Natur

Varde Kommune bekæmper rynket rose

Klitlandskabet omkring Blåvandshuk Fyr er under tilgroning med rynket rose, også kaldet hybenrose. Varde Kommune har opstartet et naturplejeprojekt, hvor hybenroserne fjernes, til glæde for besøgende og det naturlige dyre- og planteliv. Projektområdet er foreløbig 2,5 ha men Varde Kommune håber på at kunne fortsætte projektet til næste vinter.

Invasiv art
Mange forbinder måske hybenrose med de danske kyster, men faktisk hører den slet ikke hjemme i Danmark. Hybenrosen er en invasiv art fra Asien der blev indført som prydplante omkring år 1800. Fra 1950’erne og frem er rynket rose blevet plantet i mange sommerhusområder og læhegn. Den spreder sig kraftigt og er vanskelig at udrydde. Rynket rose er nu den mest udbredte invasive art i Danmark og udgør en trussel, særligt mod artsdiversiteten ved de kystnære naturtyper.

Rynket rose har ingen naturlige fjender i Danmark og kan danne store tætte bestande, hvor al anden vegetation skygges væk. Det medfører at det naturlige dyre- og planteliv udkonkurreres fra deres naturlige levesteder. For at bevare og genskabe den naturlige vegetation, er det nødvendigt at bekæmpe rynket rose.

Naturen i danske kystlandskaber
I danske kystlandskaber findes helt unik natur tilpasset de barske forhold med kraftig vind, sandaflejringer og saltvandspåvirkning fra havet. Klitterne er en meget dynamisk naturtype da de ligger i første række til havet, også under kraftige storme hvor vandstanden er særlig høj. Planterne der lever i klitlandskabet har udviklet hver deres strategi til at overleve de barske forhold. Fælles for planterne er at de er helt afhængige af sollys, og kan ikke overleve under skygge i hybenrosens tilstedeværelse. For at gøre plads til de hjemmehørende arter igen er det nødvendigt at fjerne hybenroserne.

Bekæmpelsen
Til plejeindgrebet anvendes en biorotor monteret efter en traktor. Maskinen går 30 cm ned i jorden og hiver planterne op med rødder. Herefter ligger rødderne på jordoverfladen og tørrer ud eller sprækker under frost. På de mere kuperede arealer anvendes samme princip, men med en mindre biorotor monteret på armen af en terrængående gravemaskine med gummibælter. Armens arbejdslængde er 7 meter fra maskinen.  Ved at bruge denne bekæmpelsesmetode undgås brug af sprøjtemidler. Indgrebet kan se voldsomt ud, men klitterne har en naturlig dynamik med vindbrud og åben mineraljord, så naturen og landskabet forventes ikke at være for sårbar til at bekæmpelsen udføres med maskiner.

Bekæmpelsen udføres i vinterperioden for at skåne dyr og planter mest muligt. Forud for rydningen er der gennemført en botanisk gennemgang af arealerne. Forekomster af værdifulde plantearter og partier med karakteristisk og naturlig klitvegetation er markeret med pæle og afmærkningsbånd, så maskinerne kan køre udenom. Varde Kommune er opmærksom på, at der findes en bestand af markfirben i området. Markfirben graver sig ned i løbet af september, oktober og november, og ligger i ned til 1 meter dybe gange frem til foråret.

Naturpark Vesterhavet
Projektområdet ligger i Naturpark Vesterhavet der strækker sig over et 22.500 ha stor område fra Nymindegab til Blåvands Huk. Naturparken byder på mange forskellige naturtyper og oplevelser. Projektet er med til at styrke oplevelserne i Naturpark Vesterhavet, så det dynamiske landskab og kystens mangfoldige liv fortsat kan opleves.

Naturpolitikken
Rydningen er med til at opfylde nogle af målsætningerne, der er beskrevet i Varde Kommunes naturpolitik, om bedre natur samt oplevelse og benyttelse af naturen. Projektet er med til at styrke naturtyperne, der går ind under naturkategorierne værdifulde landskaber samt kyst og klitlandskaber. Indgrebet er også en del af indsatskataloget punkt 8 og 16. Naturpolitikken kan tilgås her (åbner i nyt vindue)

Projektområdet ejes af Varde Kommune og er ca. 2,5 ha, som vist på kortet. Der indhentet en dispensation fra kystdirektoratet og dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 der kan tilgås her: Dispensation til at bekæmpe rynket rose (åbner i nyt vindue)

Læs mere om rynket rose på Miljøstyrelsens hjemmeside (åbner i nyt vindue)

Enge, moser, heder, overdrev, søer, strandenge og vandløb er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3. I daglig tale kaldes de beskyttede naturtyper ofte ”§ 3-områder”. Loven har til formål at beskytte disse naturtyper mod indgreb som tilplantning, opgravning, opfyldning mv.

