sidste 6 måneder før dit sygefravær og i denne periode har arbejdet i mindst 40 timer i 5 af månederne, eller
- du er ansat i et fleksjob, eller
- du er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet – f.eks. kursusgodtgørelse, eller
- du inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, eller
- du er lærling med lærekontrakt eller elev i lønnet praktik som led i en erhvervsfaglig uddannelse.
Retten til sygedagpenge fra kommunen gælder fra 1. fraværsdag eller fra 1. fraværsdag efter at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt.
Du kan ikke modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis den manglende udbetaling fra arbejdsgiveren skyldes, at du har sygemeldt dig for sent eller ikke har dokumenteret dit fravær.
Du driver selvstændig virksomhed
Økonomisk støtte ved kronisk eller langvarig sygdom – § 58a
Har du som virksomhedsejer en kronisk eller langvarig sygdom, kan du søge om en § 58a aftale, hvor virksomheden får en økonomisk støtte.
Læs mere om § 58a aftalen her (åbner i nyt vindue)
Tilskud til selvstændige med nedsat arbejdsevne
Behold din virksomhed på trods af nedsat arbejdsevne
Læs mere om § 58 aftalehttps://vardekommune.dk/wp-content/uploads/2024/01/Paragraf_56_aftale.pdf
n for selvstændige her (åbner i nyt vindue)
Sygedagpengeforsikring
Tegn en sygedagpengeforsikring og undgå økonomisk tab i forbindelse med medarbejderes eller egen sygdom.
Virksomhedspraktik
Du kan som sygedagpengemodtager komme i virksomhedspraktik som en del af din sygedagpengeopfølgning.
Du kan, som sygemeldt, også komme i virksomhedspraktik på din arbejdsplads, hvis du ikke har arbejdsevne nok til at kunne vende gradvist tilbage med nedsatte sygedagpenge, men har arbejdsevne nok til at løse mindre opgaver på arbejdspladsen.
Praktikkens længde er individuel.
§56 aftale - bevar dit job på trods af sygdom
En §56-aftale kan være løsningen, hvis du har tilbagevendende fravær på grund af en kronisk eller langvarig lidelse eller har behov for behandling. I disse tilfælde kan din arbejdsgiver og kommunen indgå en aftale om refusion af sygedagpenge fra din første sygedag.
Formålet med aftalen er at sikre dig et bedre udgangspunkt for at bevare dit job på trods af sygdom og deraf fravær fra arbejdet.
Vilkår
Din sygdomsrisiko skal være væsentlig forøget, og fraværet skal lægeligt skønnes at udgøre mindst 10 fraværsdage inden for et år. Dog må aftalen ikke bruges til kompensation for at nedsætte din ugentlige arbejdstid. Det betyder, at aftalen ikke må blive brugt til en ugentlig fridag eller fritimer. Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen. Aftalen gælder kun den konkrete lidelse, som ligger til grund for aftalen.
Aftalen dækker sygefravær for mere end 4 timer pr. uge, uanset om sygefraværet er enkeltstående eller længerevarende, og din arbejdsgiver skal udbetale dig løn eller sygeløn under de første 30 dages sygdom for hver sygeperiode, der opstår.
Har du brug for yderligere information om §56-aftale, er du altid velkommen til at kontakte Jobcenter Vardes ydelsesafdeling.