Ansøgning til datacenter, drivhuse og vedvarende energianlæg ved Krageris, nord for Ølgod

Siden er senest opdateret den 29. oktober 2024.

På denne side vil du løbende kunne følge med i processerne vedr. planlægning og inddragelse i forbindelse med sektorkoblingsansøgningen om etablering af datacenter og drivhuse ved Krageris.

Indkaldelse af idéer og forslag:

Idéhøringen af projektansøgningen varede fra den 25. september til 16. oktober. De indkomne høringssvar kan læses her: Samlede høringssvar i høringsperioden fra 25.09.2024-16.10.2024

Dialogmøde med nærmeste naboer den 19. september 2024:

Torsdag den 19. oktober var de nærmeste naboer til projektet inviteret til dialogmøde med Varde Kommune. På mødet deltog også repræsentanter fra de to ansøgere til projektet, atNorth og WA3RM. På mødet gav Planchefen en introduktion til ansøgningen og den potentielt kommende planlægningsproces. Herefter gav de to projektansøgere en præsentation af sig selv samt af den indsendte ansøgning. Herudover var der sat god til af til spørgsmål og dialog mellem naboer og ansøgere til projektet.

Borgermøde den 30. september 2024:

I forbindelse med idéhøringen af ansøgningen, afholdt Varde Kommune den 30. oktober et dialogmøde. Her havde alle beboere indenfor en radius af 2,5 km fra projektafgrænsningen modtaget direkte invitation til møde. Herudover var mødet åbent for alle som måtte være interesseret i at deltage.

Mødet blev afholdt i Ølgod Hallerne, hvor over 370 mennesker deltog. Også borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune var inviteret til mødet. Ved arrangementet orienterede planchefen i Varde Kommune om den indkomne ansøgning samt om den potentielt kommende planlægningsproces. Herudover præsenterede de to ansøgere af projekter, atNorth (Datacenter) og WA3RM (Drivhuse) deres tanker og ønsker for projektet. Herefter blev der svaret på spørgsmål fra salen. Spørgsmålene samt en række svar findes længere nede på siden.

Præsentationen fra aftenen kan ses her: Dialogmøde i Ølgod hallerne den 30. september

De indkomne spørgsmål fra aftenen kan ses her: Indkomne spørgsmål fra mødet den 30. september

Varde Kommune har efterfølgende samlet op på en række spørgsmål, som ikke blev besvaret på mødet. Spørgsmålene er inddelt tematisk og der fremkommer derfor ikke svar på hvert enkelt spørgsmål:

På mødet inviteredes de deltagende borgere til at besvare spørgsmålet: “Hvad er det vigtigste budskab at bringe videre til politikerne i Varde Kommune?”. De indkomne besvarelser kan findes her: Krageris – vigtigste budskab fra borgerne ved arrangementet

Spørgsmål og svar fra mødet den 30. september: 

På mødet indkom en række spørgsmål til projektet og processen. En del af spørgsmålene blev besvaret på aftenen, mens en del af spørgsmålene enten krævede mindre undersøgelser eller simpelthen ikke kan besvares på nuværende tidspunkt. Nedenfor ses et udvalg af de spørgsmål som på nuværende tidspunkt kan besvares. Svar på spørgsmål tilføjes løbende. En del af spørgsmålene er besvaret af repræsentanter for de to ansøgere, atNorth og WA3RM.

Senest opdateret den 15. oktober 2024.

• Hvad er data centeret primære opgave?

Data centre har udviklet sig til en kritisk del af vores moderne samfunds infrastruktur, og har til formål at understøtte samfundsudviklingen, herunder både for private og kommercielle. Dette sker ved at tilbyde IT kapacitet til forskellige formål. På atNorths hjemmeside fremgår liste med eksempel på kundetyper der benytter vores IT kapacitet.

• Er planerne at der kommer vindmøller eller solceller?

Den indkomne ansøgning indeholder henholdsvis ønske om at bygge datacenter, drivhuse og vedvarende energianlæg. Når vi i Danmark taler om vedvarende energianlæg taler vi typisk om solceller og vindmøller. Projektansøgerne nævner i deres ansøgning både ønske om solceller på tage, over parkeringsarealer samt direkte på terræn. Herudover ønsker ansøger at placere 3-4 vindmøller.

• Hvad med dem der bor på Kragerisvej

De nærmeste naboer til projektet tæller bl.a. naboerne langs Kragerisvej. Varde Kommune afholdt den 19. september et dialogmøde med nærmeste naboer til projektet. På mødet orienterede planchefen i Varde Kommune og den indkomne ansøgning samt om den potentielt kommende planlægningsproces. Samtidig orienterede Varde Kommune bl.a. om de nationale kompensationsordninger for VE-projekter. På mødet deltog også repræsentanter for projektansøgerne, som fik mulighed for at præsentere deres ønsker og tanker for projektansøgningen samt at gå i dialog med de nærmeste naboer. Varde Kommune forventer, at denne dialog vil fortsætte i den kommende tid. Herudover vil de nærmeste naboer, ligesom resten af lokalsamfundet omkring Ølgod og Krageris, blive inddraget i den potentielt kommende planlægningsproces.

• Evt. Støj fra de omtalte vindmøller, for de som bor indenfor 2.5km radius?

Hvis man i forbindelse med undersøgelserne af mulighed for placering af vedvarende energianlæg kommer frem til, at der vil kunne placeres vindmøller indenfor området, vil både skygge- og støjpåvirkning fra vindmøller blive undersøgt. Disse undersøgelser vil så blive foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af projektets miljøkonsekvensrapport. Man har fra projektansøgers side endnu ikke fastlagt, hvorvidt man ønsker at placere vindmøller indenfor det ansøgte område. Skulle man senere hen ønske at placere vedvarende energianlæg udenfor det ansøgte område, vil det kræve en ny ansøgning til Varde Kommune.

• Vindmøller 165m højde – er der allerede nu udarbejdet skyggekort – området ligger højt, vil det kunne give skygge kast til byen,, som det ses i Gammelby ved Esbjerg fra vindmøllerne i Måde industri

Placeringer af eventuelle vindmøller indenfor projektområdet er endnu ikke fastlagt og skyggekort er derfor ikke udarbejdet på nuværende tidspunkt. Påvirkninger fra eventuelle vindmøller eller andre former for vedvarende energianlæg vil blive belyst i forbindelse med den kommende miljøvurdering. Hvis projektansøger kommer frem til at fremsætte ønske om placering af vindmøller indenfor projektområdet, vil bl.a. skyggepåvirkning fra disse vindmøller blive undersøgt og vurderet i miljøvurderingen.

• Får de naboer der skal se på og have gener en ordentlig kompensation.?

Ved placering af vedvarende energianlæg, træder de nationale kompensationsordninger for vedvarende energianlæg i kraft. Læs mere om VE-kompensationsordningerne her: https://ens.dk/ansvarsomraader/stoette-til-vedvarende-energi/fremme-af-udbygning-med-vindmoeller

• Hvad er afstandskravet til vindmøller i forhold til naboer?

Efter bekendtgørelse om planlægning for vindmøller § 2, stk. 2, må der ikke gives tilladelse efter planloven til at placere vindmøller nærmere beboelse end 4 gange vindmøllens totalhøjde. Det vil sige, at hvis en vindmølle er 150 meter høj, må der ikke være beboelser indenfor en radius af 600 meter fra vindmøllen.

• Bliver der taget hensyn til vores arkæologiske minder i området, man må kunne forvente at finde fortids bopladser med alle de gravhøje der findes i området

I forbindelse med en eventuelt kommende planlægningsproces vil Arkæologi Vestjylland (Arkvest) typisk foretage en forundersøgelse i området. Her vil man gennemgå området for potentielle arkæologiske fund.

• Hvor mange ha skal det bruges til den vedvarende energi , hvad med milijø og pfas. Kan jorden bruges til husdyrs brug under sol panelerne?

Det endelige antal ha er endnu ikke fastlagt. Varde Kommune fremlægger på sin hjemmeside en række rapporter som undersøger muligheden for forekomst af PFAS og andre stoffer i solcellepaneler og stativer. Der er ikke fundet belæg for, at der skulle være en øget miljømæssig risiko ved placering af solceller. Jorden mellem solcellerne ville i princippet kunne bruges til husdyr og man ser flere steder, at får græsser under og omkring solceller. Dette sikrer en mere skånsom pleje af arealerne til gavn for biodiversiteten. Find rapporterne på denne side under fanen “Rapporter og undersøgelser”: Vedvarende energi og sektorkobling – Varde Kommune

• Hvordan byder andre firmaer ind med ideer som foreksempel varmeopbevaring?

