Teaterlaboratoriet
Langt ude mellem moser, landsbyer og levende fortællinger - dér hvor fantasien spirer, og hvor snegle kan være konger og helte kan lugte lidt af sump – finder du Teaterlaboratoriet.
Teaterlaboratoriet er et magisk samarbejde mellem HATS, Drabanterne, 7-Kanten og Varde Kommune, Kultur og Fritid.
Sammen åbner vi døren til et rum, hvor alt kan ske: Her er ingen for fine til at lege, ingen for skæve til at passe ind – og ingen historier er for vilde til at blive fortalt. Her mødes nysgerrighed, mod og kreativ galskab. Her prøver vi, fejler vi, griner vi – og finder frem til det, der får scenen til at leve.
Derfor inviterer vi nu alle børn og unge i Varde kommune i alderen 7-16 år til tre workshops:
SUMPENS FANTASIFABRIK
Rekvisitter – kulisser – scene
- Dato: 26.-27. september
- Sted: Ølgod Kulturhus
EVENTYRETS SCENE
Sang – dans – stunt/teater
- Dato: 10.-11. oktober
- Sted: Agerbæk Skole
FRA MENNESKE TIL TROLD
Hår – kostumer – make up/special effects
- Dato: 23.-24. januar
- Sted: Eventyrgården Janderup
Så puds dine støvler, varm stemmen op og gør dig klar – eventyret venter!
Praktisk info
- Alle dage kl. 10.00-15.00. Husk at tage madpakke og drikkedunk med – eventyr kræver energi!
- Du må gerne tilmelde dig mere end én workshop.
- Når du tilmelder dig, tilmelder du dig hele weekenden – så vi kan skabe noget helt særligt sammen.
Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. - Du modtager en mail, når du er tilmeldt. Der er max plads til 45 børn på hver workshop.
- Når vi mødes lørdag morgen, bliver deltagerne fordelt på de tre hold.
- Vi kan ikke love, at alle dine ønsker bliver opfyldt – men vi lover nogle sjove og spændende weekend fyldt med fantasi og teater!