Vandløb

Hvorfor indeholder loven regler for vedligeholdelse af private og offentlige vandløb?
Nogle af vandløbslovens funktioner er at løse konflikter mellem grundejere om vandløbenes brug og vedligehold. Konflikterne bunder ofte i spørgsmål om, hvorvidt der er sket ændringer i vandføringen.

Vandløbsloven indeholder derfor udførlige beskrivelser af:

• Vedligehold af alle vandløb uanset deres klassifikation som privat eller offentlig vandløb.
• De enkelte bredejeres pligter og rettigheder.

Vandløbsloven indeholder desuden udførlige bestemmelser om, at ændringer af vandløbene skal godkendes af vandløbsmyndigheden, samt om hvordan sådanne godkendelser skal udføres.

Der er således:

• Pligt til at udføre vedligehold.
• Pligt til ikke at ændre forholdene uden tilladelse.

Hvordan vedligeholdes vandløb?
Offentlige vandløb:

Vandløbsmyndigheden (kommunen) udarbejder regulativer for og udfører vedligeholdelsen af vandløbene.

Private vandløb:

Ingen regulativer. Bredejerne vedligeholder vandløbene på egen ejendom.

Hvem vedligeholder offentlige vandløb?
Vandløbsmyndigheden vedligeholder offentlige vandløb enten ved egne åmænd eller ved vandløbsentreprenører.

Hvilke regler findes for vedligeholdelse af offentlige vandløb?
Bestemmelser for vedligeholdelsen beskrives i vandløbsloven og uddybes for det enkelte vandløb i vandløbsregulativerne.

Vandløbsregulativerne udarbejdes for de enkelte vandløb.

Vandløbsregulativerne kan betragtes som en slags kontrakter mellem vandløbsmyndigheden og bredejerne.

Læs mere i afsnittet om Vandløbsregulativer.

Vandløbsloven beskriver vedligeholdelse som opretholdelse af vandløbets skikkelse eller vandføringsevne gennem:

• Skæring og fjernelse af grøde.
• Opgravning af løse aflejringer.
• Etablering af beplantning langs vandløb.

Vandløbsmyndigheden er forpligtet til at udføre vedligeholdelsen som beskrevet i loven og i regulativerne – hverken mere eller mindre.

Hvornår udføres grødeskæringen?
Grødeskæringsterminerne planlægges efter både plantevæksten, miljøet i vandløbene og forventede nedbørsmængder.

Der vil ofte være to grødeskæringer om året: en om sommeren og en om efteråret.

Hvornår udføres oprensningerne?
Vandløbsmyndigheden foretager ikke oprensninger, før opmålinger har vist, at det lovede profil eller den lovede vandføring ikke kan overholdes ved almindelig grødeskæring.

Oprensningerne sker normalt om efteråret.

Hvordan med drænudløb?
Drænudløb skal normalt placeres et stykke over den regulativmæssige bund. Den mindste afstand mellem vandløbets bundkote og rørudløbenes underside er normalt beskrevet i regulativerne.

Det er ikke tilladt at placere drænudløb lavere end beskrevet i regulativet.

Der kan ikke stilles krav om, at drænudløb skal ligge over vandspejlet i vandløbet.

Der gøres opmærksom på, at næsten alle rørledninger og dræn altid har skullet godkendes, før de kunne etableres. Sådan er det også i dag.

Hvordan vedligeholdes offentlige rørlagte vandløb?
Rørledninger vedligeholdes med spulinger og eventuelt rodskæringer efter behov.

Der gøres opmærksom på, at omlægning af offentlige rørlagte vandløb ikke kan betragtes som reparation, men derimod regulering.

Det betyder, at der skal udarbejdes projekter med partsfordelinger til de, der har nytte af foranstaltningen, inden omlægningerne kan gennemføres.

Hvem vedligeholder private vandløb?
Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler bredejerne.

Det betyder, at hver enkelt bredejer er ansvarlig for at vedligeholde alle private vandløb på egen ejendom – det vil sige både at udføre og at betale for arbejdet med vedligeholdelse.

