Datacenter ved Lunde
Microsoft ønsker at etablere datacenter på Kastkærvej ved Lunde.
Microsoft har cirka 79 hektar jord på Kastkærvej mellem Lunde og Nørre Nebel.
Der er indgået aftaler med lodsejer i projektområdet.
Projektområdet ses på illustrationen herunder.
Seneste nyt: Byrådet igangsætter lokalplanproces
Byrådet i Varde Kommune har 24. juni besluttet at igangsætte arbejdet med lokalplan, kommuneplantillæg m.m. for området.
Det er sker dog med den betingelse, at Microsoft skal fremsende en tilfredsstillende redegørelse for, hvordan de vil indgå i dialog med lokalområdet, og hvordan de vil kompensere naboer inden for 500 meter af byggefeltet. Mulige kompensationsordninger kan for eksempel være opkøb, økonomisk kompensation, garantiordning eller andet.
Redegørelsen skal være modtaget af Varde Kommune senest 30. september 2026.
Byrådet gør det samtidig klart, at det bør overvejes, om der skal tilbydes kompensation til enkelte lodsejere i lokalområdet, hvor der er en dokumenteret påvirkning af deres ejendomme, selvom ejendommen måtte ligge uden for de 500 meter af byggefeltet. Dette kunne f.eks. være en dokumenteret påvirkning i forbindelse med miljøvurdering af projektet.
Har Varde Kommune ikke modtaget en tilfredsstillende redegørelse fra Microsoft senest 30. september, vil prioriteringen af sagen blive taget op til genovervejelse.
Referat af byrådsmødet er tilgængeligt på nedenstående link:
Byrådsmøde 24/6-2026 (åbner i nyt vindue)
Du kan se eller gense mødet på nedenstående link:
Møde i Byrådet 24/6-2026 (åbner i nyt vindue)
Den kommende proces ser sådan ud og opdateres løbende. Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.
Ændring i ansøgning
På baggrund af en intern designproces har Microsoft indsendt en opdatering til ansøgningen om etablering af datacenter ved Lunde.
Det betyder, at:
- Datahallerne opføres i to etager med en højde på op til 23 meter.
- Antallet af haller reduceres fra fire til tre.
- Der vil være tekniske installationer på op til ni meter på tagene af samtlige datahaller. Tidligere var det op til 10 meter.
- Den samlede bygningshøjde kan nå 32 meter. Tidligere var der ansøgt om 30 meter.
Det er vigtigt at understrege, at politikerne endnu ikke har taget stilling til, om arbejdet med lokalplan og kommuneplantillæg skal sættes i gang. Det forventes at ske i løbet af juni og på byrådsmødet 24. juni 2026.
Når der er nyt om den politiske behandling af ansøgningen, bliver der udsendt et nyhedsbrev, ligesom du vil kunne læse om det på denne side.
Du kan læse opdateringen til Microsofts ansøgning her:
Opdatering ansøgning Lunde (åbner i nyt vindue)
Læs høringssvar
Du kan nu læse de høringssvar, Varde Kommune har modtaget i forbindelse med den offentlige høring og indhentning af idéer og forslag, der har været gennemført i slutningen af marts og starten af april.
Høringssvarene, som du finder på linket herunder, er publiceret i den form, som kommunen har modtaget dem. Der er endnu ikke udarbejdet besvarelser på høringssvarene fra kommunen.
Indkomne høringssvar – Datacenter ved Lunde
Obs. I ovenstående er et enkelt høringssvar indtil videre skjult på grund af databeskyttelseshensyn. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte inddragelsesmedarbejder Johannes Møller Christensen på tlf. 20317629
Ordning med lokalsamfundskonsulent
Varde Kommune har besluttet at finansiere en ekstern lokalsamfundskonsulent for at styrke dialogen med lokalsamfundet. Lokalsamfundskonsulenten skal agere uafhængigt af kommunen og bidrage til en god og sikker proces for de berørte naboer og lokalsamfundet. Lokalsamfundskonsulenten skal være bindeled mellem lokalsamfundet, politikere, kommunens forvaltning og Microsoft.
Det er Søren Hermansen og Hans Christian Jørgensen, der sammen løser opgaven som lokalsamfundskonsulent. De kan kontaktes på telefon 21 64 43 91 eller mail sh@energiakademiet.dk.
Du kan læse mere om lokalsamfundskonsulentordningen her (åbner i nyt vindue)
På borgermødet 20. januar 2026 blev dialoggruppen, der skal repræsentere lokalsamfundet, dannet. Gruppen skal repræsentere hele lokalsamfundet i dialogen med kommunen og Microsoft.
Medlemmerne af dialoggruppen er:
Primær kontaktperson: Jacob Jeppesen (heja@mail.dk)
Aksel Torvald Petersen
Heine Lyhne Pedersen
Louise Hausted Pedersen
Mette Baasch Andersen
Mogens Høj Pedersen
Pia Dahl Horsfeldt
Nyhedsbreve
Varde Kommune udsender løbende nyhedsbreve om arbejdet med Microsofts ansøgning. Du kan abonnere på nyhedsbrevet her (åbner i nyt vindue). Så er du sikker på, at du ikke går glip af det, når der er nyt om ansøgningen.
Kontakt
Har du spørgsmål til kommunens arbejde med projektet, er du velkommen til at henvende dig til borgerinddragelseskonsulent Johannes Møller Christensen på telefon 20 31 76 29 eller mail jcht@varde.dk.
Læs mere om projektet
Materiale fra tidligere møder
03/06-2026 – Dialogmøde mellem dialoggrupper, lokalsamfundskonsulenter og udvalgsformænd
Dialoggruppernes præsentation (åbner i nyt vindue)
19/3-2026 – Borgermøde
Varde Kommunes præsentation (åbner i nyt vindue)
Microsofts præsentation (åbner i nyt vindue)
Spørgsmål der blev stillet på borgermødet (åbner i nyt vindue)
16/12-2025 – Borgermøde
Tidligere udsendte nyhedsbreve
Nyhedsbrev Lunde 25. juni 2026 (åbner i nyt vindue)
Nyhedsbrev Lunde 9. juni 2026 (åbner i nyt vindue)
Nyhedsbrev Lunde 29. maj 2026 (åbner i nyt vindue)
Nyhedsbrev Lunde 18. maj 2026 (åbner i nyt vindue)
Nyhedsbrev Lunde 29. april 2026 (åbner i nyt vindue)
Nyhedsbrev Lunde 8. april 2026 (åbner i nyt vindue)
Nyhedsbrev Lunde 23. marts 2026 (åbner i nyt vindue)
Nyhedsbrev Lunde 4. marts 2026 (åbner i nyt vindue)
Nyhedsbrev Lunde 26. februar 2026 (åbner i nyt vindue)
Code of Conduct
Læs Varde Kommunes Code of Conduct til projektudviklere her:

