Ud i naturen
Varde Kommune har store sammenhængende naturområder med rig mulighed for naturoplevelser og et aktivt friluftsliv.
Varde Kommune har natur for en hver smag – er du til Vesterhavets brusen, det fuglerige Vadehavet, frodige enge langs ådalen eller stille de plantager – så er der noget for dig.
Hvis du er til fart og spænding, kan du afprøve nogle af Danmarks bedste mountainbikeruter eller du kan få et unikt møde med kronhjorten i de vestlige klitplantager. Plantagerne byder på masser af svampe og åerne lokker med flotte laks. Mange steder er der bålhytter og afmærkede ruter til folk på gåben, cykel eller til hest.
Her er kort sagt plads til alle lige fra børnefamilier, den enlige fuglekigger til den historieinteresserede.
Naturpark Vesterhavet
Naturpark Vesterhavet
Et velkommen til Naturpark Vesterhavet er samtidig et velkommen til naturoplevelser ud over det sædvanlige. Naturparken strækker sig over et 22.500 hektar stort område, der ligger som et bælte langs kysten i op til ni kilometers bredde imellem Blåvands Huk til Nymindegab. Den kystnære naturpark byder på mange forskellige naturtyper og området er præget af klitlandskaber, hede, klitplantager og søer.
Hvad kan du foretage dig i Naturparken?
Især Naturparkens mange muligheder for at boltre sig i den smukke natur er noget særligt. Der er aktiviteter for alle: I Blåbjerg og Bordrup Klitplantage kan du bl.a. udfordre venner og familie på MTB-ruterne eller du kan tage på dagscykelture igennem nogle af de mere afsides områder.
Bliv din egen guide
Strøet over hele området finder du vandreruter igennem klitter, klitheder, løvklitter og plantager. På din vandretur kan du få fortællinger om livet ved Vestkysten, om bunkeranlæg og tyske flygtninge, om krondyr, fugletræk og den genskabte Filsø fortalt ude i naturen med den app’en ”Fortællinger i Naturpark Vesterhavet”, der ikke koster noget at downloade.
Læs mere om Naturpark Vesterhavet
Faktaboks
Vidste du, at Naturpark Vesterhavet
- er Jyllands første naturpark
- strækker over 35 km kyststrækning
- har naturperlen Filsø lige midt i hjertet
- har et stort fugletræk forår og efterår
- har en fascinerende kulturhistorie
Vadehavet er på UNESCO’s Verdensarvsliste
Vadehavet er på Unesco’s verdensarvsliste
Skallingen – Nationalpark Vadehavet
Vadehavet er et enestående tidevandsområde. Det strækker sig over 500 kilometers kystlinje fra Blåvands Huk i Varde Kommune til Den Helder i Holland.
I 2015 blev Nationalpark Vadehavet optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Det unikke naturområde består af hav, strand, øer, søer, mudderflader, marskland og vandløb, og har et helt specielt plante- og dyreliv som følge af tidevandets indflydelse på omgivelserne.
Vadehavet er et af de vigtigste levesteder for vandfugle og bruges også som stoppested for fugle på træk. Nogle gange kan man i Vadehavet opleve op til 6 millioner fugle på én gang.
Hvad er UNESCOs Verdensarvsliste?
UNESCO er FN’s organisation for uddannelse, viden og kultur. Siden 1945 har organisationen arbejdet for at bevare kultur- og natursteder med enestående værdi for mennesker i hele verden.
I sommeren 2015 var der blot 197 naturområder i verden, der levede op til kravene for at blive optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, heriblandt Grand Canyon i USA og Great Barrier Reef ud for Australiens kyst.
At være en del af UNESCOs liste er derfor et eksklusivt kvalitetsstempel og et solidt praj om den oplevelse, der venter alle, som besøger Vadehavet.
Oplev Vadehav og Verdensarv
Har du fået lyst til at opleve Vadehavet, så klik her (åbner i nyt vindue)
Vandrestier
I Varde Kommune er der mange fine stiforløb, som byder på spændende natur og kulturhistorie samt smukke landskaber. Mange af ruterne er afmærket med pæle.
På oversigtskortet herunder kan du zoome ind og finde flere informationer om et konkret området, blandt andet om Kyst til Kyst-stien.
Kyst til kyststien – til fods på tværs af Jylland.
Bliv inspireret til den 130 kilometer lange vandresti, der løber fra Blåvands Huk i vest til Vejle i øst med disse 2 film vest og øst
Små lokale perler
Små lokale perler
Naturperlerne er små lokale steder, som har en natur- og oplevelsesværdi. Perlerne indbyder til udflugtstur med kaffekurv og madpakke sammen med familie og venner.
Find perlerne her (åbner link i nyt faneblad) eller på UdINaturen.dk (åbner link i nyt faneblad)
Perlerne er fundet og beskrevet af lokale borgere i Varde Kommune.
