Datacenter og drivhuse ved Krageris nord for Ølgod
Her kan du blive klogere og holde dig opdateret på arbejdet med planlægning af datacenter og drivhuse ved Krageris.
Seneste nyt
Mandag 26. januar 2026 har minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), givet tilladelse til, at der må planlægges for datacenter og drivhuse i området ved Krageris.
Det betyder, at projektet nu afventer politisk behandling af de nødvendige planforslag, inden det kan gå ind i næste fase.
Ministertilladelsen er et vigtigt skridt på vejen, men den betyder ikke, at byggeriet af datacentret og drivhusene kan gå i gang – der er endnu ikke taget politisk stilling til, om projektet skal gennemføres.
Nu skal kommunens forvaltning nærlæse ministergodkendelsen. Efterfølgende skal den videre politiske proces planlægges, så Byrådet kan tage stilling til, om projektet skal gennemføres. Mere information om processen følger her på hjemmesiden og i nyhedsbrevet om projektet, når det er på plads.
Du kan læse hele tilladelsen her:
Hvad skal der bygges?
Varde Kommunes byråd har besluttet at undersøge muligheden for at bygge et datacenter og drivhuse ved Krageris i et såkaldt sektorkoblingsprojekt.
Det forventes, at der vil være plads til op til 225.000 kvadratmeter datacenter og op til 475.000 kvadratmeter drivhuse. Området har et samlet areal på cirka 174 hektar. Det forventes, at byggeriet går i gang i 2026 og er færdigt i 2030.
Det er atNorth, der er hovedaktør i projektet, der realiseres i partnerskab med en kreds af investorer.
Hvad er et sektorkoblingsprojekt?
Sektorkoblingsprojekter handler om at skabe samspil mellem forsyningssektorerne, hvor spild i én branche udnyttes som en ressource i en anden branche.
I det konkrete tilfælde betyder det, at den overskudsvarme, datacentret genererer, vil blive brugt til at opvarme drivhusene, så der kan dyrkes grøntsager året rundt. Drivhusene vil dog ikke kunne bruge al overskudsvarmen, hvorfor det kan komme på tale, at noget af overskudsvarmen skal sendes ud i fjernvarmenettet, så også beboere og virksomheder i området kan drage nytte af datacentrets overskydende varme.
Hvordan kommer det til at se ud?
I øjeblikket arbejder bygherre på nye billeder af datacentret og drivhusene, der viser det endelige projekt. De nye billeder viser projektet fra nye vinkler, der forhåbentlig kan give dig et bedre indtryk af, hvad det er, der skal bygges ved Krageris.

Varde Kommunes rolle i projektet
Ud over at det er Varde Kommunes byråd, der har besluttet at arbejde for, at projektet kan realiseres, er kommunen myndighed på projektet. Det betyder, at det er kommunens opgave at sørge for, at planlægningen og de tilhørende miljøvurderinger af projektet går rigtigt til.
Med andre ord er det kommunens ansvar at sørge for, at regler og love bliver overholdt og at projektet får de nødvendige tilladelser. Kommunen skal desuden sikre, at alle ansøgninger om tilladelser er fuldt oplyste med alle de nødvendige data.
Projektet og lokalsamfundet
For at styrke dialogen med lokalsamfundet har Varde Kommune ansat en ekstern lokalsamfundskonsulent, der skal agere uafhængigt af kommunen og bidrage til en god og sikker proces for de berørte naboer og lokalsamfundet i det hele taget. Lokalsamfundskonsulenten agerer bindeled mellem lokalsamfund, politikere og forvaltning.
Lokalsamfundskonsulenten Kim Tobiasen kan kontaktes på mail kimtobiasen@live.dk og telefon 23 64 40 91.
Der er desuden nedsat en dialoggruppe, der består af frivillige repræsentanter fra lokalsamfundet. Dialoggruppens formål er at sikre repræsentation fra lokalsamfundet i dialogen med lokalsamfundskonsulenten. Dialoggruppen er dynamisk og der kan derfor være udskiftning i medlemmerne af gruppen.
Medlemmerne af dialoggruppen er:
Jens-Kurt og Eva Nielsen
Helle og Thøger Bom
Charlotte og Michael Vigtoft Nielsen
Line Rask Lishuck
Jan og Daniel Hansen
Hans Graversen
Lisbeth Bredtoft
Sune Gandrup og Emma Jul
Jøren og Ulla Bredtoft
Rune Gøbel Jacobsen
Zanne Munk
Arbejdskraft og arbejdspladser
I forbindelse med både anlæg og drift af sektorkoblingsprojektet ved Krageris bliver der brug for arbejdskraft. Projektmagerne har udtrykt en ambition om primært at bruge lokale underleverandører.
Nyhedsbrev
Varde Kommune udsender løbende nyhedsbreve om projektet ved Krageris. Du kan abonnere på nyhedsbrevet her (åbner i nyt vindue). Så er du sikker på, at du ikke går glip af det, når der er nyt i projektet.
