Lån til separatkloakering
Læs her om muligheden for lån til separatkloakering
Byrådet i Varde Kommune har d. 21. juni 2022 besluttet, at det skal være muligt at låne til udgifterne til separatkloakering på egen grund efter påbud eller varsel af påbud.
De udgifter, der kan gives lån til, er afløbsinstallationsudgifter, som er nødvendige for separering af spilde- og regnvand.
Låneordningen kan tildeles ejeren eller ægtefælle. For at få bevilliget et lån til separatkloakering skal ansøger have nået folkepensionsalderen på 65 år eller modtage efterløn eller få udbetalt social pension. Herudover skal ejendommen anvendes til beboelse eller fritidsbeboelse af ejeren eller ægtefælle.
Lånet kan gives, hvis der er økonomisk forskel fra den offentlige ejendomsvurdering til tinglyst pant i ejendommen.
Lånet kan ikke gives, hvis der ikke er denne økonomiske forskel.
Hvis du ønsker at optage et lån til udgifterne til separatkloakering på egen grund, skal der indsendes følgende til Varde Kommune Borgerservice:
- Specificeret tilbud fra en autoriseret kloakmester vedrørende de nødvendige udgifter
- En kopi af det udstedte påbud eller varsling af påbud fra Varde Kommune
- Udfyldt ansøgningsskema om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv. Find ansøgningen her