Vand i sommerhusområder

Hvis grundvandet står højt, kan det påvirke funktionen af dit nedsivningsanlæg. Hvis anlægget ikke kan nedsive, fordi anlægget er fyldt, har du måske oplevet ikke at kunne trække ud i toilettet. I det tilfælde kan du kontakte en autoriseret kloakmester til at tømme dit anlæg.

Har du en grøft på din grund? Så hjælper den med at aflede overfladevandet. Det er derfor vigtigt, at du husker at vedligeholde din grøft, så den forsat leder vandet videre.

Har du rørledning eller dræn? Så skal de også vedligeholdes. Hvis rørledninger er stoppet til, bliver deres evne til at dræne vand og transportere vand forringet. Det kan skabe opstuvning i rørsystemet og oversvømmelse på jorden.

De fleste grøfter og rørledninger er private. Det betyder, at har du en grøft, dræn eller rørledning på din grund, er du som grundejer forpligtet til at stå for vedligehold af dræn og grøfter. Det gælder både grøfter og rørledninger, der krydser din ejendom eller ligger i skel.

I ganske særlige tilfælde kan der være tinglyst eller fastsat andre regler for vedligeholdelsen.

Enkelte rørledninger i sommerhusområderne er offentlige. Hvis rørledningerne er offentlige, er de stadig eget af bredejer, dvs. grunden hvorpå de løber, men vedligeholdes af de offentlige.

Du kan læse mere om, hvad betyder det for dig og din forpligtigelse om grøfter og rørledninger er offentlige eller private her (åbner i nyt vindue)

I sommerhusområder er det grundejers eget ansvar at håndtere regnvand og grundvand. I dag skal grundejer håndtere tag- og overfladevand, typisk ved at lede det til en faskine.

Hvis regnvandet ikke kan sive ned i jorden og grundvandet står højt, så er det grundejers eget ansvar at etablere løsninger til at håndtere vandet. Det kan være grøfter, lukkede vandløb (rørledninger) eller omfangsdræn om huset.

Nogle steder kan etablering af en grøft eller omfangsdræn omkring egen grund være nok til at håndtere udfordringen. Andre gange er der behov for en større løsning til at håndtere udfordringen.

Derfor er det godt at søge fællesskabet for en større, og ofte, billigere løsning. Fællesskabet findes ofte i den lokale grundejerforening. Det er en stor opgave at løfte selv, og derfor tilbyder Varde Kommune at hjælpe grundejerforeningerne med processen.

Varde Kommune udarbejder værktøjer, der skal hjælpe grundejerforeningerne. De skal vejlede grundejerforeningen igennem processen med f.eks. at undersøge området, samle medlemmerne, opmærksomhedspunkter for valg af vandhåndteringsløsning. Det foregår i tæt sparring mellem grundejerforeningen og Varde Kommune.

Det er vandløbets ejer, bredejer, der kan starte en reguleringssag. Dette gælder om det er etablering af et nyt vandløb, grøft eller rørledninger, eller renovering af eksisterende vandløb. F.eks. ændring på grøftens udformning eller dimensionen på rørledningen.

Det gælder både private og offentlige grøfter og rørledninger, da de stadig ejes af bredejer.

Ved større projekter kan grundejerforeningen gå ind som projektejer for vandhåndteringsløsningen. De vil have ansvaret for at udføre og ansøge om projektet, en vandløbsregulering, hvor Varde Kommune, som vandmyndighed, kan give en efterfølgende tilladelse.

Du kan læse mere om vandløbsregulering her (åbner i nyt vindue)

Mindre vandhåndtering kan udføres på egen grund, f.eks. igennem pleje af grøft eller etablering af omfangsdræn. Men, hvis hver enkelt grundejer, skal udføre separat vandhåndtering, kan den enkeltes omkostning hurtigt blive højt. Løsningen kan blive dyr og kompliceret, når flere små systemer skal stykkes sammen.

Derfor kan det være en god idé at snakke sammen med naboer eller grundejerforeningen. Der er i nogle af sommerhusområderne etableret rørlagte vandløb ved etablering af sommerhusområderne. Særligt disse rørledninger kan med alderen have nedsat drænfunktion, men stadig være i stand til at transportere vand.

I stedet for, at alle grundejere laver omfangsdræn der tilsluttes en ældre, udtjente rørledning, kan udskiftning til en ny større rørledning med bedre drænfunktion potentielt være en billigere løsning.