Søer og vandhuller
Søer og vandhuller er beskyttede, hvis de har et naturligt plante- og dyreliv og et areal på mindst 100 kvm.

Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe er beskyttede, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 kvm. Det gælder også, hvis der er flere ejere. Mindre moser er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. I byzone og sommerhusområder gælder særlige regler.

Vandløb
Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven, og en stor del af dem er også omfattet af naturbeskyttelsesloven.

Varde Kommune har foretaget en vejledende kortlægning af de områder, som er omfattet af lovens bestemmelser. Kortlægningen er udgangspunkt for kommunens administration af Naturbeskyttelseslovens § 3. Et areal kan godt være beskyttet, selv om det ikke er vist på hjemmesiden, da et areal kan vokse sig ind i eller ud af beskyttelsen.

På Danmarks Miljøportal kan du se, om du har et beskyttet areal på din ejendom. Se Danmarks Miljøportal her (åbner i nyt vindue)

På Miljøministeriets hjemmeside kan du finde vejledning om § 3-bestemmelserne og oplysninger om de enkelte beskyttede naturtyper og om plejen af dem. Se Miljøministeriets vejledning her (åbner i nyt vindue)

Du kan søge dispensation til at ændre beskyttet natur
Tilstanden af beskyttet natur må som udgangspunkt ikke ændres, men den hidtidige drift af arealet kan fortsætte. Man må således ikke omlægge, dræne eller tilplante arealet, ligesom man ikke må benytte sprøjtemidler og gødning, hvis det ikke tidligere er brugt der. Forbuddet gælder også for etablering eller opfyldninger af vandhuller.

Hvis man ønsker at ændre tilstanden af et beskyttet naturareal, skal man forinden søge om dispensation hos kommunen.

Find ansøgningsskemaet til dispensation til at ændre beskyttet natur her.

Kyster, søer, åer, fortidsminder, skove og kirker er omfattet af naturbeskyttelseslovens regler om bygge- og beskyttelseslinjer.

Det overordnede formål med bygge- og beskyttelseslinjerne er at sikre de landskabelige og kulturhistoriske værdier, deriblandt:

• Sikre områder mod bebyggelser, tilplantning og terrænændringer mv.
• Sikre levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv
• Sikre de arkæologiske lag
• Sikre kirkernes omgivelser mod byggeri over 8,5 m.
• Sikre kystområderne for indgreb og forhindre risiko for øget sandflugt

Du kan læse mere om byggelinjerne på Miljøstyrelsens hjemmeside her (åbner i nyt vindue)

I det åbne land må der som udgangspunkt ikke opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed.

Du kan læse mere om reglerne og undtagelserne i bekendtgørelsen om opsætning af skilte og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land.

Du kan læse bekendtgørelsen her (åbner i nyt vindue)

Det er en god idé at lave en sø.

Vandhuller og søer er med til at skabe variation i landskabet og skabe levesteder for padder, fugle, pattedyr, insekter, vandplanter m.fl. Ud over at glæde naturen bliver et vandhul på ejendommen ofte til stor glæde for ejeren.

Både oprensning og nyetablering af vandhuller kræver en tilladelse fra kommunen. Ansøgningsskema ligger i selvbetjeningsbjælken øverst på siden. Visse steder med værdifuld natur kan der ikke gives tilladelse til at grave vandhuller, men som regel kan lodsejer og kommunen i fællesskab finde frem til en placering, der ikke volder problemer.

I folderen Gode råd om anlæg og pleje af søer kan du læse om, hvordan man bedst anlægger en sø.
Læs folderen Gode råd om anlæg og pleje af søer her (åbner i nyt vindue) Du kan også få folderen fra kommunen, Naturcenteret.

Du finder ansøgningsskemaet til etablering eller oprensning af sø eller regnvandsbassin her

Den 1. september 2018 overtog kommunerne forvaltningen af kystbeskyttelsesloven.

