Klimahandlingsplan
En bæredygtig fremtid for Varde Kommune og den verden, som vi er en del af.
Video: Varde Kommunes Klima-DNA bygger på naturens kræfter, det traditionelle landbrugserhverv og stærke fællesskaber, og i samarbejde med erhverv, foreninger og borgere skaber vi lokal vækst og værdi. Klimahandlingsplanen skal bidrage til at sikre en lys og bæredygtig fremtid for vores børn og unge. Vi er stolte over alt det, vi har. I fællesskab skal vi passe på det.
Varde Kommune har en ambition om at udledning af klimagasser er reduceret med 70 procent i 2030, og at vi er fuldstændig klimaneutrale i 2050. Derved lever vi som kommune op til ambitionerne i Paris-aftalen og bidrager således til at Danmark opfylder målene i denne aftale.
På denne side finder du informationer om Varde Kommunes arbejde inden for grøn omstilling og klimatilpasning. Herunder Varde Kommunes DK2020-certificerede klimahandlingsplan og virkemiddelskatalog.
Har du spørgsmål eller gode ideer til Varde Kommunes klimaindsats bedes du sende dem til klima@varde.dk.
Klimahandlingsplan for Varde Kommune
Klimahandlingsplanen blev godkendt af Varde Kommunes byråd den 4. oktober 2022. Nedenfor finder du klimahandlingsplan og virkemiddelkatalog.
Her finder du Varde Kommunes klimahandlingsplan (åbner i nyt vindue)
Her finder du virkemiddelkatalog for klimahandlingsplanen (åbner i nyt vindue)
In english
Read Varde Municipality’s Climate Action Plan in english here (opens in a new window)
Klimahandlingsplanen kort fortalt
Vi har brudt vores klimahandlingsplan ned, så du her kan få et hurtigt overblik over Varde Kommunes klimaindsats.
Hver version af Kort Fortalt forklarer nøgletal og indsatser for et virkemiddelområde.
Søg den grønne initiativpulje
Puljen medfinansierer borgerdrevne initiativer, der understøtter den grønne omstilling i Varde Kommune.
Søg tilskud til tiltag, der understøtter Varde Kommunes klimahandlingsplan eller som på anden vis fremmer grøn adfærd og forbrugsmønstre.
Læs mere om den grønne initiativpulje her (åbner i nyt vindue)
Grøn initiativpulje
Køb et træ i Varde Kommune
Varde Kommune vil rejse mere skov og du kan hjælpe til!
I samarbejde med Growing Trees Network har Varde Kommune skabt mulighed for, at du, din familie, din forening eller virksomhed let kan rejse træer i Varde Kommune.
Ved at rejse skov i Varde Kommune gør du noget godt for klimaet og miljøet, og er samtidig med til at skabe gode rammer for oplevelser i naturen for kommende generationer.
På Growing Trees’ hjemmeside kan du købe træer, som vi sørger for at plante og passe. På hjemmesiden kan du også se, hvor i Varde Kommune træerne bliver plantet.
Er du jordejer og ønsker du at rejse skov på din jord, kan du læse mere om det på Growing Trees’ hjemmeside.
Strategi for grøn borgermobilitet
Varde Kommune er Danmarks geografisk femtestørste kommune. Derfor skal vi ofte transportere os over store afstande for at komme til og fra arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter. Vi ønsker at reducere klimagasudledningen fra hverdagens transport og bidrage til, at den bliver så bæredygtig som mulig. Derfor vedtog Byrådet i december Strategi for grøn borgermobilitet – den kan du læse her.
Du kan læse strategien for grøn borgermobilitet her (åbner i nyt vindue)