Projektmager informerer
Læs mere om projektet
Tidligere nyhedsbreve
Tidligere møder med borgere
18/12-2025 – Fællesmøde med dialoggruppen, Varde Kommune og atNorth
Præsentation
Præsentation atNorth
Referat
27/8-2025 – Dialogmøde mellem Byrådet og projektmagerne
Referat
Præsentation atNorth og WA3RM
21/8-2025 – Dialogmøde om udkast til forslag til lokalplan
Referat
Præsentation
19/6-2025 – Dialoggruppe og byrådspolitikere
Referat
17/6-2025 – Dialogmøde om vejføringer
Præsentation
Scenarier for vejføring ved Krageris
11/6-2025 – Orienteringsmøde
Præsentation
6/5-2025 – Statusmøde
Præsentation
Referat
5/3-2025 – Statusmøde
Referat
Præsentation
Præsentation Rambøll
LandSyd brev
5/2-2025 – Dialogmøde lokalsamfundskonsulent
Referat
15/1-2025 – Statusmøde
Præsentation
Mentimeter-undersøgelse
25/11-2024 – Statusmøde
Præsentation
30/9-2024 – Dialogmøde
Præsentation
Spørgsmål fra mødet
Budskaber fra borgerne
Udkast til lokalplanforslag og bilag
ARBEJDSDOKUMENT Lokalplan 24.10.L03
Kortbilag 1 15 09 2025-Model-1
Kortbilag 2 15 09 2025-Model-1
Kortbilag 3 15 09 2025-Model-1
Kortbilag 4 15 09 2025-Model-1
Kortbilag 5a 25 08 2025_3d-Model-1
Kortbilag 5B 15 09 2025_3d-Model-1
Kortbilag 5B 15 09 2025_3d-Model-1
Kortbilag 6 17 06 2025-Model-1
Bilag 7 til lokalplan 24.10.L03
FAQ
Bliver der taget højde for påvirkning af natur og dyreliv i området?
- Der tages højde for det ansøgte projekts påvirkning af dyrelivet i forbindelse med miljøvurderingsprocessen. Her vil man afdække de potentielle påvirkninger på det omkringliggende miljø, herunder på dyrelivet.
Hvilke krav stiller Varde Kommune til bæredygtighed i forbindelse med projektet?
- Læs om Varde Kommunes Klimahandlingsplan på Kommunens hjemmeside: Klimahandlingsplan – Varde Kommune
Hvordan kommer indbyggerne i Ølgod til at mærke anlægsfasen?
- Indbyggerne i Ølgod kommer til at mærke selve anlægsfasen i begrænset omfang. Anlægstrafikken sker fra Herningvej og ind til området ved Krageris. Kragerisvej udvides og der bliver etableret en sekundær vej fra Herningvej nord for Kragerisvej og syd for Vognslund Plantage.
- Den sekundære vej er en ekstra vej, der kun vil blive anvendt i (nøds)tilfælde af uheld på Kragerisvej, der gør den uanvendelig. Herudover skal den sekundære vej anvendes til anlægstrafik, mens Kragerisvej udvides.
Hvordan ser tidsplanen ud?
- Vi forventer, at kommuneplantillæg, lokalplansforslag og miljøvurderingen bliver politisk behandlet i vinteren 2026.
- Herefter sker udbygningen i faser. Først bygger og idriftsætter man to datacentre og to drivhuse, som efterfølges af endnu to datacentre og to drivhuse. Dette sker i perioden 2026-2034. De første datacentre og drivhuse tages i brug i slut 2027 eller start 2028.
Hvornår kommer projektet til at stå færdigt?
- Det forventes, at hele projektet står færdigt i 2034. Da projektet bygges i faser, vil der løbende være bygninger, der står færdige og tages i brug fra 2026-2034.
Bliver projektet hegnet ind?
- Ja og nej. Projektområdet indhegnes ikke, og der vil være stiforbindelse gennem området med adgang til nye skov-, hede- og vådområder. Selve bygningsmassen, altså datacentret og drivhusene, hegnes ind af sikkerhedsmæssige årsager. Hegnet bliver placeret helt tæt på bygningerne.
Skal der bygges nye veje?
- Kragerisvej mod Herningvej udvides og der bliver etableret en ekstra vej fra Herningvej nord for Kragerisvej. Denne vej er lukket for trafik og vil kun blive benyttet i tilfælde af nødsituationer på virksomhederne, hvis den primære adgangsvej på Kragerisvej er spærret.
Kommer der trafik døgnet rundt på Kragerisvej?
- En typisk arbejdsdag i et stort drivhus er mellem kl. 07.00 og 16.00. For at sikre, at drivhusene fungerer, vil der være personale til stede hele døgnet, men der vil ikke blive arbejdet om natten.
Hvad skal der ske med den del af Kragerisvej, som strækker sig fra projektområdet til Stejlundvej?
- Den vestlige del af Kragerisvej vil blive lukket for biler med en bom, pullert eller lignende ind mod projektområdet, men det vil være muligt for cyklister og gående at passere. Det vil også være muligt for brand- og redningskøretøjer at køre ind i området via denne vej.
Hvilke undersøgelser ligger til grund for arbejdet og vurderingen i miljørapporten og rødlistearter?
- Projektet omfatter primært landbrugsarealer, og da rødlistearter oftest findes i naturlige biotoper såsom skov, krat, hede, vandløb m.m. vurderes det, at der ikke kræves en særskilt analyse i forhold til rødlistearter.
- Forvaltningen har på baggrund af den tilgængelige viden om områdets hidtidige anvendelse, bygherres indledende screeninger og kendskab til området vurderet, at der er få til ingen egnede levesteder for rødlistearter inden for projektområdet.
Bliver der taget hensyn til fortidsminder i området?
- I forbindelse med en eventuelt kommende planlægningsproces vil Arkæologi Vestjylland (Arkvest) typisk foretage en forundersøgelse i området. Her vil man gennemgå området for potentielle arkæologiske fund.