Kender du et sted der ikke er med, så fortæl os om det her (åbner link i nyt faneblad)
UdINaturen.dk – andre gode udflugtsmål
Når du planlægger din næste picnic- eller udflugts tur, så gå ind på UdINaturen.dk, hvor du udover de lokale perler kan finde gode udflugtsmål, hvor du kan nyde din picnic kurv, overnatte i shelter eller bare nyde den flotte udsigt fra et af udsigtspunkterne.
Læs mere og find dit næste udflugtsmål her (åbner link i nyt faneblad)
Shelters
Du kan finde shelters i Varde Kommune på UdINaturen.dk (åbner link i nyt faneblad)
Her kan du læse mere om hver enkelt shelterplads.
Reglerne for ophold på alle shelterpladserne i Varde Kommune er meget enkle og kan i virkeligheden koges ned til følgende:
Brug pladsen i et positivt samspil med de øvrige gæster og forlad den, som du ønsker at modtage den!
Hvis det er sådan du gør, ved vi:
- at du tager dit affald med dig, når du forlader pladsen. lad være med at grave det ned, for rævene vil helt sikkert finde det.
- at du behandler tingene ordentligt
- at du kun tænder bål på grillpladsen
- at du afpasser dit lydniveau efter pladsens øvrige gæster.
På “Book i Naturen” har du mulighed for at booke shelters og bålhuse på nogle af Varde Kommunes naturskønne lejrpladser i Sdr. Plantage, Varde eller Stemmeværkspladsen, Ansager.
Afholdelse af arrangement i en af kommunens skove
Hvis du ønsker, at holde et arrangement i en af kommunens skove skal du søge om tilladelse.
Du skal søge elektronisk via Net Forvaltning Offentligt Arrangement (NFOA) ved at klikke i selvbetjeningsløsningen i toppen af siden.
Sejlads på vandløb i Varde Kommune
Regler og begrænsninger i retten til sejlads på de offentlige vandløb fremgår af vandløbsregulativerne.
Ribe Amt fastsatte reglerne for sejlads på de store vandløb i et sejladsregulativ. Dette regulativ dækker Varde, Esbjerg, Vejen og Billund Kommuner og er stadigvæk gældende.
Se sejladsregulativet med sejladsbestemmelser her
Dertil er der enkelte andre vandløb med sejladsstrækninger.
Se en samlet oversigt over sejladsvandløb i Varde Kommune
Sejlads med Stand Up Paddle board (SUP) på vandløb
Sejlads med Stand Up Paddle board (SUP) sidestilles med de øvrige mindre fartøjer (kano, kajak og robåd) på vandløb. Det er derfor omfattet af Sejladsregulativet. Det betyder at de samme regler som gælder for kano, kajak og robåd også gælder for SUP når det drejere sig om sejlads på vandløbene.
Der findes andre regler for søerne, bl.a. er SUP forbudt på Kvie Sø.
På Nysø er sejlads med enkelte fartøjer tilladt, mens grupper med 4 eller flere fartøjer kræver forudgående tilladelse fra kommunen. (Ordensreglement for Nysø under udarbejdelse).
Kanoudlejere 2021-2025
Her kan du leje kanoer til sejlads på de store vandløb i Varde Kommune:
Tofterup Kanoudlejning
v/ Søren Bonde Sørensen
Åvænget 7, Tofterup, 7200 Grindsted
40 30 44 78 / 26 31 44 78
sbondes@post.tele.dk
www.kanoture.dk/
~udlejningsautorisation til Grindsted-Varde Å og Holme Å, samt Holsted Å
Vestjysk Kanoudlejning
v/ Danny Bruslund
Lageradresse: Bakkegårdsvej 4, 6823 Ansager
22 12 78 67
post@vestjyskkano.dk
www.vestjyskkano.dk
~udlejningsautorisation til Ansager Å og Grindsted-Varde Å
BrugTidenGodt ApS
v/ Jesper Olesen og Claus Damm
Vestervænget 4, 6800 Varde
50 91 77 66 / 24 46 55 96
brugtidengodt@gmail.com
www.facebook.com/BrugTidenGodt/
~udlejningsautorisation til Grindsted-Varde Å
Se en samlet liste over alle kanoudlejere i det gamle Ribe Amt (opdateret liste kommer snarest)…
Jagt i Varde Kommunes skove 2023-2024
Der er jagt på følgende datoer i kommunens skove:
Sdr. plantage:
15. oktober, 5. november, 19. november, 3. december 2023 og 7. januar 2024
Sdr. Heden Plantage:
22. oktober, 12. november, 26. november, 10. december 2023 og 14. januar 2024
Ølgod Byskov:
15. oktober, 5. november, 19. november, 10. december 2023 og 7. januar 2024
NaturKulturVarde
NaturKulturVarde står for natur-, kultur- og friluftsformidling i Varde Kommune.
DGI Gå-fællesskaber
Gå-fællesskaber er gåture i dit lokalområde. Der er gå-værter, der sørger for, at alle får en tryg og god tur i et tempo og distance, som passer alle.
Gør en god ting for dig selv og bliv en del af et aktivt fællesskab.