Idrætstalentlinjer
Er du nysgerrig på, om en af vores idrætstalentlinjer (ITL) er noget for dig eller dit barn?
Varde Kommune udbyder i samarbejde med en række foreninger idrætstalentlinjer inden for udvalgte idrætsgrene.
Idrætstalentlinjerne er som udgangspunkt for folkeskoleelever i 7.-9. klasse, der har lysten til at dygtiggøre sig inden for sin sport og udforske sit sportslige potentiale. Vi har linjer inden for fodbold, håndbold, badminton og golf.
Info om optagelse
- Informationsaften: Torsdag d. 20/3 kl. 18:30 – Campus Frisvadvej 70, 6800 Varde
- Deadline ansøgning: Fredag den 11. april
- Evt. screeninger: Uge 19 eller uge 20
- Svar på ansøgning: Onsdag den 28. maj
Kontakt
Har du spørgsmål eller andet, kan du kontakte:
- René Steen Jensen
- rejs@varde.dk
- 23295847
Om idrætstalentlinjerne
Hvad indeholder idrætstalentlinjerne?
På vores idrætstalentlinjer får eleverne mulighed for at deltage i morgentræning op til 4 timer om ugen typisk mandag og torsdag morgen.
Vi udbyder idrætstalentlinjer inden for: Fodbold, håndbold, badminton og golf.
På linjerne bliver eleverne også introduceret til emner som kost, fysisk træning og andre tematikker, der kan fylde som ungt talentfuld idrætsudøver.
Det er foreningernes dygtige trænere, der er ansvarlige for linjerne og gennemfører træningen.
Der bliver inviteret til forældremøder og fællesarrangementer efter behov.
Hvorfor vælge en idrætstalentlinje?
Idrætstalentlinjerne er en fantastisk mulighed for elever, der ønsker at udforske sit talent. På linjerne er der fokus på at etablere et stærkt fællesskab og en god træningskultur.
Her fortæller 3 ITL elever hvorfor de anbefaler ITL-linjerne:
”Jeg vil 100% anbefale ITL til mine venner, fordi det er mega sjovt og man er sammen med sine venner”
”Fordi man lærer at prioritere sin tid og det kan man også bruge i fremtiden og man bliver dygtigere til sporten”
”Man udvikler sig både til sporten og socialt. Jeg tror også, at det hjælper på, at man er mere frisk, når man kommer i skole igen.”
Krav
Det er et krav, at den enkelte elev møder stabilt og prioriterer træningen
Det er ligeledes nødvendigt, at elevens forældre underskriver en erklæring om, at eleven fritages for undervisning i de timer, der er placeret samtidig med morgentræningen, den skal også underskrives af skolelederen og vedhæftes ansøgningsskemaet.
VIF drengefodbold
Hvem kan deltage: 7.-9. klasse
Træningstid: 07.45-9.00 mandag og torsdag
Sted: Sportium, Frisvadvej 55, 6800 Varde
Træner: Lauritz Steen Jensen + René Steen Jensen
Indhold:
- Træning og teknik
Fodboldspecifik træning: Fokus på tekniske færdigheder som dribling, pasninger, skud og boldkontrol.
Taktisk forståelse: Holdopbygning, positionering, spilforståelse og beslutningstagning.
Fysisk træning: Styrke, kondition, hurtighed og smidighed med henblik på at optimere præstation på banen
Skadesforebyggelse: Stræk- og styrkeøvelser for at mindske risikoen for skader
Småspil: Gør os skarpere på teknik, spilintelligens og hurtige beslutninger. Vi kører alt fra over-/undertalsspil til små hurtige possessionspil, hvor boldkontrol og reaktionsevne er i fokus. Nogle af de mest populære småspil hos os inkluderer:- 3v3 / 4v4 på små mål – masser af afslutninger og intensitet
- Rondo (overload-spil) – Perfekt til hurtig boldomgang og at spille sig ud af pres
- Kæmpe 1v1-dueller – Når kun én mand skal overlistes for at komme til en afslutning
- Tiki-taka zoner – Hvor fokus er på at holde bolden i små rum med få berøringerDisse småspil gør os ikke bare bedre individuelt, men styrker også vores spilforståelse, holdånd og kreativitet på banen. Vi elsker at konkurrere, men vigtigst af alt – vi spiller for at udvikle os og have det sjovt.