Det kan også være etablering af et nyt grøfte system, som skal sikre, at flere grundejere kan få afledt deres vand.

Fællesskabet er også oplagt i det fremtidige vedligehold. Grundejerforeninger, vejlaug, vandlaug eller lignende kan overtage pligten for vedligehold af grøfter og rørledninger. Her kan det sikres, at de private vandløb, ligesom private veje, vedligeholdes årligt. Herved sikres afvandingen og risikoen for oversvømmelse minimeres.

Det er især fordelagtigt i de områder, hvor grundejer i højere grad udlejer sommerhuset, og ikke har samme mulighed for selv at udføre vedligehold.

Derfor er de fleste grundejere med oversvømmelse på grunden, meget villige til at indgå i projektarbejdet og finansieringen.

Men hvad, hvis man ikke har oversvømmelse på ens egen grund?

Oversvømmelse fra overfladevand og grundvand kan ramme meget spredt i et område. Her kan der være stor forskel imellem hvilke grunde, der er ramt og hvilke der går fri. Derfor kan det være svært at finde opbakning fra de grundejere, som ikke oplever direkte oversvømmelse på grunden.

Men, vandudfordringer påvirker os alle. Vandet ejes af os alle, og vandet der falder på en nabos bakketop, ender i en anden nabos have.

Selv hvis din grund ikke står under vand, har du måske oplevet følgende?

• Udfordringer med nedsivningsanlægget og brug af toilet
• Oversvømmelse af veje og stier. Kan du komme tørskoet op til sommerhuset eller benytte området til fulde, når du endelig er på ferie?
• Hvordan vil områdets huspris påvirkes ved gentagende vandudfordringer?

Hvis ikke din grund har været påvirket før, er det aldrig udelukket. Kraftigere og hyppigere nedbørsperioder medfører, at vandudfordringer kan opstå, hvor de ikke har gjort før.

Det kan derfor være fordelagtig for både dig og dine naboer at søge fællesskabet og indgå i en løsning til alles gavn.

Når et vandhåndteringsprojekt skal partfordeles kan det gøres efter flere principper. Ved etablering af nyt eller renovering af et eksisterende system, vil alle parter, der skønnes at have nytte af projektet, indgå som en part. De skal derfor deltage i finansieringen af etablering og vedligehold.

Hvilken partsfordeling, der passer for det enkelte område, besluttes bedst af de involverede grundejere. Hvis der er enighed, kan parternes selv vælge kriterierne for partsfordelingen. Det kan eksempelvis være et fordelingsprincip baseret på terrænkote, hvor grundejere med en lavere terrænkote og større risiko for oversvømmelse bidrager mere, end folk med en højere terrænkote og dermed en lavere risiko.

Det vigtige er, at der kan tages en beslutning så projektet kan realiseres.

Hvis grundejere ikke kan blive enige, kan Varde Kommune som vandmyndighed, i stedet forsøge at lave en partsfordeling på baggrund af vandløbsloven §24.

Du kan læse flere eksempler på partsfordeling i drejebogen her (åbner i nyt vindue)

Som et led i Varde Kommunes vejledning af og sparring med grundejerforeningerne i vandhåndtering i deres lokale sommerhusområde, har Varde Kommune fået udarbejdet flere redskaber.

Varde Kommune er snart klar med et ”Mulighedskatalog”, der skal hjælpe grundejerforeningens proces i gang, samt give dem redskaber til hvordan de kan undersøge deres område, og baseret herpå, blive klogere på hvilke løsninger, der er passende i deres områder.

Udkastet til Mulighedskataloget er præsenteret på dialogforummet for sommerhusgrundejerforeningerne d. 26. september 2024.

Hvis grundejerforeningen vil gå et spadestik dybere, f.eks. når man skal undersøge mulighederne for partsfordelingen, har Varde Kommune fået udarbejdet ”Drejebogen”, der beskriver processen på et mere detaljeret og teknisk niveau.

Læs drejebogen for vandhåndtering i sommerhusområder her (åbner i nyt vindue)

Der er udarbejdet en kort folder omkring håndtering af overfladevand. Den beskriver kort problematikken.

Læs folder om håndtering af spilde- og overfladevand her (åbner i nyt vindue)

Dokumenter vedrørende vandløbenes klassifikation i Hejbøl (åbner i ny vindue)