Andre firmaer som ønsker at bidrage til den grønne omstilling og udviklingen af nye grønne industrier er velkomne til at rette henvendelse til Varde Kommune, ligesom ansøgerne har gjort i tilfældet ved Krageris. Varde Kommune har ingen konkrete henvendelser på eksempelvis varmeopbevaring.

• Hvad med vindmøller der står 4, men der skulle komme 6

I idéoplægget står der, at ansøger ønsker placering af 3-4 vindmøller.

• Hvorfor er Krageris valgt? Kunne projektet ikke ligge i “forlængelse” af industrikvarteret i Ølgod – eller ved andre industrier i Varde Kommune?

Varde Kommune fik i 2023 udarbejdet en screening af 23 forskellige arealer rundt i Kommunen, deriblandt arealet ved Krageris. Fælles for de 23 arealer er, at de overordnet ikke indeholder beskyttet natur, særlige grundvandsinteresser, landskabelige beskyttelser eller kendte fortidsminder. De fredede fortidsminder og beskyttet natur gør sig gældende i tilfældet ved det eksisterende industrikvarter i Ølgod. Generelt kan det siges, at anlæg i denne størrelse ikke nødvendigvis kan tilpasses i naturlig forlængelse af eksisterende erhvervsområder som man ser det ved erhvervsområdet syd for Varde by.

• Skal vindmøllerne og solcellerne ligge på de 174 ha i Krageris

Den indkomne ansøgning indeholder ønske om placering af datacenter, drivhuse og vedvarende energianlæg. Hvis man efterfølgende fremlægger ønske om placering af f.eks. Solceller udenfor det ansøgte område, vil det kræve en ny ansøgning med dertilhørende høringsprocesser.

• Bliver der taget højde for påvirkning af dyrelivet i området?

Der tages højde for det ansøgte projekts påvirkning af dyrelivet i forbindelse med miljøvurderingsprocessen. Her vil man afdække de potentielle påvirkninger på det omkringliggende miljø, herunder på dyrelivet.

• Vil det ikke være nødvendigt med en backup på sort energi når vinden ikke blæser om natten? I så fald er alle solceller og vindmøller så ikke unødvendige.

Der skal etableres en direkte opkobling til strøm, mens de potentielle vedvarende energianlæg vil bidrage til at holde behovet for såkaldt “Sort energi” nede. Varde Kommune har et mål om co2-neutralitet i 2045 og vedvarende energianlæg er derfor også en afgørende faktor i omstillingen af industrierne.

• Hvilke krav stiller Varde kommune til Bæredygtighed?

Læs om Varde Kommunes Klimahandlingsplan på Kommunens hjemmeside: Klimahandlingsplan – Varde Kommune

• Hvor mange hektar solceller og antal vindmøller skal etableres for at kompensere for datacentrets energi forbrug og kompensere for co2 udledningen

Det er ikke muligt at svare på, da der stadig er mange ubekendte faktorer. Dog, stræber vi på at data centret både i forbindelse udførelse og drift sker på en række forudsætninger, hvor der tages hensyn til naturen og landskabet. Dette opnås bl.a. ved at følge standarder og grønne energiaftaler.

• Hvilke kompetencer af medarbejdere regner I med at skulle have fra lokalsamfundet?

Under udførelse/konstruktion vil der være behov for håndværkere og under drift vil der i høj grad være krav om specialiserede medarbejdere.  

• Vil der til lokalsamfundet blive tilbudt medejerskab til VE anlæg?

VE projektet på Site 23 vil udbydes til en VE-partner, og et af evalueringskriterierne vil være i hvilket omfang VE-partneren påtager sig lokalt ansvar, som tilbud om medejerskab.

• Hvordan forventer man at kunne levere vedvarende energi til hele projektet? Hvordan bliver forsyningskæden når der ikke er vind og sol?

Lokal VE-forsyning vil kunne forsyne en fraktion af det endelige forbrug. VE-energien vil prioriteres, men i tilfælde af der ikke er vind og sol vil den fulde forsyningskapacitet kunne opnås fra elnettet.

• Hvor mange arbejdspladser forventer I at der kommer i datacentret (altså ikke til drivhusene), da langt dét meste server administration vel foregår remote?

