Grøn Lørdag

Den 18. maj kl. 10.00-13.00 er der Grøn Lørdag på KulturSpinderiet i Varde.

Grøn Lørdag bliver en dag fyldt med aktiviteter, der kan inspirere familier og andre til at få flere grønne vaner ind i hverdagen.

Du kan blandt andet blive lidt klogere på deleøkonomi, genbrug, hvordan jeres have kan bruges aktivt og mange andre ting, der med lette greb kan gøre hverdagen mere klimavenlig.

Grøn Lørdag er den 18. maj og foregår kl. 10-13 på KulturSpinderiet i Varde, og det koster ikke noget at deltage.

Program:

10.00                 Stande åbner – Grøn Lørdag er i gang

10.15                  Børneteater – De små klimamonstre

11.30                  Skralde-robot-mesterskabet – Vi finder Vardemesteren i skralde-robot

12.30                  Skolernes plakatkonkurrence – Offentliggørelse af jeres favoritbillede

13.00                  Stande lukker – Grøn Lørdag siger tak for i år

Der vil være en række stande som du kan besøg til Grøn Lørdag, hvor der er masser af aktiviteter og inspiration for børn og deres forældre. Derudover kan du være med til at afgøre, hvem der vinder den store plakatkonkurrence.

Det bliver sjovt – så kig forbi.

Læs mere om standende og konkurrencerne i nedenstående faner.

Skoleaktiviteter

Pil ned ikon

Skoleelever har mulighed for at bidrage til Grøn Lørdag.

3-5 klasser kan deltage i det officielle skralde-robot-bygge-mesterskab 2024.

7. klasse inviteres til at bidrage til den store grønne kunstudstilling.

De små klimamonstre – Børneteater

Pil ned ikon

Klimamonstret Luna og hendes menneske-ven, Helene, skal løse mysteriet om æbletræet, der aldrig har givet æbler.

Showet indeholder både dans og musik, og med børnenes hjælp vil Luna få Helene til at forstå sammenhængen mellem natur, biodiversitet, bestøvning og insekternes rolle.

Efter showet kan du møde Luna og Helene, der uddeler high-fives og krammere.

Klimamonstre, som Luna, er gode til at passe på naturen og dyrene, og til Grøn Lørdag vil Luna også gerne finde ud af hvem i jeres familie, der er det bedste klimamonster. Så Lune vil gerne teste jeres evne til at sortere skrald med en katapult, redde jeres haver for skrald og plante vilde haver i kæmpebrætspillet, som klimamonstret Luna har med.

Tag de voksne under armen og deltag i de monstersjove aktiviteter.”

Du kan læse mere om Luna og de andre små klimamonstre her

Hvem kan du møde til Grøn Lørdag?

Pil ned ikon

Til Grøn Lørdag kan du møde en række forskellige aktører, der kan gøre dig klogere på en del af en mere bæredygtig livsstil og forhåbentligt inspirere dig til selv at få mere bæredygtige vaner.

Danmarks Naturfredningsforening – Hjælp med at bygge et kvashegn og bliv klogere på, hvordan du kan få mere krible-krable i din have eller altankasse.

DIN Forsyning – Kom og hør, hvordan DIN Forsyning arbejder med at beskytte grundvandet, om hvad du selv kan gøre for at passe på vores drikkevandsressourcer, og prøv selv kræfter med et forsøg med vandrensning. Vi kan sige så meget om forsøget, at der er rød sodavand involveret.

Haveselskabets lokalafdeling – Bliv klogere på, hvordan I kan gøre haven til en aktiv klimaaktivist.

På-ny – Laver flot inventar til hjemmet af brugte havemøbler mv.

Second-Story – Bliv klogere på tøjets klimamæssige belastning og oplev de gode muligheder for at købe brugt tøj af høj kvalitet i Varde.

Spar på Energien – Kender du til Energistyrelsens spareråd? Få fif til at spare på energien i hverdagen.

SundConsult – Kom og få indsigt i og inspiration til klimavenlig mad og madlavning, herunder råvarevalg og reduktion af madspild. Der er smagsprøver, grønne opskrifter og en sjov quiz for hele familien.

Ungdomsskolen – Cosplayholdet “FACE” spreder glæde i deres flotte dragter, der er lavet af flest mulige genbrugsmaterialer, mens de madglade giver prøver på deres færdigheder til at bruge naturens råvarer i madlavning.

Varde Bibliotek – Kan man låne frø? Ja med i et frøbibliotek kan du låne frø hjem til haven eller altankassen, men de skal levere tilbage. Hør hvordan.

Varde Kommune – Hør om muligheden for at søge tilskud til grønne initiativer fx deling af haveredskaber, og hør om de gode erfaringer med samkørselsapp på Campus Varde.