Vandløb

Hvorfor indeholder loven regler for vedligeholdelse af private og offentlige vandløb?
Nogle af vandløbslovens funktioner er at løse konflikter mellem grundejere om vandløbenes brug og vedligehold. Konflikterne bunder ofte i spørgsmål om, hvorvidt der er sket ændringer i vandføringen.

Vandløbsloven indeholder derfor udførlige beskrivelser af:

• Vedligehold af alle vandløb uanset deres klassifikation som privat eller offentlig vandløb.
• De enkelte bredejeres pligter og rettigheder.

Vandløbsloven indeholder desuden udførlige bestemmelser om, at ændringer af vandløbene skal godkendes af vandløbsmyndigheden, samt om hvordan sådanne godkendelser skal udføres.

Der er således:

• Pligt til at udføre vedligehold.
• Pligt til ikke at ændre forholdene uden tilladelse.

Hvordan vedligeholdes vandløb?
Offentlige vandløb:

Vandløbsmyndigheden (kommunen) udarbejder regulativer for og udfører vedligeholdelsen af vandløbene.

Private vandløb:

Ingen regulativer. Bredejerne vedligeholder vandløbene på egen ejendom.

Hvem vedligeholder offentlige vandløb?
Vandløbsmyndigheden vedligeholder offentlige vandløb enten ved egne åmænd eller ved vandløbsentreprenører.

Hvilke regler findes for vedligeholdelse af offentlige vandløb?
Bestemmelser for vedligeholdelsen beskrives i vandløbsloven og uddybes for det enkelte vandløb i vandløbsregulativerne.

Vandløbsregulativerne udarbejdes for de enkelte vandløb.

Vandløbsregulativerne kan betragtes som en slags kontrakter mellem vandløbsmyndigheden og bredejerne.

Læs mere i afsnittet om Vandløbsregulativer.

Vandløbsloven beskriver vedligeholdelse som opretholdelse af vandløbets skikkelse eller vandføringsevne gennem:

• Skæring og fjernelse af grøde.
• Opgravning af løse aflejringer.
• Etablering af beplantning langs vandløb.

Vandløbsmyndigheden er forpligtet til at udføre vedligeholdelsen som beskrevet i loven og i regulativerne – hverken mere eller mindre.

Hvornår udføres grødeskæringen?
Grødeskæringsterminerne planlægges efter både plantevæksten, miljøet i vandløbene og forventede nedbørsmængder.

Der vil ofte være to grødeskæringer om året: en om sommeren og en om efteråret.

Hvornår udføres oprensningerne?
Vandløbsmyndigheden foretager ikke oprensninger, før opmålinger har vist, at det lovede profil eller den lovede vandføring ikke kan overholdes ved almindelig grødeskæring.

Oprensningerne sker normalt om efteråret.

Hvordan med drænudløb?
Drænudløb skal normalt placeres et stykke over den regulativmæssige bund. Den mindste afstand mellem vandløbets bundkote og rørudløbenes underside er normalt beskrevet i regulativerne.

Det er ikke tilladt at placere drænudløb lavere end beskrevet i regulativet.

Der kan ikke stilles krav om, at drænudløb skal ligge over vandspejlet i vandløbet.

Der gøres opmærksom på, at næsten alle rørledninger og dræn altid har skullet godkendes, før de kunne etableres. Sådan er det også i dag.

Hvordan vedligeholdes offentlige rørlagte vandløb?
Rørledninger vedligeholdes med spulinger og eventuelt rodskæringer efter behov.

Der gøres opmærksom på, at omlægning af offentlige rørlagte vandløb ikke kan betragtes som reparation, men derimod regulering.

Det betyder, at der skal udarbejdes projekter med partsfordelinger til de, der har nytte af foranstaltningen, inden omlægningerne kan gennemføres.

Hvem vedligeholder private vandløb?
Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler bredejerne.

Det betyder, at hver enkelt bredejer er ansvarlig for at vedligeholde alle private vandløb på egen ejendom – det vil sige både at udføre og at betale for arbejdet med vedligeholdelse.

Udskiftning af enkelte rør og udskiftning af længere strækninger med nye rør i samme beliggenhed og koter og med samme diameter betragtes som reparation og er dermed en del af vedligeholdelsen.

Udskiftning af rørledninger til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

Hvordan skal et privat vandløb vedligeholdes?
Åbne og rørlagte vandløb:

Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Dette gælder også dræn.

Åbne vandløb:

Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved grødeskæring eller eventuel opgravning. Der er også mulighed for at plante skyggegivende træer på vandløbets bredder.

Afskåret grøde skal optages.

Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, skal fjernes, så det ikke føres videre til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet løber ud i.

Rørlagte vandløb:

Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledningen beskadiges eller tilstoppes.

Tilslutning til rørlagte vandløb kræver normalt en tilladelse til medbenyttelse fra vandløbsmyndigheden. Her kan der blive tale om, at den nye medbenytter skal betale til rørledningens fremtidige vedligeholdelse.

Kan vandløbsmyndigheden fastsætte bestemmelser for vedligehold af private vandløb?
Vandløbsmyndigheden kan ikke udarbejde regulativer for private vandløb.

Vandløbsloven giver mulighed for, at vandløbsmyndigheden efter anmodning fra bredejere kan udarbejde bestemmelser for vedligeholdets omfang og udførelse.

Sådanne bestemmelser vil nøje følge vandløbslovens ordlyd om vedligehold af vandløb.

Kan der blive tale om erstatningsansvar?
Mangelfuldt vedligehold kan medføre erstatningspligt for skader på opstrøms liggende ejendomme mv.

Skader skal kunne henføres til det manglende/dårlige vedligehold af vandløbene.

Krav om erstatning kan rejses ved civilt søgsmål eller ved Taksationsmyndigheden. Den, der søger erstatning, indbringer sagen.

Skal berørte parter give oplysninger?
Den enkelte lodsejer skal give alle oplysninger, som er nødvendige for Vandløbsmyndighedens vurdering af aktuelle sager, herunder dokumentation for, at /om pligten til at vedligeholde egne vandløb er overholdt.

Denne pligt er beskrevet i vandløbslovens § 58.

Loven har fastsat bestemmelser om straf for den, der ikke vil give de nødvendige oplysninger.
Straffen, som omfatter anmeldelse til politiet og bøde, er beskrevet i vandløbslovens § 85 stk. 4.

Regulativerne indeholder beskrivelser af en række forhold ved de offentlige vandløb.

I regulativerne beskrives:

• Vandløbets dimensioner og/eller vandføring
• Hvor mange gange grøden skal slås
• Hvornår grøden skal slås
• Hvordan grøden skal slås
• Hvilke betingelser der skal være til stede for at foretage oprensning af vandløbet
• Hvornår der skal renses op
• Hvordan der skal renses op

Varde Kommunes Hovedregulativ

Hovedregulativet er et overordnet regulativ, som blandt andet indeholder de retningslinjer som kommunen vedligeholder vandløbene efter.
Se Varde Kommunes Hovedregulativ her (åbner i nyt vindue)

Sejladsregulativ

Regler og begrænsninger i retten til sejlads på de offentlige vandløb fremgår af vandløbsregulativerne.

Ribe Amt fastsatte reglerne for sejlads på de tidligere amtsvandløb i et sejladsregulativ. Dette regulativ dækker Varde, Esbjerg, Vejen og Billund Kommuner og er stadigvæk gældende.
Derudover er der enkelte andre vandløb med sejladsstrækninger.
Se sejladsregulativet for de tidligere amtsvandløb her (åbner i nyt vindue)
Se en samlet oversigt over alle sejlads vandløbene i Varde Kommune her (åbner i nyt vindue)

Udlejning af kanoer følger bestemmelserne i sejladsregulativet.
Se hvor du kan leje kanoer i Varde Kommune her

Vandløbsregulativerne

Find regulativerne for Varde Kommunes vandløb i listen nedenfor.
Bruger du iPad er det nemmere at se regulativerne her (åbner i nyt vindue)

Voldsomme nedbørsmængder i 2023 og 2024 ledte til oversvømmelse flere steder i Varde Kommune.

Grundejere i hele Varde Kommune har oplevet udfordringer med at håndtere de store mængder nedbør, samtidig med at grundvandet står højt.

Varde Kommune inviterede derfor først til et virtuelt borgermøde for vandhåndtering i Blåvand i november 2023, og senere for hele kommunen i marts 2024. Formålet var at oplyse om både muligheder og pligter som grundejer.

Der blev på mødet mulighed for at stille spørgsmål. Hvis disse ikke blev besvaret på selve mødet, blev de opsamlet og besvaret efterfølgende.

Virtuelt borgermøde vedr. vandhåndtering i Blåvand

27. november 2023

Her blev håndtering af overfladevand præsenteret for sommerhusområdet Blåvand.

Præsentation og svar på spørgsmål fra mødet

Virtuelt borgermøde vedr. vandhåndtering i hele Varde Kommune

14. marts 2024

På mødet blev grundejere præsenteret for vandhåndtering i henholdsvis byområder, hvor der er kloakeret, det åbne land og i sommerhusområder.

