Vandløbsregulering

Her kan du læse og ansøge om vandløbsregulering

Kommunen skal som vandløbsmyndighed godkende regulering af vandløb.

Hvad er en Vandløbsregulering?

Åbne vandløb:
En vandløbsregulering for åbne vandløb er, enhver ændring af skikkelsen udover normalt vedligehold, dvs. både forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg skal behandles som en regulering uanset vandløbets klassifikation.

Rørlagte vandløb:
En vandløbsregulering for rørlagte vandløb er, enhver ændring af rørledningers placering (tracé) og/eller dimensioner, uanset vandløbets klassifikation.

For offentlige vandløb skal omlægning af hele eller dele af rørlagte strækninger med samme dimension og i samme tracé behandles som reguleringer.

For private vandløb gælder, at omlægning af hele eller dele af rørlagte strækninger med samme dimension og i samme tracé kan betragtes som reparationer.

Andre ændringer, der skal behandles som reguleringer:

  • Rørlægninger af åbne vandløb.
  • Genåbninger ar rørlagte vandløb.
  • Anlæg af nye vandløb.
  • Udpumpningsanlæg – etablering eller ændringer.
  • Opstemningsanlæg.
  • Fastsættelse af flodemål.
  • Broer og overkørsler – etablering og ændringer.
  • Vandstandssænkning af søer.

Mere om vandløbsregulering

Hvordan ansøger man om vandløbsregulering

Pil ned ikon

Hvorfor skal reguleringer godkendes af myndigheden?

Godkendelsesproceduren skal sikre:

  • At der tages hensyn til vandløbets afstrømning og miljø.
  • At alle berørte parter, har mulighed for at få medindflydelse på projektet.

Berørte parter kan være:
De ansvarlige for projektet, berørte bredejere, berørte myndigheder som nabokommuner, miljøstyrelsen, naturstyrelsen eller fiskeristyrelsen. Desuden Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, andre klageberettigede organisationer, samt andre med interesse i projektet.

 

Hvordan søger man om en vandløbsregulering?

  • Brug ansøgningsskema om vandløbsregulering, som  du finder nedenfor her på siden.
  • Ved større reguleringsprojekter kan en samlet ansøgning sendes direkte til  Naturcenteret@varde.dk
  • Du skal som ansøger selv indhente naboerklæringer, fra andre berørte lodsejere.
  • Du skal selv indhente øvrige tilladelser f.eks. udledningstilladelse efter andre love, f.eks. Miljøbeskyttelsesloven.
  • Alle reguleringer er omfattet af VVM-screening jf. bilag 2 i Lov om Miljøvurdering. Ansøger skal skal derfor udfylde og fremsende et VVM-screeningsskema.

 

Hvad skal et projekt indeholde?

Ansøgning til reguleringsprojekt skal indeholde følgende:

  • En redegørelse for formålet med, og begrundelse for projektet.
  • Oversigtskort og detailplaner.
  • Oversigt over de omfattede ejendomme med fortegnelse over de grundejere og brugere, der ønskes inddraget i projektet.
  • Overslag over udgifterne, samt forslag til fordeling af udgifterne.
  • En tidsplan for arbejdets udførelse

Der kan ved nogle projekter være behov for yderligere oplysninger, som ansøger skal fremskaffe.

Varde Kommune har udarbejdet et ansøgningsskema, som kan udfyldes nedenfor.

 

Hvad er ansøger ansvarlig for?

Ansøger er ansvarlig for:

  • At udarbejde projekt efter ovenstående beskrivelse.
  • At udlevere enhver oplysning, som vandløbsmyndigheden finder relevant til belysning af projektet.
  • At indhente nødvendige godkendelser efter andre love.
  • At indberette om arbejdets igangsætning og afslutning.

 

Hvad er vandløbsmyndigheden ansvarlig for?

Vandløbsmyndigheden er ansvarlig for:

  • At gennemgå projektforslag og projekt samt at indhente supplerende oplysninger hos ansøger.
  • At indhente høringsudtalelser fra andre interesserede myndigheder bl.a. nabokommuner.
  • At forsøge at tilvejebringe forlig, hvis der ikke er enighed om fordeling af udgifter.
  • Evt. at afholde offentligt møde.
  • At tage hensyn til samtlige afvandingsinteresser og til vandmiljøet.
  • At sende skriftlig meddelelse om afgørelser til de projektansvarlige, klageberettigede og berørte myndigheder.
  • At afholde de lovpligtige offentliggørelsesperioder.

 

Hvordan behandler Varde Kommune en ansøgning om regulering?

Offentlig høring
Når kommunen har modtaget alle nødvendige oplysninger, bliver projektet sendt i offentlig høring i minimum fire uger.
For restaureringsprojekter er høringsperioden otte uger. 

Afgørelse
Efter offentlig høring og behandling af nedenstående vil sagen kunne afgøres endeligt.

Forudsættes dispensation eller godkendelse efter Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, Vandforsyningsloven, Planloven eller Fiskeriloven skal disse afgørelser foreligge, før der kan gives endelig godkendelse efter Vandløbsloven.

Kan der ikke opnås enighed om økonomien i sagen, skal sagen indbringes for Taksationskommissionen, før der kan gives endelig godkendelse efter Vandløbsloven.

Hvis projektet kræver en VVM-miljøvurdering, skal denne indgå i grundlaget for afgørelsen.

Klage
Afgørelsen vil kunne påklages af:

  • Ansøger
  • Enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
  • Evt. andre interesse parter

Afgørelsen kan inden for 4 uger efter påklages til Natur- og Miljøklagenævnet (åbner i nyt vindue).

 

Hvilke love handler om vandløb?

Vandløbsloven

Bekendtgørelse om vandløbsreguleringer og – restaureringer.

Lovgivningen kan findes på biblioteket eller på www.retsinfo.dk

 

Hvis du har spørgsmål kan du henvende dig til Teknik og Miljø afdelingen: teknikogmiljo@varde.dk  

Ansøgning til Vandløbsregulering

Pil ned ikon

Du kan printe og udfylde et ansøgningsskema:
vlb_ansøgningsskema_regulering_vandløb.doc
vlb_ansøgningsskema_regulering_vandløb.pdf

Eller udfyld formularen nedenfor

Naboerklæring

Pil ned ikon

Du kan printe og udfylde naboerklæring her.

Eller udfylde formularen nedenfor.

Udfyldes af nabo til et vandløbsprojekt. Giver ansøger lov til, at foretage foranstaltninger for vedkomne eller på vedkomnes grund
Navn(Påkrævet)
Eksempelvis: 1ay Ansager By, Ansager
Eksempelvis: 1ay Ansager By, Ansager
Accept af Ansøgning(Påkrævet)
Kan være krav om genetablering af tidligere forhold, afstandskrav eller andet
Samtykke(Påkrævet)