Udskiftning af enkelte rør og udskiftning af længere strækninger med nye rør i samme beliggenhed og koter og med samme diameter betragtes som reparation og er dermed en del af vedligeholdelsen.

Udskiftning af rørledninger til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

Hvordan skal et privat vandløb vedligeholdes?
Åbne og rørlagte vandløb:

Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Dette gælder også dræn.

Åbne vandløb:

Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved grødeskæring eller eventuel opgravning. Der er også mulighed for at plante skyggegivende træer på vandløbets bredder.

Afskåret grøde skal optages.

Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, skal fjernes, så det ikke føres videre til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet løber ud i.

Rørlagte vandløb:

Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledningen beskadiges eller tilstoppes.

Tilslutning til rørlagte vandløb kræver normalt en tilladelse til medbenyttelse fra vandløbsmyndigheden. Her kan der blive tale om, at den nye medbenytter skal betale til rørledningens fremtidige vedligeholdelse.

Kan vandløbsmyndigheden fastsætte bestemmelser for vedligehold af private vandløb?
Vandløbsmyndigheden kan ikke udarbejde regulativer for private vandløb.

Vandløbsloven giver mulighed for, at vandløbsmyndigheden efter anmodning fra bredejere kan udarbejde bestemmelser for vedligeholdets omfang og udførelse.

Sådanne bestemmelser vil nøje følge vandløbslovens ordlyd om vedligehold af vandløb.

Kan der blive tale om erstatningsansvar?
Mangelfuldt vedligehold kan medføre erstatningspligt for skader på opstrøms liggende ejendomme mv.

Skader skal kunne henføres til det manglende/dårlige vedligehold af vandløbene.

Krav om erstatning kan rejses ved civilt søgsmål eller ved Taksationsmyndigheden. Den, der søger erstatning, indbringer sagen.

Skal berørte parter give oplysninger?
Den enkelte lodsejer skal give alle oplysninger, som er nødvendige for Vandløbsmyndighedens vurdering af aktuelle sager, herunder dokumentation for, at /om pligten til at vedligeholde egne vandløb er overholdt.

Denne pligt er beskrevet i vandløbslovens § 58.

Loven har fastsat bestemmelser om straf for den, der ikke vil give de nødvendige oplysninger.
Straffen, som omfatter anmeldelse til politiet og bøde, er beskrevet i vandløbslovens § 85 stk. 4.

Regulativerne indeholder beskrivelser af en række forhold ved de offentlige vandløb.

I regulativerne beskrives:

• Vandløbets dimensioner og/eller vandføring
• Hvor mange gange grøden skal slås
• Hvornår grøden skal slås
• Hvordan grøden skal slås
• Hvilke betingelser der skal være til stede for at foretage oprensning af vandløbet
• Hvornår der skal renses op
• Hvordan der skal renses op

Varde Kommunes Hovedregulativ

Hovedregulativet er et overordnet regulativ, som blandt andet indeholder de retningslinjer som kommunen vedligeholder vandløbene efter.
Se Varde Kommunes Hovedregulativ her (åbner i nyt vindue)

Sejladsregulativ

Regler og begrænsninger i retten til sejlads på de offentlige vandløb fremgår af vandløbsregulativerne.

Ribe Amt fastsatte reglerne for sejlads på de tidligere amtsvandløb i et sejladsregulativ. Dette regulativ dækker Varde, Esbjerg, Vejen og Billund Kommuner og er stadigvæk gældende.
Derudover er der enkelte andre vandløb med sejladsstrækninger.
Se sejladsregulativet for de tidligere amtsvandløb her (åbner i nyt vindue)
Se en samlet oversigt over alle sejlads vandløbene i Varde Kommune her (åbner i nyt vindue)

Udlejning af kanoer følger bestemmelserne i sejladsregulativet.
Se hvor du kan leje kanoer i Varde Kommune her

Vandløbsregulativerne

Find regulativerne for Varde Kommunes vandløb i listen nedenfor.
Bruger du iPad er det nemmere at se regulativerne her (åbner i nyt vindue)

