Retningslinjer for kommunikation ifm. VE og energitunge virksomheder

Her kan du læse, hvordan Varde Kommune kommunikerer om vedvarende energi og energitunge virksomheder i kommunen.

Varde Kommune vil aktivt informere om kommunens arbejde med ansøgninger om vedvarende energi og energitunge virksomheder, så information er lettilgængelig for borgere i berørte lokalområder og offentligheden i det hele taget.

Ved kommunikation om projekter informeres naboer og berørte borgere i lokalområdet som udgangspunkt direkte via Digital Post. Den geografiske afgrænsning for udsendelsen fastlægges konkret i forhold til det enkelte projekt og tilpasses projektets karakter og omfang.

Varde Kommune udsender derudover relevant information via nyhedsbreve og på kommunens hjemmeside.

Kommunen vil konsekvent søge at:

  • Informere borgerne via nyhedsbreve og hjemmeside, når kommunen modtager en ansøgning om etablering af VE eller energitunge virksomheder.
  • Informere borgerne via nyhedsbreve og hjemmeside, hvis der sker væsentlige ændringer i ansøgninger om VE eller energitunge virksomheder.
  • Informere borgerne via nyhedsbreve og hjemmeside, hvis der foretages undersøgelser eller lignende i deres lokalområde.
  • Informere borgerne via nyhedsbreve og hjemmeside om kommunens myndighedsopgaver i tematiserede nyhedsbreve, hvis en lokalplan godkendes. F.eks. information om støjgrænser eller lignende.
  • Informere borgerne via nyhedsbreve og hjemmeside om borgerinddragende aktiviteter, for eksempel dannelse af dialoggruppe og tilknytning af lokalsamfundskonsulent.