Flytning

Hvis barnet bor hos dig, og du ønsker at ændre barnets bopælsadresse, skal du meddele det til den anden forælder senest seks uger, før flytningen finder sted. Dette gælder både, hvis I har fælles forældremyndighed, eller hvis én af jer har forældremyndigheden alene.

Hvis dit barn flytter, skal du anmelde det til den kommune, du flytter til for at få det registreret i CPR. Kommunen vil så behandle flytteanmeldelsen. Er du under 18 år, skal du henvende dig til kommunens børne- og ungdomsforvaltning. Er du over 18 år og skal flytte hjemmefra, skal du anmelde flytning til kommunen ligesom alle andre.

Navne- og adressebeskyttelse

Beskytter dig mod, at dit navn og adresse gives videre til privatpersoner. Har du navne- og adressebeskyttelse, er der samtidig registreret vejviser- og forskerbeskyttelse.

Samtidig med at du får navne- og adressebeskyttelse i folkeregisteret, anbefales det, at du også får det hos Post Danmark på det lokale posthus samt hos teleselskaberne.

Ansøg om navne- og adressebeskyttelse her (åbner i nyt vindue)

Adressebeskyttelse gælder et år

Når du har tilmeldt dig adressebeskyttelse, gælder beskyttelsen ét år. Ønsker du adressebeskyttelse i længere tid end ét år, skal du bede om at få perioden forlænget hos folkeregisteret i kommunen.

Forbehold

Din adresse kan altid udleveres til offentlige myndigheder og normalt også private kreditorer, der kan dokumentere et forfaldent regningskrav, for eksempel i form af en faktura eller lignende.

Lokalvejviser

Har du beskyttet dit navn og din adresse, har du også automatisk beskyttelse mod at dit navn vises i lokalvejvisere.

Har du ikke navne- og adressebeskyttelse, kan du i stedet anmelde, at dit navn ikke må fremgå i lokalvejviser.

Læs om fritagelse for optagelse i lokal vejviser her (åbner i nyt vindue)

Forskerbeskyttelse

Forskerbeskyttelse beskytter dig mod henvendelser vedrørende statistiske og videnskabelige undersøgelser, der sendes ud på baggrund af oplysninger fra cpr-registret.

Forskerbeskyttelsen gælder, indtil du selv meddeler kommunen, at den skal ophæves.

Læs om fritagelse for henvendelse om videnskabelig undersøgelse (åbner i nyt vindue)

Du behøver ikke at skifte læge, når du flytter, men hvis afstanden er mere end 15 km fra din nye bopæl, kan du ikke få sygebesøg af lægen.

Hvis du beholder din nuværende læge uden for kilometergrænsen, betyder det desuden, at du ikke kan opsøge en anden læge nær bopælen i tilfælde af ikke-livstruende sygdom.

Det er uden egenbetaling at skifte læge, hvis det sker i forbindelse med flytning af adresse, eller hvis din læge lukker sin praksis. Du kan frit vælge en læge, der har åbent for tilgang.

Du kan læse mere om at skifte læge her (åbner i nyt vindue)

Er du bevægelseshæmmet eller har andre nedsatte funktioner, kan du få posten bragt til din dør. Der gælder ingen særlige regler for folkepensionister på området, men fælles er, at du skal søge kommunen om at få posten bragt til døren.

Læs mere om reglerne her (åbner i nyt vindue)

Ønsker du at klage over kommunens afgørelse i forbindelse med ændring af din adresse, skal du sende klagen til din bopælskommune. Kommunen vil herefter sende klagen videre til CPR-kontoret under Social- og Indenrigsministeriet, hvis kommunen fastholder afgørelsen.

Ønsker du oplysninger om en persons nuværende adresse, kan du sende en forespørgsel ved at bruge selvbetjeningsløsningen “adresseforespørgsel”. Du skal have mindst to af følgende oplysninger på personen: – Fulde navn (fornavn og efternavn) – Tidligere adresse – Fødselsdato/personnummer

Du har ret til at blive bopælsregistreret i CPR, hvis du skal være i Danmark mere end tre måneder og har et sted at bo eller et fast opholdssted. Du skal også have lovligt ophold i Danmark. Det betyder, at alle, der ikke er nordiske statsborgere, skal have en opholdstilladelse for at blive bopælsregistreret i Danmark.

