Renseanlæg
Spildevandet i Varde Kommune behandles på nedenstående renseanlæg.
Herunder beskrives forsyningens renseanlæg og dernæst følger en oversigt over større private anlæg.
Anlæggenes placering fremgår af spildevandsplanens GIS-kort.
Anlæggenes størrelse angives med enheden PE for personækvivalenter. Hvis et renseanlæg er dimensioneret til fx 16.000 PE vil sige, at det kan rense spildevandet for 16.000 personer.
For oplysninger om de forskellige kloakeringsformer fordelt efter renseanlæg henvises til særskilt opgørelse under afsnittet: Kloakoplande.
Agerbæk
Agerbæk Renseanlæg
Fåborgvej 84
6753 Agerbæk
Renseanlægget er et mekanisk og biologisk anlæg (MBN). Der er tale om et ældre anlæg, som er ombygget til nuværende form i 1996.
Type: MBN
Godkendt PE: 1.730
Dimensioneret PE: 3.000
Vandområde: Ålunde-Agerbæk-Debel Bæk
Udledt stofmængde 2017 (kg/år):
BI5 modif. 5 døgn | 748 |
Nitrogen,total | 1482 |
Phosphor, total-P | 99 |
Nordenskov
Nordenskov Renseanlæg
Kærgårdsvej 37
6800 Varde
Renseanlægget i Nordenskov er bygget lidt anderledes end de øvrige renseanlæg i Varde Kommune. Det er bygget op med en efterklaringstank i midten, som så er omgivet af den biologiske behandling. Det er dog stadig et mekanisk og biologisk anlæg. Anlægget blev udvidet i henholdsvis 1997 og 1999.
Type: MBNK
Godkendt PE: 5.200
Dimensioneret PE: 4.500
Udledt stofmængde 2017 (kg/år):
BI5 modif. 5 døgn | 468 |
Nitrogen,total | 641 |
Phosphor, total-P | 64 |
Nr. Nebel
Nr. Nebel Renseanlæg
Tarmvej 221
6830 Nr. Nebel
Renseanlægget er et mekanisk og biologisk anlæg, som blev opført i 1976. Nr. Nebel renseanlæg har skærpede krav til udledning af fosfor af hensyn til naturområderne i Ringkøbing Fjord. Renseanlægget behandler spildevand fra Nr. Nebel området, Nymindegab og fra sommerhusområdet i Houstrup.
Type: MBNDK
Godkendt PE: 9.100
Dimensioneret PE: 9.100
Vandområde: Bolkjær Bæk
Udledt stofmængde 2017 (kg/år):
BI5 modif. 5 døgn | 903 |
Nitrogen,total | 1.660 |
Phosphor, total-P | 177 |
Outrup
Outrup Renseanlæg
Over Fiddevej 31
6854 Henne
Renseanlægget er et mekanisk og biologisk anlæg, som blev opført i 1977 og udvidet i 1978 til den nuværende kapacitet.
Udledningstilladelsen til renseanlægget blev givet som et tillæg til daværende spildevandsplan den 12. oktober 1978. Tilladelsen var gyldig frem til den 31. december 1982, hvor spildevandsplanen skulle revideres. Spildevandsplanen er blevet revideret flere gange siden da, og Outrup renseanlæg er nævnt i samtlige revisioner. Der er dog aldrig blevet givet en revideret udledningstilladelse. Varde Kommune betragter det som en tilladelse, når renseanlægget er beskrevet i spildevandsplanen. Tilladelsen fra 1978 betragtes derfor stadig som gyldig. Inden for denne spildevandsplans periode (2019-2029) vil Varde Kommune se på en revision af udledningstilladelsen.
Type: MBNDK
Godkendt PE: 16.000
Dimensioneret PE: 16.000
Vandområde: Rolfsø Kanal og Fidde Strøm
Udledt stofmængde 2017 (kg/år):
BI5 modif. 5 døgn | 395 |
Nitrogen,total | 406 |
Phosphor, total-P | 42 |
Sig
Sig Renseanlæg
Karlsgårdevej 28
6800 Varde
Renseanlægget er et mekanisk og biologisk anlæg, der blev opført i 1987
Type: MBN
Godkendt PE: 1.800
Dimensioneret PE: 3.000
Vandområde: Grindsted-Varde Å
Udledt stofmængde 2017 (kg/år):
BI5 modif. 5 døgn | 511 |
Nitrogen,total | 1.182 |
Phosphor, total-P | 181 |
Skovlund
Skovlund Renseanlæg
Rotvigvej 2B
6823 Ansager
Renseanlægget blev taget i brug i 1992, og er Varde Kommunes andenstørste renseanlæg. Det adskiller sig fra andre anlæg ved at have 5 separate indløb fra henholdsvis Skovlund by, Skovlund industri, Ansager (inkl. Starup/Tofterup), Tistrup og Ølgod. Renseanlægget leder renset spildevand til Grindsted Å, som er en del af Varde Å systemet. Til Skovlund renseanlæg er der et stort slammineraliseringsanlæg hvor slammet pumpes op og afvander ved naturlig afdræning og biologisk omsætning.