Ansøgninger om kystbeskyttelse skal derfor sendes til den kommune, hvor du ønsker at udføre kystbeskyttelse.

Ved kystbeskyttelsesforanstaltninger forstås typisk følgende:

• Bølgebrydere
• Diger
• Høfder
• Højvandsmure
• Sandfodring
• Skråningsbeskyttelser

Nødvendige oplysninger
Sagsbehandleren i kommunen har brug for en lang række oplysninger for at sikre korrekt behandling af en ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse. Ansøgeren skal derfor udfylde et ansøgningsskema og en samtykkeerklæring.

Du finder ansøgningsskemaet her (åbner i nyt vindue).

Læs vejledning til skemaet (åbner i nyt vindue)

Naturkvalitetsplanen bygger på et omfattende feltarbejde og indeholder dels en statusbeskrivelse af alle kommunens § 3-beskyttede naturområder og dels en planlægning af den fremtidige indsats for at bevare og forbedre naturområderne. Naturkvalitetsplanlægningen er bygget op over de principper, der siden begyndelsen af 1980’erne er brugt på vandløbsområdet med en overordnet målsætning for de enkelte naturområders fremtidige naturkvalitet, og en vurdering af, hvorvidt målsætningen er opfyldt.

Kommunens naturkvalitetsplan bygger på den naturkvalitetsplan, der indgik i det tidligere Ribe Amts Regionplan 2016. Indsamlingen af datamaterialet hertil forløb i perioden 1999 til 2004. Det vil sige, at de ældste data er temmelig gamle.

Naturen er ikke en statisk størrelse, men udvikler sig konstant – det kan både være i en positiv og negativ retning. De ældste data er derfor forældede, hvorfor det prioriteres højt at få gennemført en ajourføring af datagrundlaget. Varde Kommune har derfor i 2009 påbegyndt en revision af datagrundlaget, og det er målet, at der i løbet af en kortere årrække skal foreligge nye feltbeskrivelser af alle kommunens naturområder.

Naturkvalitetsplanen består af disse dele:

• En sammenfattende redegørelse og tilhørende retningslinjer og målsætninger i kommuneplanen
• En naturtype-rapport med en nærmere gennemgang af de forskellige naturtyper og deres naturindhold og udbredelse i det tidligere Ribe Amt
• Fjorten rapporter med en beskrivelse af naturværdierne i de fem gamle kommuner, der nu udgør Varde Kommune.

De fem “kommunerapporter” indeholder en generel beskrivelse af naturforhold, herunder en vurdering af de enkelte naturområder, deres naturværdier og naturforbedringspotentiale. Derudover findes en vurdering af de landskabsbiologiske sammenhænge. På baggrund af disse beskrivelser og vurderinger er naturområderne målsat, og samtidig er der fastlagt hovedindsatsområder, hvor en øget indsats til naturforbedring har første prioritet.

I naturtyperapporten beskrives de naturtyper, der kendetegner det tidligere Ribe Amt. I rapporten findes en nærmere beskrivelse af de enkelte naturtypers udbredelse og deres naturindhold, ligesom status for bevaringstilstand og plejebehov er beskrevet.

Læs naturtyper-rapporten i Ribe Amt her (åbner i nyt vindue)

Tidligere Blåbjerg Kommune

• Læs rapport (åbner i nyt vindue)
• Se kort over § 3-områder (åbner i nyt vindue)
• Se naturkvalitetsplan (åbner i nyt vindue)

Tidligere Blåvandshuk Kommune

• Læs rapport (åbner i nyt vindue)
• Se kort over § 3-områder (åbner i nyt vindue)
• Se naturkvalitetsplan (åbner i nyt vindue)

Tidligere Helle Kommune

• Læs rapport (åbner i nyt vindue)
• Se kort over § 3-områder (åbner i nyt vindue)
• Se naturkvalitetsplan (åbner i nyt vindue)

Tidligere Varde Kommune

• Læs rapport (åbner i nyt vindue)
• Se kort over § 3-områder (åbner i nyt vindue)
• Se naturkvalitetsplan (åbner i nyt vindue)

Tidligere Ølgod Kommune

• Læs rapport (åbner i nyt vindue)
• Se kort over § 3-områder (åbner i nyt vindue)
• Se naturkvalitetsplan (åbner i nyt vindue)

Kæmpebjørneklo er en invasiv art, som er uønsket i den danske natur blandt andet på grund af dens store blade, som skygger den øvrige vegetation ihjel. Desuden kan plantens saft give alvorlige forbrændinger, da den gør huden følsom overfor sollys.