Præsentation og svar på spørgsmål fra mødet

Sommerhusejerne oplever stadig flere problemer med at få afledt vandet fra deres sommerhusgrund eller også virker nedsivningsanlægget ikke effektivt pga. høj grundvandsstand.
Mange af de sommerhusområder der er i Varde Kommune er drænet ved hjælp af rørlagte vandløb, som blev etableret i forbindelse med byggemodningen eller udvidelser af sommerhusområderne. Mange af dem er således mere end 40 år gamle.

For en del af de rørlagte vandløb er det Varde Kommune der står for vedligeholdelsen, men selvom rørledningen er klassificeret som offentlig, er det stadig grundejerne der ejer rørledningen.

Det er derfor også grundejerne ansvar at starte en proces, såfremt man mener at rørledningen skal renoveres. For at hjælpe grundejerne eller grundejerforeningerne har Varde Kommune fået lavet en drejebog, som beskriver de tiltag man bør tænke på i forbindelse med arbejdet. Der er også lavet en folder som kort beskriver drejebogen.

Læs drejebogen for vandhåndtering i sommerhusområder her (åbner i nyt vindue)
Læs folder om håndtering af spilde- og overfladevand her (åbner i nyt vindue)

Sommerhusgrundejerforeningernes vandudvalgsmappe:

Varde Kommune lavede for nogle år tilbage et forslag til en vandudvalgsmappe. Herunder kan bl.a. hentes skabelon til indholdsfortegnelse og faneblade, foruden ansøgningsskema og diverse informationsskrivelser:

• Forslag til indholdsfortegnelse til vandudvalgsmappe (åbner i nyt vindue)
• Forslag til faneblade til vandudvalgsmappe (åbner i nyt vindue)
• Liste med kontaktpersoner ved kommunen (åbner i nyt vindue)
• Kort over ejerforhold ved sommerhusområderne (åbner i nyt vindue)

• Ansøgningsskema om tilslutning til grundvandssænkninger i sommerhusområder (åbner i nyt vindue)
• Ansøgningsskema til diverse vandløbsreguleringsprojekter (åbner i nyt vindue)
• Naboerklæringsskema – bilag til ansøgning (åbner i nyt vindue)

• Info-skrivelse om vandløbsregulering (åbner i nyt vindue)
• Info-skrivelse om medbenyttelse af rørlagte vandløb (åbner i nyt vindue)
• Info-skrivelse om vedligeholdelse af private vandløb (åbner i nyt vindue)
• Info-skrivelse om vedligeholdelse af offentlige vandløb (åbner i nyt vindue)

Læs mere på hjemmesiden om medbenyttelse af rørlagte vandløb her
Læs mere på hjemmesiden om vandløb og vandløbsregulering her
Læs mere på hjemmesiden om vandløbsregulativer for de offentlige vandløb her
Læs mere på hjemmesiden om sommerhusgrundejerforeninger og referater fra dialogmøder her

Rollefordelingen:

Rollefordelingen i disse projekter vil være, at det er grundejerforeningen, der er projektejer, og som har ansvaret for at få udarbejdet et reguleringsprojekt i de tilfælde, hvor det er løsningen på problemerne. Varde Kommune vil gerne tilbyde hjælp til processen i form af vejledning og evt. overvågning af grundvandsstand m.v. Endelig er det Varde Kommune, der efterfølgende skal godkende projektet i henhold til vandløbsloven.

Du er som grundejer forpligtet til at stå for vedligeholdelsen af dræn og grøfter på din egen grund. Det gælder både, hvis der er tale om dræn og grøfter, der krydser din ejendom eller ligger i skel. I ganske særlige tilfælde kan der være tinglyst eller fastsat andre regler for vedligeholdelsen.

Du er som grundejer også forpligtet til at deltage i finansieringen af en ”regulering af et eksisterende drænsystem” altså, hvis der skal udføres større omlægninger eller lignende af drænsystemet. Men du skal kun betale, hvis du skønnes at have fordel af projektet. Kan grundejerne ikke blive enige om dette selv, er det kommunen, der laver dette skøn.

Grundvandssænkninger i sommerhusområderne:

Der er i nogle af sommerhusområderne etableret rørlagte vandløb /grundvandssænkninger, hvor drænfunktionen med tiden kan være nedsat.

Denne funktion kan i nogle tilfælde genetableres ved etablering af ny tilslutning (stikledning). Her er afstandskrav til nedsivningsanlægget på 25 meter, men hvis nedsivningsanlægget er etableret efter 1999, kan kommunen vurdere, om der kan gives en dispensation til, at du må etablere dræn ned til 10 meter fra nedsivningsanlægget. Kommunen kan i denne forbindelse kræve, at nedsivningsanlægget bliver hævet.