Type: MBNDK
Godkendt PE: 22.000
Dimensioneret PE: 23.500
Vandområde: Grindsted-Varde Å
Udledt stofmængde 2017 (kg/år):
BI5 modif. 5 døgn | 4.410 |
Nitrogen,total | 5.345 |
Phosphor, total-P | 880 |
Varde
Varde Renseanlæg
Ndr Boulevard 302
6800 Varde
Renseanlægget blev opført i 1975 og udbygget i 1992. Det er Varde Kommunes største renseanlæg og renser vand fra Varde by, Orten, Tinghøj, Janderup, Billum og Kærup. Der tilpumpes spildevand fra hele Blåvandshuk-området samt Oksbøl, via den store pumpestation i Oksbøl. Renseanlægget leder renset spildevand til Varde Å. I 2014 blev overfladebeluftningen på renseanlægget udskiftet med bundbeluftning for at øge kapaciteten og samtidig spare strøm. På Varde Renseanlæg håndteres opkoncentreret spildevandsslam fra Nr. Nebel, Outrup, Sig, Nordenskov og Agerbæk. Slammet afvandes i en sibåndspresse og opmagasineres i slamlagerhal. Slam køres på landbrugsjord eller køres til forbrænding, hvis kravene ikke er overholdt til udbringning på landbrugsjord.
Type: MBNDK
Godkendt PE:
Dimensioneret PE: 32.000
Vandområde: Grindsted-Varde Å
Udledt stofmængde 2017 (kg/år):
BI5 modif. 5 døgn | 7.271 |
Nitrogen,total | 9.303 |
Phosphor, total-P | 434 |
Årre
Årre Renseanlæg
Galthovedvej 2
6818 Årre
Renseanlægget er et mekanisk og biologisk anlæg, som blev opført i 1988. Renseanlægget modtager spildevand fra Grimstrup (Esbjerg Kommune), foruden spildevand fra Årre og Rousthøje. Årre Renseanlæg har et mindre slammineraliseringsanlæg.
Type: MBNL
Godkendt PE: 2.600
Dimensioneret PE: 4.000
Vandområde: Jyllerup Bæk – Årre Forenge
Udledt stofmængde 2017 (kg/år):
BI5 modif. 5 døgn | 535 |
Nitrogen,total | 983 |
Phosphor, total-P | 322 |
Vejers Nedsivningsanlæg
Anlægget i Vejers nedsiver spildevand fra ca. 444 PE (tilladelse fra 1993). Anlægget ejes og drives af DIN Forsyning A/S
Grærup Nedsivningsanlæg
Anlægget i Grærup nedsiver spildevand fra ca. 295 PE (godkendelse fra 1994 til 59 sommerhuse). Anlægget ejes og drives af DIN Forsyning A/S.
Hostrup Renseanlæg
30 PE minirenseanlæg ejet af DIN Forsyning A/S.
Renseanlæg Hemmet
Renseanlæg Hemmet
Gl. Landevej 55
v/Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S
Ånumvej 28
6900 Skjern
Spildevandet fra Strellev pumpes til Lyne og derfra videre til Hemmet Renseanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Godkendt PE: 1000-9999
STØRRE PRIVATE ANLÆG
Listen over større private renseanlæg omfatter anlæg, der renser spildevand fra 10 personækvivalenter eller mere, og hvor drift og vedligeholdelse foranstaltes af de private ejere.
Varde Kommune er myndighed og har dermed tilsynspligt over for de private renseanlæg.
Naturcenteret i Varde Kommune meddeler ligeledes udledningstilladelse til de pågældende private renseløsninger.
Navn | Adresse | Bemærkning |
Børsmose Strand Camping | Børsmosevej 3, 6840 Oksbøl. | Ejet af NST. De er tilmeldt tømningsordningen, med en tank på 80 m3. Blandet kloakforhold ifølge BBR. |
Frøstruphave Efterskole | Frøstrupvej 140, 6830 Nørre Nebel | Biologisk sandfilteranlæg med udledning til Vandvig Grøft (udledningstilladelse ikke opdateret – skal revideres) |
Hotel Henne Mølleå | Hennemølleåvej 6, 6854 Henne | Henne Mølle Å Badehotel. Nedsivningsanlæg. Tilmeldt tømningsordningen med en tank på 30 m3. Også tilmeldt med en tank på 4 m3. |
Kiosk ved rasteplads | Østre Omfartsvej 21, 6800 Varde | Ø. Omfartsvej 21 har nedsivningsanlæg til 10 PE |