Udpegede overløbsbygværker

Læs her om indsatser ved de overløbsbygværker som er udpeget i Statens Vandområdeplan.

HJORTKÆR: H_U10.2 (nyt navn HJOP001)

Overløbet fra pumpestationen i Hjortkær cirka tre km sydøst for Årre til Sneum Å er vist  på kortudsnittet her.

Overløbskanten er i sidste planperiode flyttet markant op. Overløbsmængden fra pumpestationen er i 2017 modelberegnet og resultatet viser, at den udledte vandmængde kun er 1/10 af den mængde som var forudsat ved udpegningen i Vandområdeplanen. Mængden er beregnet til 608 m³/red. ha. Beregningstallene indikerer dog stadig at der sker overløb. DIN Forsyning A/S udfører målinger på overløbshyppigheden og mængden for at få et bedre grundlag for, at beslutte om Hjortkær skal flyttes frem i separatkloakeringen eller der skal laves andre tiltag. Målingerne foretages senest 2020.

Resultatet af målingerne vil på sigt kunne give en identifikation af, hvordan virkeligheden er ift. det beregnede. Ud fra dette vurderes det hvilken løsning, der vil være bedst for at reducere overløbsmængden yderligere.

SIG: V_S01UF01 (nyt navn S01F038)

Overløb fra overløbsbygværket ved Sig fremgår af kortudsnittet her.  Overløbsberegningerne viser her, at de udledte mængder udgør 1/4 af den mængde, der ligger til grund for udpegningen i Vandområdeplanen. Mængden er beregnet til 1.353 m³/red. ha.

Iht. Spildevandsplan 2010-2015 er det angivet, at det separatkloakerede opland SI05S01 (Bæktoften) skulle undersøges for fejlkoblinger. Der er fundet to fejlkoblinger i oplandet og disse er nu tilsluttet korrekt.

Kloaksepareringen af den fælleskloakerede del af Sig påbegyndes i 2020 og forventes at tage fire år, hvorefter overløbsbygværket nedlægges og regnvand udledes med forsinkelse. Overløbsbygværket forventes nedlagt i 2025.

ØLGOD:  Der udpeget 4 overløbsbygværker i Ølgod

U-ØG04 er nedlagt.

Ø_U1.3
•    Der er pt ingen planer for separatkloakering af oplandet.
•    DIN Forsyning A/S vil hæve koten til overløbskanten i bygværket og derved mindske antallet og mængden af overløb.

Ø_U1.5 / ØPF1000
•    Oplandet er planlagt separeret i 2022
•    Separering af oplandet vil betyde en fjernelse af overløbet, og det anses derfor ikke økonomisk forsvarligt at udbygge bassinvolumenet for den nuværende fælleskloak.
•    Denne separering forventes også at påvirke de to øvrige overløb, så der aflastes mindre.

Ø_U1.4 / ØJF1001
•    Der er ikke planlagt tiltag ved dette bygværk, da modelberegning fra 2018 viser en aflastet vandmængde på 169 m³/ red ha, og det er dermed ikke miljøøkonomisk rentabelt at udbygge bassinvolumenet.