I Varde Kommune er der siden 2012 bekæmpet kæmpebjørneklo på baggrund af en politisk vedtaget indsatsplan med henblik på at bekæmpe planten på både offentlige og private arealer i kommunen. Indsatsen har været vellykket og den samlede bestand er betydeligt reduceret, men der er dog fortsat bestande af kæmpebjørneklo og dermed fortsat behov for en effektiv og vedvarende indsats.

Den hidtidige indsatsplan var gældende til og med 2023. Varde Kommune har derfor udarbejdet en ny indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo gældende for perioden 2024-2038, begge år inklusiv. Byrådet vedtog planen den 5. december 2023. Med vedtagelse af indsatsplanen forpligtes alle lodsejere i kommunen til fortsat at bekæmpe kæmpebjørneklo.

Det er lov om drift af landbrugsjorder og bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, der giver kommunen mulighed for at udarbejde og vedtage en samlet indsatsplan for bekæmpelse på både private og offentlige arealer.

Håndhævelse
I følge indsatsplanen skal alle kæmpebjørneklo bestande være bekæmpet første gang inden den 1. juni og igen inden den 15. august. Såfremt Varde Kommune konstaterer, at der ikke sker en tilstrækkelig bekæmpelse af kæmpebjørneklo på et areal, kan kommunen påbyde lodsejer eller bruger af arealet at foretage bekæmpelse i overensstemmelse med indsatsplanen. Lodsejer eller bruger skal gives en frist på mindst 14 dage til at foretage bekæmpelsen. Overholdes påbuddet ikke, kan kommunen foretage bekæmpelsen på ejers eller brugers regning.

Læs mere om blandt andet håndhævelse og bekæmpelsesmetoder i indsatsplanen: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2024-2038

Registrering
En effektiv bekæmpelse kræver et godt overblik over, hvor planten vokser. På kortet nedenfor ses registreringer af kæmpebjørneklo.

Kæmpebjørneklo kan sprede sig langs vandløb og med frø via vind, så det kan være, du finder forekomster af kæmpebjørneklo andre steder end lige vist på kortet. Hvis du ser kæmpebjørneklo i kommunen, vil vi gerne have besked via appen Giv et praj – Varde Kommune.

Vis stort kort (åbner i nyt vindue)

Hvis du ønsker at etablere skov på et areal større end 0,5 ha, skal du anmelde eller ansøge kommunen inden etableringen.

Ligger arealet i et område, hvor skovrejsning er ønsket, skal der indsendes en anmeldelse. Reagerer kommunen ikke inden 4 uger, kan skoven plantes, men der skal fortsæt indhentes en screening fra kommunen.

Ligger arealet i et område, hvor skovrejsning er uønsket, skal der indsendes en ansøgning, og kommunen kan derefter give en tilladelse til skovrejsning, hvis der er særlige forhold der taler for skovrejsning. I dette tilfælde skal du vente på at kommunen har udarbejdet en tilladelse. Giver kommunen et afslag kan afgørelsen påklages.

Varde Kommune vurderer anmeldelsen eller ansøgningen ud fra retningslinjerne i kommuneplanen, og henviser til anden lovgivning eller andre forhold der gør sig gældende på arealet.

Anmeldelsen eller ansøgningen skal indeholde følgende:

• Et kort med matr. nr. over arealet hvor skovrejsningen er markeret.
• Navn på anmelder/ansøger og evt. firmanavn
• Navn(e) på ejer(e) og evt. fuldmagt fra ejere der ikke er i kontakt med konsulenten
• En begrundelse for hvorfor ejer ønsker at plante skov
• Evt. oplysninger om arealet ligger i ønsket eller uønsket skovrejsningsområde

Du kan bruge dette skema til din anmeldelse eller ansøgning (åbner i nyt vindue)

For både skovrejsning i områder hvor skovrejsning er ønsket og uønsket, skal kommunen udarbejde en screeningsafgørelse for plantningen må påbegyndes.

Du kan bruge dette skema til din ansøgning til screeningsafgørelsen (åbner i nyt vindue)

Du bedes sende din ansøgning til screeningsafgørelsen og anmeldelse eller ansøgning til vardekommune@varde.dk og skriv gerne ’Naturcenteret – skovrejsning’ i emnefeltet.