Ord der er gode at kende, når du skal tale med nogen fra kommunen-listen

Hvis du skal til møde med en børne- eller ungerådgiver i kommunen, kan der være nogle ord, som du ikke kender så godt. Dem får du her i en samlet liste herunder.

Ord der er gode at kende når du skal tale med nogen fra kommunen listen:

• Bisidder – En bisidder er en med-sidder, der sidder sammen med dig til møderne. Bisidderen støtter, lytter og hjælper dig med at stille spørgsmål og få sagt det, du gerne vil sige. Bisidderen skal være over 15 år, og du bestemmer selv, hvem det skal være. Det kan for eksempel være en fra din familie, skole eller en professionel, der specialiserer sig i at hjælpe børn og unge under møder med kommunen. Du kan gratis få en professionel bisidder gennem organisationer som Børns Vilkår, som du kan ringe til på 116 111, eller du kan gå ind på børnetelefonen.dk og læse mere. Din rådgiver skal også fortælle dig, hvordan du får en bisidder.

• Underretning –En underretning er, når nogen kontakter kommunen for at fortælle, at de er bekymret for, hvordan du har det. Det kan være en lærer, et familiemedlem eller en nabo. Alle voksne i Danmark skal kontakte kommunen, hvis de er bekymrede for, om et barn eller en ung ikke har det godt eller bliver passet godt nok på. Bekymringerne kan for eksempel opstå, hvis barnet eller den unge er ked af det i skolen, ofte er fraværende, eller oplever konflikter mellem forældrene derhjemme. Kommunen har ansvaret for at finde ud af, om alt er, som det skal være og sikre, at børn og unge får hjælp, hvis de har det svært.

• Sag –Du kan have en sag ved kommunen, som betyder, at rådgiveren fra kommunen følger med i, hvordan du har det. En sag indeholder også noter om, hvad forskellige personer har sagt, referater fra møder og beslutninger. I sagen skal rådgiveren skrive det du fortæller, hvordan du oplever situationen, og hvad du ønsker dig.

• Parter i sagen –Parter er de forskellige mennesker, som sagen handler om. Det vil næsten altid være dig og dine forældre. Du kan spørge din rådgiver om, hvem der er parter i din sag, hvis du er i tvivl.

• Screening –En screening skal give rådgiveren et overblik over din situation. Det sker ofte ved, at rådgiveren starter med at tale med dig og din familie for at finde ud af, hvordan det går.

• Afdækning – Hvis rådgiveren har brug for mere information om dig og din situation, laver rådgiveren det, der kaldes en afdækning. Det kan betyde, at du skal tale med rådgiveren flere gange. Her har du ret til at have en bisidder med, der kan hjælpe dig. Rådgiveren kan også holde et netværksmøde, hvor voksne, der kender dig. Ofte deltager rådgiveren og typisk en fra din familie. Nogle gange vil du måske også være med til mødet eventuelt med din bisidder, der kan støtte dig.

• Børnefaglig undersøgelse – Det kaldes en børnefaglig undersøgelse, når rådgiveren har brug for at undersøge mere grundigt, hvordan du har det. Her vil din rådgiver tale med voksne, der kender dig, med det formål at få skabt et overblik over, hvad der fungerer godt i dit liv, og hvad der kan være svært. Derfor er det vigtigt, at rådgiveren også taler med dig, og I kan blive nødt til at tale sammen flere gange.

• Indsatser – Hvis der er behov for, at der bliver gjort noget, så vil det ske gennem indsatser. Det kan være en person, som kan hjælpe dig eller dine forældre. Det kan også være en psykolog, der kan lytte og hjælpe i forhold til svære emner. Nogle børn og unge bruger tid med en plejefamilie eller bo midlertidigt hos bedsteforældre eller andre, de kender godt. Hvis du bor et andet sted, kan du stadig se dine forældre, hvis du ønsker det, og det er godt for dig.

• Samtykke – Hvis du er 15 år eller ældre, så skal rådgiveren have dit samtykke, hvis det bliver besluttet, at du ikke skal bo hjemme. Det betyder, at du skal sige ja og bekræfte det, rådgiveren beslutter, inden det kan blive sat i værk. Rådgiveren kan stadig godt beslutte andre ting, du ikke er enig i, men hjælpen virker altid bedst, hvis du også selv synes, at det er en god idé.

• Afgørelser – Afgørelser er nogle af de beslutninger rådgiveren tager i forhold til, hvordan du skal have hjælp. En afgørelse kan for eksempel være, at du skal have en kontaktperson. Du kan klage, hvis du synes, at afgørelserne er forkerte. Du kan altid spørge, om du kan klage over en afgørelse, og hvordan du gør det.

• Plan – Når du snakker med rådgiveren om, hvordan du har det, vil rådgiveren fortælle dig, at I skal lave en plan. I planen skal der stå noget om, hvad du ønsker at få hjælp til. Den skal sikre, at du ved, hvad der skal ske, og hvem der skal hjælpe dig med det. Er du under 16 år, hedder det barnets plan, er du over 16 år, hedder det ungeplan.

• Aktindsigt – Du kan altid selv se din egen sag gennem en aktindsigt. Ved en aktindsigt får du lov til at se det, der er blevet skrevet i din sag. Det der er skrevet ned kaldes akter. Du kan spørge din rådgiver om, hvordan du kan få aktindsigt.