- Mental og strategisk udvikling
Sportspsykologi: Arbejde med motivation, selvtillid, målsætning og mental styrke - Konkurrencer og samarbejde
Turneringer og kampe: Deltagelse i ligaer, stævner og træningskampe
Samarbejde med Varde IF: Mulighed for ekstra træning eller talentudvikling i samarbejde med Varde IF - Kost og restitution
Kostvejledning: Information om ernæring for at optimere præstation og restitution
Søvn og hvile: Forståelse af hvordan hvile påvirker præstation
Kontaktperson: Ulrik Liestmann, ulli@vardeif.dk – tlf. 31 71 19 71
VIF pigefodbold
Hvem kan deltage: 7.-9. klasse
Træningstid: 07.45-09.00 mandag og torsdag
Sted: Sportium
Træner: Carsten Hilding Larsen, U19 Cheftræner, A-licens. Desuden er Troels Olesen med som træner.
Indhold: Vi har fokus på individuel træning med udgangspunkt i de kompetencer, der er vigtige i vores spillestil. Desuden vægter vi muligheden for fordybelse i detaljer med særligt fokus på de tekniske elementer i spillet.
Kontaktperson: Kristian Kamp, kk@vardeifq.dk – tlf. 42214206
Helle FC - fodbold
Hvem kan deltage: 7.-9. klasse
Træningstid: Mandag kl. 8.00-9.30 i Agerbæk. Fredag kl. 8.00-9.30 i Næsbjerg.
Sted: Næsbjerg Skole og Agerbæk Skole
Træner: Mikkel Kvist
Indhold: Vi har fokus på det tekniske, men har stadig den enkelte elev i fokus, da alle spillerede kan være med hos os uanset niveau. Man skal blot have lyst til at træne og udvikle sine færdigheder. Vi fokuserer meget på fællesskabet mellem spillerne, der typisk kommer fra forskellige områder.
Kontaktperson: Mikkel Kvist, mikkelkvist@hotmail.com – tlf. 27822661
Jørgen Jørgensen, jorgenjorgensen1977@outlook.dk – tlf. 21764004
Ansager IF fodbold
Hvem kan deltage: 6.-9. klasse
Træningstid: 07.30-8.40 tirsdag og torsdag
Sted: Ansager Stadion/Skovlund-Ansager Hallen
Træner: Kennet Lund, Lars G. Dyhr, Kristian Uhre Uhd, Heidi Pedersen
Indhold: Teknisk træning, boldmotorik, spil i små områder, fodboldforståelse. I vintermånederne har vi aldersrelateret styrketræningsforløb med undervisning i sund livsstil. Det vigtigste for optagelse på fodboldlinjen i Ansager er motivationen for deltagelse og lysten til at blive bedre.
Kontaktperson: Uffe Lysholt Hansen, uffelysholt@gmail.com – tlf. 30204336
Håndbold
Hvem kan deltage: 7.-9.kl.
Træningstid: Mandag og torsdag fra 8.00-9.15
Sted: Sportium
Træner: Kommer senere
Indhold:
På håndboldlinjen træner piger og drenge sammen, vi har fokus på tekniske og taktiske færdigheder med den enkelte spillers udvikling i centrum. Ligesom vi har fokus på udvikling af fællesskabet på linjen.
Vi følger DHFs anbefalinger og tager udgangspunkt i, hvor spillerne er, og hvad de er optagede af.
Kontaktperson: Kamilla Baisner – kamilla@baisner.com – 28766340
Badminton
Hvem kan deltage: 5.-10. klasse
Træningstid: 07.50-09.15 hver mandag og torsdag
Sted: Jacobi Hallen
Træner: Peter Rønnov
Indhold: Vi har fokus på teknik og taktik
Kontaktperson: Peter Rønnov – peterronnov@hotmail.com – 30268508
Golf
Hvem kan deltage: 6.-9. klasse
Træningstid: 2 gange ugentligt af minimum en time
Sted: I sæsonen Varde Golfklub, i vinterhalvåret/efteråret i Fitness Centeret
Træner: Professionel golftræner Jacob Tranberg
Indhold: Teknisk golftræning med henblik på personlig udvikling og en potentiel videre færd op i Varde Golfklubs Sportsafdeling, ud fra Varde Golfklubs F.R.I.S.K værdier; Fællesskab, Respekt, Imødekommenhed, Synlighed, Kvalitet
Kontaktperson:
Brian Blom, brian@blomogbjerg.dk – 40790528
Jacob Tranberg, info@tranberggolf.dk – 42449750
Ansøgningsskema til ITL-foreninger