Du skal møde personligt op hos kommunen og anmelde din indrejse. Du skal medbringe din opholdstilladelse, når du møder op på kommunen. Du skal anmelde din tilflytning senest fem dage efter, du opfylder betingelserne for at blive registreret som tilflytter i Danmark.

Flytter du til Danmark fra et land inden for Norden, eller er du statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz, har du ret til at opholde dig her i landet i op til seks måneder uden at blive bopælsregisteret i CPR. Du har pligt til at tilmelde dig, hvis du finder ud af, at opholdet kommer til at vare mere end seks måneder.

Alle andre har pligt til at lade sig bopælsregistrere ved ophold på over tre måneder.

Alle, der flytter til udlandet i mere end seks måneder, skal inden afrejsen sørge for at registrere sig som udrejst i CPR. Det sker ved at melde udrejsen til den kommune, du bor i.

Du kan tidligst melde flytning fire uger før, du flytter (og senest fem dage efter flytningen). Registreringen foregår digitalt, men hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp på borgerservice eller biblioteket.

Du skal også kontakte SKAT og meddele, at du er udrejst.

Læs mere om brugen af MitID i udlandet her (åbner i nyt vindue)

Ophold i udlandet på mindre end seks måneder

Hvis du opholder dig mindre end seks måneder i udlandet, kan du bede kommunen om fortsat at være registreret med bopæl i Danmark. Det kræver, at du har fuld rådighed over din bolig, hvilket vil sige, at den ikke må være fremlejet, lånt eller lejet ud.

Har du ikke fuld rådighed over boligen, kan du bede kommunen om at lave en konkret vurdering af, om du stadig kan være registreret med bopæl i Danmark under dit ophold i udlandet.

Hjemme i weekender og ferier

Hvis du på grund af dit arbejde opholder dig mest i udlandet i en periode på mere end seks måneder – men stadig tilbringer hovedparten af dine weekender, fridage og ferier på din bopæl i Danmark – kan du også have ret til at forblive registreret her i landet. Den samme regel gælder for din ægtefælle/samlever og børn, hvis de er fulgt med dig til udlandet.

Det er kommunen, der afgør, om du fortsat kan forblive registreret i Danmark, hvis du opholder dig mere end seks måneder i udlandet. Typisk opfylder faggrupper som fx lastbilchauffører kriterierne, fordi de ofte er hjemme i weekenderne.

Uanset længden af dit udlandsophold er det en god idé at lade dig registrere på den danske ambassade i det land, du er flyttet til.

Markedsføringsbeskyttelse giver beskyttelse mod at få tilsendt personligt adresseret reklamemateriale på grundlag af adresser trukket fra cpr-registret. Beskyttelsen gælder både post, e-mail og telefon. Markedsføringsbeskyttelse kaldes også Robinsonlisten.

Markedsføringsbeskyttelsen gælder indtil du selv meddeler kommunen at den skal ophæves. Markedsføringsbeskyttelsen opdateres en gang i kvartalet.

Når du har markedsføringsbeskyttelse, får du heller ikke reklamer fra virksomheder, som du er kunde hos i dag, fx bank eller realkreditinstitut. Du kan dog aftale med den enkelte virksomhed, at du ønsker at modtage henvendelser fra virksomheden.

Hvis du ikke ønsker, at postvæsenet og teleselskaberne udleverer dit navn og din adresse, skal du henvende dig til Post Danmark og de teleselskaber, du har abonnement hos.

Læs om beskyttelse mod direkte markedsføring (åbner i nyt vindue) 

At flytte hjemmefra er et nyt og spændende kapitel i dit liv med både glæde og nye udfordringer. Det kan fx være svært at få overblik over dine penge, og hvordan de kan slå til hele måneden.

Find gode råd i forbindelse med at flytte hjemmefra på Finanstilsynets forbrugerside RådtilPenge.dk (åbner i nyt vindue)