Hent ansøgningsskema om tilslutning til rørlagte vandløb i sommerhusområdet i Word (åbner i nyt vindue) eller i Pdf her (åbner i nyt vindue)

Dokumenter vedrørende vandløb i Hejbøl sommerhusområde:

Dokumenter vedrørende vandløbenes klassifikation i Hejbøl

Dokumenter vedrørende vandløbenes klassifikation i Hejbøl Sommerhusområde

• Sundhedskommissionens brev af den 26. juli 1971 – Godkendelse af vakuumsystem for toiletspildevand og nedsivning af gråt spildevand (åbner i nyt vindue)
• Spildevandskendelsen af den 13. maj 1974 – Landvæsenskommissionens kendelse i sag nr. 1125 om kloakering af sommerhusområder i Houstrup-Lønne (åbner i nyt vindue)
• Vandløbskendelse af den 13. maj 1974 – Landvæsenskommissionens kendelse i sag nr. 10/72 vedrørende vandspejlssænkning for sommerhusområder i Houstrup-Lønne (åbner i nyt vindue)
• Byplanvedtægt af den 31. november 1977 for Hejbøl Sommerhusområde (åbner i nyt vindue)

Vandløbsloven beskriver et krav om at udlægge 2 meter dyrkningsfrie bræmmer langs bl.a. åbne, naturlige og/ eller højt målsatte vandløb. Derfor er rigtig mange af de åbne offentlige vandløb i Varde Kommune omfattet af bestemmelserne om 2 meter bræmmer.

Bræmmen skal betragtes som en del af vandløbet. Formålet med bræmmen er at bevare vandløbets bred i en stabil tilstand og dermed beskytte bredden mod udskridning mv.

Arealer beliggende langs vandløbene må derfor ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse benyttes til løsdrift, med min­dre der opsættes og vedligeholdes et forsvar­ligt hegn udenfor bræmmen.

Naturstyrelsen har udgivet en vejledning i 2002 om bræmmer langs vandløb og søer.
Se vejledningen om bræmmer langs vandløb og søer her (åbner i nyt vindue)

Hydrometri er måling af vandafstrømning i vandløb (hydrometri betyder ‘vandmåling’).

Viden om vandstanden og vandføringen i vandløbene er vigtig viden i forhold til administration af vandløbsloven, og for at kunne yde en god service for borgerne.

Varde Kommune har en række vandstandsmålere som er online. Du kan se stationerne på www.vandstande.dk (åbner i nyt vindue)

Varde Kommune har sammen med Billund og Vejen Kommuner, samt Varde Å Sammenslutning fået udarbejdet en laksehabitatundersøgelse i Varde Å systemet. Undersøgelsen er foretaget af Dansk Center for Vildlaks (DCE) og formålet har været at kortlægge og vurdere kvaliteten af vandsystemets nuværende gyde- og opvækstområder for den unikke Vardelaks. I rapporten gives forslag til forbedringer og vandsystemets naturlige potentiale opgøres til ca. 4000 opgangslaks.

Læs undersøgelsen:
Hovedrapport (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 1 Oversigtskort (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 2 Gyde- og opvækstområder (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 3 Projektområder (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 4 Spærringer (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 5 Laksebonitet (åbner i nyt vindue)

Fiskesygdommen IHN i vandløb – restriktionszone er oprettet

Desværre er fiskesygdommen IHN konstateret hos ørreder på dambrug flere steder i Syd- og Sønderjylland, herunder i ét af de vandløbssystemer der gennemløber Varde Kommune, nemlig Sneum Å vandløbssystemet.

Fødevarestyrelsen har derfor oprettet en restriktionszone der gælder for oplandet til Sneum Å, markeret med rød på kortet herunder.

Restriktionszonen – undgå at sprede smitte

Inden for zonen er der en række tiltag, der skal hjælpe til med at hindre smittespredning. Lystfiskere skal derfor desinficere deres udstyr med et godkendt desinfektionsmiddel, før de bruger det andre steder.
Andre brugere af vandløbene, f.eks. kano- og kajakroere, kan også hjælpe med til at begrænse smittespredningen ved at desinficere deres udstyr på samme måde som lystfiskerne.

Læs mere om hvordan her på fødevarestyrelsens hjemmeside (åbner i nyt vindue), hvor der også er flere oplysninger om hvad IHN er for en sygdom, og om restriktionszonerne.

Restriktionszone i Sneum Å vandløbssystemet.