Dokumenter vedrørende vandløbenes klassifikation i Hejbøl Sommerhusområde

• Sundhedskommissionens brev af den 26. juli 1971 – Godkendelse af vakuumsystem for toiletspildevand og nedsivning af gråt spildevand (åbner i nyt vindue)
• Spildevandskendelsen af den 13. maj 1974 – Landvæsenskommissionens kendelse i sag nr. 1125 om kloakering af sommerhusområder i Houstrup-Lønne (åbner i nyt vindue)
• Vandløbskendelse af den 13. maj 1974 – Landvæsenskommissionens kendelse i sag nr. 10/72 vedrørende vandspejlssænkning for sommerhusområder i Houstrup-Lønne (åbner i nyt vindue)
• Byplanvedtægt af den 31. november 1977 for Hejbøl Sommerhusområde (åbner i nyt vindue)

Vandløbsloven beskriver et krav om at udlægge 2 meter dyrkningsfrie bræmmer langs bl.a. åbne, naturlige og/ eller højt målsatte vandløb. Derfor er rigtig mange af de åbne offentlige vandløb i Varde Kommune omfattet af bestemmelserne om 2 meter bræmmer.

Bræmmen skal betragtes som en del af vandløbet. Formålet med bræmmen er at bevare vandløbets bred i en stabil tilstand og dermed beskytte bredden mod udskridning mv.

Arealer beliggende langs vandløbene må derfor ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse benyttes til løsdrift, med min­dre der opsættes og vedligeholdes et forsvar­ligt hegn udenfor bræmmen.

Naturstyrelsen har udgivet en vejledning i 2002 om bræmmer langs vandløb og søer.
Se vejledningen om bræmmer langs vandløb og søer her (åbner i nyt vindue)

Hydrometri er måling af vandafstrømning i vandløb (hydrometri betyder ‘vandmåling’).

Viden om vandstanden og vandføringen i vandløbene er vigtig viden i forhold til administration af vandløbsloven, og for at kunne yde en god service for borgerne.

Varde Kommune har en række vandstandsmålere som er online. Du kan se stationerne på www.vandstande.dk (åbner i nyt vindue)

Varde Kommune har sammen med Billund og Vejen Kommuner, samt Varde Å Sammenslutning fået udarbejdet en laksehabitatundersøgelse i Varde Å systemet. Undersøgelsen er foretaget af Dansk Center for Vildlaks (DCE) og formålet har været at kortlægge og vurdere kvaliteten af vandsystemets nuværende gyde- og opvækstområder for den unikke Vardelaks. I rapporten gives forslag til forbedringer og vandsystemets naturlige potentiale opgøres til ca. 4000 opgangslaks.

Læs undersøgelsen:
Hovedrapport (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 1 Oversigtskort (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 2 Gyde- og opvækstområder (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 3 Projektområder (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 4 Spærringer (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 5 Laksebonitet (åbner i nyt vindue)

Fiskesygdommen IHN i vandløb – restriktionszone er oprettet

Desværre er fiskesygdommen IHN konstateret hos ørreder på dambrug flere steder i Syd- og Sønderjylland, herunder i ét af de vandløbssystemer der gennemløber Varde Kommune, nemlig Sneum Å vandløbssystemet.

Fødevarestyrelsen har derfor oprettet en restriktionszone der gælder for oplandet til Sneum Å, markeret med rød på kortet herunder.

Restriktionszonen – undgå at sprede smitte

Inden for zonen er der en række tiltag, der skal hjælpe til med at hindre smittespredning. Lystfiskere skal derfor desinficere deres udstyr med et godkendt desinfektionsmiddel, før de bruger det andre steder.
Andre brugere af vandløbene, f.eks. kano- og kajakroere, kan også hjælpe med til at begrænse smittespredningen ved at desinficere deres udstyr på samme måde som lystfiskerne.

Læs mere om hvordan her på fødevarestyrelsens hjemmeside (åbner i nyt vindue), hvor der også er flere oplysninger om hvad IHN er for en sygdom, og om restriktionszonerne.

Restriktionszone i Sneum Å vandløbssystemet.