Der forventes +100 arbejdspladser tilknyttet data centret.

• Hvornår forventes projektet færdigt?

Det er svært at forudse, da der er mange ubekendte faktorer der endnu skal afklares. Hvis processen fortsætter som planlagt kan forventes første spadestik i 2026. Det er ikke muligt at komme med et kvalificeret bud på projektets færdiggørelse.

• Bliver hele projektet indhegnet.

For data centret er det forventningen, at området skal indhegnes.

• Bliver den danske tomat billigere end den spanske?

Det er for tidligt at sige, hvad vi vil dyrke i Varde, og derfor kan vi heller ikke sige noget om prisen på nuværende tidspunkt. Vi gennemfører grundige analyser i samarbejde med en række interessenter – såsom producentforeninger, indkøbere, forhandlere og andre – for at forstå, hvilke grøntsager der er et marked for i Danmark, og vi foretager vores valg af dyrkning ud fra dette.

• Er der i overvejelsen om der er nok arbejdskraft i nærområdet til at bygge oh betjene anlægget? Dette set i lyset af at det kan være svært at skaffe arbejdskraft?

Antallet af jobs afhænger af, hvor mange drivhuse vi kan bygge i Varde. Men det afhænger også af valg af afgrøde og mulig automatisering i drivhuset. Derfor kan vi ikke give et præcist tal på antallet af arbejdspladser i dag. I vores projekt i Frövi i Sverige har både vi og producenten haft et rigtig godt samarbejde med bl.a. kommunens arbejdsmarkedsenhed for at finde kandidater regionalt. Vores ambition er at samarbejde på samme måde med lignende parter i Varde.

• Kommer der trafik døgnet rundt på kragerisvej eller bliver det 07 til 16 som almindelige job

En typisk arbejdsdag i et stort drivhus er omkring 8 timer (07:00-16:00) med mulighed for overarbejde i intensive perioder som f.eks. høst. Ligesom mennesker har afgrøder brug for en hvileperiode for at trives, så der arbejdes ikke om natten. Men for at sikre, at drivhuset fungerer korrekt og uafbrudt, vil der være personale til stede hele døgnet.

• Hvordan vil I gemme overskudsvarme når det er 25 + grader? Datacentret genere samme varme men fjernvarme og drivhusse bruger meget mindre

Varme fra datacentrene bruges til at sikre et ideelt klima i drivhuset året rundt. De dage, hvor der ikke er behov for ekstra varme for at opnå den temperatur som afgrøderne har brug for, tilføres der ingen varme.

• Er det planen at taget på drivhusene bliver brugt til solceller, det er jo et enormt areal der ikke behøves at bruges 2 gange

Nej, for solcellerne ville blokere sollyset ind til afgrøderne, hvilket hæmmer deres vækst.

• Der skal vel bruges lys i væksthuse. Hvordan sørger man for at mindske lys-forurening?

Spørgsmålet om lysforurening fra drivhuse er noget, vi tager meget alvorligt. Hvis der ikke tages højde for det, kan det have en uønsket effekt på både mennesker og dyreliv. I drivhuse modvirker vi lysforurening ved at bruge moderne mørklægningsgardiner. Disse gardiner hjælper ikke kun med at holde kunstigt lys inde, men spiller også en vigtig rolle i at forbedre energieffektiviteten. Højeffektivt LED-lys inde i drivhuset bruges til at supplere det naturlige sollys, så afgrøderne kan vokse ordentligt om vinteren eller på overskyede dage. Når solen går ned, blokerer mørklægningsgardinerne for mere end 99 % af lyset, hvilket reflekterer meget tilbage til afgrøderne og øger energieffektiviteten i hele drivhuset. Det betyder, at mindre end 1 % af lyset fra drivhuset slipper ud, hvilket minimerer påvirkningen af miljøet. Og ligesom os mennesker har planter brug for at sove, så lyset i drivhuset er slukket en stor del af natten.

• Hvilke kompetencer af medarbejdere regner I med at skulle have fra lokalsamfundet?

Dyrkning og høst foregår hele året i drivhuset, og målet er derfor at skabe fuldtidsbeskæftigelse indtil videre. Lønnen er på linje med det Danske marked for lignende job, og nogle eksempler på tjenester er plantehåndtering, plukning og pakning.